Astrofysik

Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet).

Astrofysik er en meget bred videnskabsgren, som omfatter himmellegemers (), så som mekanik, statistisk mekanik, termodynamik, relativitetsteori, atomfysik, partikelfysik, kvantemekanik, væskedynamik (Fluid Dynamics), plasmafysik, optisk fysik, temperatur, tryk, luminositet (lysstyrke), størrelser, masse, massefylde, energikilder, kemisk sammensætning, samt en del andre emner. En af de mest kendte astrofysiske fomularer er E=mc². Denne beskriver sammenhægngen mellem energi og masse. Dette matematiske gennembrud blev fundet af kongen af astrofysik, Albert Einstein.

Astrofysik udgør de(n) væsentligste del(e) af moderne astronomisk forskning.

Astronomiske massefylder

Her er en tabel over astronomiske massefylder:

"Eksotiske" stoffer	massefylde (× 1.000 kg/m³ eller g/cm³)
Hypotetisk middelmassefylde	3,6 · 10^93
Sort huls middelmassefylde (1 kilogram, anvender Schwarzschild-radius)	7,3 · 10^76
Kvarkstjernes middelmassefylde	6,53 · 10^15 (?)
Neutronstjernes middelmassefylde	9,1 · 10^13 — 2 · 10^15 typisk 7 · 10^14
Atomkerne	(2,2–3,6) · 10^14
Sort huls middelmassefylde (10 solmasser, anvender Schwarzschild-radius)	1,8 · 10^14
Hvid dværgs middelmassefylde	10^5–10^9, typisk 10^7
Brun dværgs middelmassefylde	typisk 10^6
Jordens middelmassefylde	5,515–5,519
Solens middelmassefylde	1,4
Sort huls middelmassefylde (1 milliard solmasser, anvender Schwarzschild-radius)	0,018 (mindre massefylde end vand!)

Kilder/referencer

• Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede. Hypotetisk middelmassefylde. (engelsk)
• The Physics Factbook: Density (Specific Gravity) Arkiveret 17. november 2018 hos Wayback Machine (engelsk)

Se også

• Astronomi

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Astrofysik

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.