Bibliotheca Alexandrina (arabisk: مكتبة الإسكندرية - Maktabat al-Iskandarīyah) er et moderne bibliotek og kulturcenter i Alexandria i Egypten.
- Denne artikel omhandler det moderne bibliotek i Alexandria. For det antikke bibliotek i Alexandria, se Biblioteket i Alexandria.
Biblioteksbygningen ligger ud mod Middelhavet og blot omkring 100 meter fra dets antikke forgænger Biblioteket i Alexandria med det tilknyttede historiske forskningscenter Museion. Den arkitektoniske udformning af den nye biblioteksbygning med dens helt unikke arkitektur blev organiseret af Unesco og vundet af det norske arkitektfirma , i konkurrence med over 500 internationale bidrag.
Opførelsen af biblioteket er finansieret i samarbejde mellem Egyptens regering og en række arabiske lande suppleret med en række internationale donationer, og de samlede omkostninger til opførelsen anslås til omkring 2 milliarder danske kr (i 2002-priser).
Biblioteksbygningen og kulturcentret stod færdigt i 2002 og blev indviet den 23. april 2003. Bibliotekets i alt 85.000 m² rummer plads til omkring 2.000 besøgende forskere og studerende, hvortil der er etableret læsepladser på syv terrasser (etager) med et samlet arbejds- og studieområde på 20.000 m². Biblioteket har umiddelbart plads til omkring 4 millioner bøger og kapaciteten kan øges til omkring 8 millioner bøger. Dertil kommer omfattende samlinger af digitaliseret materiale i samarbejde med Internet Archive.
Referencer
- Bibliotheca Alexandrina - beskrivelse af projektet fra www.snohetta.com
- The Internet Archive: The Bibliotheca Alexandrina - A Truly Digital Library for the 21st Century
Eksterne henvisninger
- www.bibalex.org - official website for Bibliotheca Alexandrina
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bibliotheca Alexandrina
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer