13 oprindelige kolonier

De 13 oprindelige kolonier, også undertiden kendt som de 13 britiske kolonier eller de 13 amerikanske kolonier, var en gruppe af britiske kolonier på Atlanterhavskysten i Nordamerika grundlagt i det 17. og 18. århundrede. De 13 oprindelige kolonier underskrev uafhængighedserklæringen i 1776 og brød dermed forbindelsen med Storbritannien.

Storbritannien gjorde krav på de røde og lyserøde områder på kortet og Spanien regerede det orange område. Det røde område udgør de 13 oprindelige kolonier.

USA's første flag med 13 stjerner og striber, der repræsenterer hver af de 13 stater.

De 13 kolonnier var grupperet i tre:

1. New England-kolonierne, som omfattede New Hampshire, Massachusetts, Rhode Island og Connecticut
2. De midterste kolonier, som omfattede New York, New Jersey, Pennsylvania og Delaware
3. De sydligste kolonnier, som omfattede Maryland, Virginia, North Carolina, South Carolina og Georgia

De 13 ovenfor nævnte kolonnier blev efter den amerikanske uafhængighedskrig også kendt som USA's 13 oprindelige delstater.

Se også

• Britiske kolonier i Nordamerika i 1700-tallet
• Den amerikanske uafhængihedskrig

Referencer

1. "The 13 Colonies". HISTORY (engelsk). Hentet 11. maj 2020.
2. "There were 13 original states. Name three". americanhistory.si.edu. Hentet 25-06-2023

Spire Denne artikel om USA's historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.