Bajkalsøen

Bajkalsøen (russisk: Озеро Байкал, tr. Ozero Bajkal) er en sø i det sydlige Sibirien i Rusland mellem Irkutsk oblast (overvejende mod vest) Republikken Burjatia (overvejende mod øst).

Bajkalsøen
Shaman-stenen på Olkhon-øen
Overblik
Land	Rusland
Tilløb	Selenga, , , Uda, Barguzin og Øvre Angara
Afløb	Angara
Afvandingsareal	557.000 km²
Maks. længde	636 km
Maks. bredde	maksimal 79 km
Overfladeareal	31.500 km²
Middeldybde	730 m
Maks. dybde	1.620 m
Vandvolumen	23.000 km³
Gennemløbstid	350 år
Omkreds^1	2.100 km
Vandspejlskote	456 m
Tilfrosset	januar-maj
Øer	22, bl.a. Olkhon
Byer	Irkutsk
^1En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse

UNESCO Verdensarvsområde Bajkalsøen
Land	Rusland
Type	Natur
Sted	Sibirien
Kriterium	((vii, viii, ix, x))
Reference	754
Region	Asien-Australasien
Indskrevet	1994
Oversigtskort
Bajkalsøen Bajkalsøens beliggenhed i Rusland 53°10′25″N 107°39′45″Ø / 53.17361°N 107.66250°Ø / 53.17361; 107.66250
v d r

Bajkalsøen er den største ferskvandssø i Asien med et areal på 31.494 km². Det er den dybeste sø i verden med en dybde på 1.637 m, og samtidig er det den sø i verden, der har det største volumen og rummer 20 % af jordens samlede ferskvandsressourcer.

Kort over Bajkalsøen

Den er jordens ældste sø og vurderes til at være 25 millioner år gammel. De fleste andre store søer i verden er ikke mere end 5.000-10.000 år gamle. De blev til efter den seneste istid, hvor store huller i landskabet blev fyldt med vand. Bajkal blev ikke dækket af is under istiden, og en stor del af søens flora og fauna er intakt. 93 % af dyrearterne er endemiske for Bajkalsøen. Det er f.eks. nerpaen, også kaldet Bajkalsælen, og laksefisken .

Geologer mener, at søen opstod som følge af et gigantisk jordskælv for ca. 35 mio. år siden, da det indiske subkontinent ramte Asien. Efter jordskælvet og i forbindelse med kontinentsammenstødet rejste Himalayabjergene sig, og der blev slået en revne i jordskorpen fra Sibirien og ud til det Okhotske Hav ved Stillehavet. Søen rammes hvert år af 2000 rystelser og jordskælv. Jordskælvene medfører, at søen bliver omkring 1-2 cm bredere og dybere hvert år. Dette menes også at være grunden til dens høje alder.

Angara er den eneste flod, der har sit udspring i Bajkal, og den løber vestpå væk fra søen og ud i den store sibiriske flod Jenisej. 336 store og små floder har deres udløb i Bajkal. Den største flod, der udmunder i søen, er Selenga, som leverer halvdelen af søens vand.

I 1996 blev Bajkalsøen optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

• Swijatoj Nos-øen (Hellige Næse).
• Søen er tilfrosset om vinteren.
• Undersøgelse af isdækket på båden hovercraft Hivus-10.

Noter

1. Den store sovjetiske encyklopædi: Bajkalsøen, hentet 31. oktober 2015 (russisk)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bajkalsøen
• Lake Baikal Homepage Engelsksproget hjemmeside med oplysninger om dyre- og planteliv, geologi, Den transsibiriske jernbane og meget mere. Flere foto-serier.