For alternative betydninger se Bern konventionen Se også artikler som begynder med Bern konventionen Konventionen om bev

For alternative betydninger, se Bern-konventionen. (Se også artikler, som begynder med Bern-konventionen)

Konventionen om bevarelse af europæiske, vilde dyr og planter og naturlige habitater af 1979, bedre kendt som Bernkonventionen, trådte i kraft den 1. juni 1982.

Stater, der har ratificeret Bern-konventionen

Den er nu undertegnet af de 39 medlemsstater i Europarådet, sammen med den EU, Monaco, Burkina Faso, Marokko, Tunesien og Senegal.

Algeriet, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Kap Verde, Vatikanstaten, San Marino og Rusland er blandt de ikke-undertegnende lande, som har observatørstatus ved komiteens møder.

Mål og hensigter

Konventionen søger at opnå:

bevaring af den vilde flora and fauna og deres naturlige habitater;
fremme af samarbejde mellem staterne;
overvågelse og kontrol med truede og sårbare arter;
medvirken til at skaffe bistand angående juridiske og videnskabelige emner.

Konventionen førte i 1998 til skabelsen af for (ASCIs), som gælder for alle konventionsstaternes samlede territorium, og som arbejder sammen med den EU's Natura 2000-program.

Bilag

Der er fire bilag, som opregner særligt beskyttelsesværdige arter. Den stående kommitté rådgives af et antal ekspertgrupper, og den opdaterer bilagene med jævne mellemrum:

strengt beskyttede plantearter – Bilag I
strengt beskyttede dyrearter – Bilag II
beskyttede dyrearter – Bilag III
forbudte midler og metoder til indfangning, aflivning og andre former for udnyttelse – Bilag IV

Se også

Økologi

Eksterne henvisninger

Traktaten med de fire bilag (engelsk)
Europarådets netsted for miljø og bæredygtig udvikling
Om Bern-konventionen Arkiveret 1. august 2015 hos Wayback Machine på Naturstyrelsens webside.