400 erne er perioden fra 1 januar 400 til 31 december 409 Den vestromerske general Stilicho forsøgte det meste af årtiet

400'erne er perioden fra 1. januar 400 til 31. december 409.

Den vestromerske general Stilicho forsøgte det meste af årtiet at forsvare rigets grænser. Da det slog fejl, blev han henrettet i 408.

Årtiet var i Asien præget af stridighederne mellem de forskellige dynastier, der havde delt Kina mellem sig. I Europa var periodens vigtigste begivenheder de omfattende folkevandringer, der var igangsat af hunnerne omkring 370, og som fortsatte i takt med, at hunnerne bevægede sig vestpå.

Status omkring 400

Afrika

Kongeriget Aksum med centrum i det nuværende Eritrea var kristent og kan betragtes som en regional stormagt.
Afrika nord for Sahara hørte til de to Romerriger, med Egypten som en del af det østromerske rige, mens resten indgik i det vestromerske rige.
Den øvrige del af kontinentet var fortrinsvist delt mellem mindre stammer.

Amerika

Den største statsdannelse på det amerikanske kontinent var på dette tidspunkt maya-kulturens system af bystater.

Asien

Indien var domineret af Guptariget, der i denne periode var på sit højeste.
Japans politiske tyngdepunkt var koncentreret omkring Yamato-provinsen. De japanske regenter begyndte på denne tid at sende tribut til Jin-dynastiet i Kina.
I Kina var Jin-dynastiet på tilbagegang, og i den nordlige del af landet var der opstået flere selvstændige kongeriger.
På den koreanske halvø var Goguryeo en regional stormagt, mens sydspidsen af halvøen var delt mellem tre små riger.
Mongoliet og store dele af centralasien indgik i Rouran-riget. Shelun, der regerede fra 402-410, var den første af rigets herskere, der brugte titlen khan.
Det persiske sassanide-rige holdt i denne periode fred med sine naboer og samarbejdede med østromerne om forsvaret mod hunnerne.

Kortet viser trykket på det vestromerske riges grænser i årene 400-406.

Europa

Det vestromerske rige var den ene af verdensdelens stormagter, men hele årtiet i forgæves kamp for at beskytte sine grænser.
Det østromerske rige var den anden stormagt, og oplevede et relativt fredeligt årti.
Hunnerne var på vej vestpå, og skubbede flere folkeslag foran sig.
Alanerne havde været naboer til hunnerne, men var nu spredt i flere grupper.
Goterne var ligeledes delt i flere grupper, blandt andet en stor bosættelse under Radagaisus i det nuværende Ungarn, truet af hunnerne.
Visigoterne var den gruppe, der var bosat i det østromerske Illyrien under Alarik 1.
Vandalerne boede ligeledes i det nuværende Ungarn og var under hårdt pres fra goterne. Foruden disse hasdingske vandaler var der en anden gruppe længere mod nord.
Sveberne boede nord for Donau, og var opdelt i quader og markomanner.
Alemannerne boede i det nuværende Sydtyskland, mellem Donau og Rhinen.
Burgunderne boede nord for alemannerne.
Frankerne boede nord og nordøst for Rhinen.
"Udkantseuropa" var beboet af germanske stammer i Skandinavien og det nuværende Nordtyskland og Polen, og af stammer med keltisk oprindelse på grænsen til romersk Britannien, samt af slaviske og finsk-ugriske stammer længere mod nordøst.

Konflikter

Vandaler og alaner invaderede det vestromerske rige i 400 og fik ret til bosættelse i 401.
Visigoterne under Alarik 1. hærgede i Norditalien 401-402, men Stilicho fik slået dem tilbage til Illyrien.
Goterne under Radagaisus hærgede i Norditalien 405-406, men blev nedkæmpet til sidst.
Vandaler, alaner og sveber gik over Rhinen den sidste dag i 406 og begyndte et større plyndringstogt gennem Gallien.
Efter Stilichos død i 408 invaderede Alarik 1. igen Italien med hele sit folk, og de blev der årtiet ud.
Vandaler, alaner og sveber nåede frem til Spanien i efteråret 409 og fortsatte deres plyndringer der.

Idealiseret buste af kejser Arcadius. Fundet i 1949 i Istanbul og udstillet samme sted.

Personer

Konger, kejsere og regenter

Alarik 1., den første konge over den nye visigotiske gruppe. Død 410.
Arcadius, østromersk kejser 395-408.
Gainas, gotisk general. Var kortvarigt magthaver i det østromerske rige, men mistede magten og døde i 400.
Godegisel, vandalsk konge. Død i kamp med frankerne i 406.
Gunderik, efterfulgte sin far Godegisel og førte de hasdingske vandaler gennem Gallien til det romerske Spanien.
Honorius, officiel vestromersk kejser 395-421, men i praksis uden reel magt.
Konstantin 3., modkejser til Honorius, og anerkendt som medkejser fra 409.
Radagaisus, konge over en stor gotisk gruppe. Blev henrettet i 406 efter en mislykket invasion af Italien.
Stilicho, vestromersk general. Den egentlige magthaver i det vestromerske rige fra 395 til sin død i 408.
Theodosius 2., østromersk kejser 408-450.
Uldin, en af de første hunner ved den romerske grænse. Besejrede og henrettede Gainas i 400.

Kulturpersoner

Augustin, biskop af Hippo Regius siden 395, og tidens betydeligste teolog.
Pave Anastasius 1., havde embedet 399-401 og gik i rette med tilhængerne af Origines.
Pave Innocens 1., efterfulgte Anastasius og gjorde meget for at øge Roms autoritet i den kristne kirke.
Johannes Chrysostomos, patriark af Konstantinopel 398-404. Derefter forvist og død i fængsel i 407.

Kronologi

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede

Årtier: 350'erne 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne – 400'erne – 410'erne 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne

År: 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 400'erne