Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Denne artikel omhandler byen Brande Der er også andre byer med dette navn se Brande flertydig Brande er en by i Midtjyll

Brande

Brande
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
image Denne artikel omhandler byen Brande. Der er også andre byer med dette navn, se Brande (flertydig).

Brande er en by i Midtjylland med 7.465 indbyggere (2024), beliggende 12 km sydvest for Ejstrupholm, 14 km nordvest for Give, 26 km syd for Herning og 26 km syd for Ikast. Byen hører til Ikast-Brande Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 var byen kommunesæde i Brande Kommune.

Brande
Hotel Dalgas RemisenBrande
image image
image
Storegade med kirken i baggrunden
Overblik
Landimage Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneIkast-Brande Kommune
SognBrande Sogn
Postnr.7330 Brande
Demografi
Brande by7.465(2024)
Kommunen42.737(2024)
 - Areal736,41 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.brande.dk
Oversigtskort
image
image
Brande
Brandes beliggenhed 55°56′39″N 9°7′35″Ø / 55.94417°N 9.12639°Ø / 55.94417; 9.12639

Sogn og kirker

Brande hører til Brande Sogn. , som stammer fra sidste halvdel af 1100-tallet, ligger i byen. I 1972-1974 blev Baptistkirken opført af menighedens egne medlemmer ved hjælp af genbrugte bygningssten og andre materialer direkte fra naturen.

Geografi

Brande Å løber gennem byen, bl.a. gennem Anlægget, og udmunder 3 km nordvest for byen i Skjern Å. Denne løber på sin vej nord om byen gennem to opdæmmede søer. Vest for Brande ligger Brandlund Bakker. 5 km nord for byen starter et større hedeområde.

Seværdigheder

, oprettet 1928, er et historisk egnsmuseum med udstillinger af stenalderkultur og tekstilproduktion i Midt- og Vestjylland.

I 1968 besluttede man at sætte en række kunstnere, bl.a. Kaj Führer, Poul Agger, Hans Christian Rylander og Knud Bjørn-Knudsen til at lave farvestrålende gavlmalerier på byens husgavle.

I 1969 blev Brande udnævnt til Årets By i Jyllands-Posten. Æresflisen, der fulgte med, blev i første omgang placeret på det daværende rådhus. Den er senere nedlagt i flisebelægningen på Torvet.

Siden 2015 har Brande arrangeret en årlig StreetArt Festival, hvor professionelle kunstnere skaber spektakulære vægmalerier, som tusindvis af mennesker kommer for at se.

Faciliteter

  • Dalgasskolen har 350 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. Skolen har 5 specialklasser og ca. 50 ansatte.
  • Præstelundskolen har ca. 600 elever, heraf 150 på 0.-3. klassetrin og 150 på 4.-6. klassetrin, hvor skolen er tosporet. På 7.-9. klassetrin, hvor den er overbygningsskole for Dalgasskolen og Blåhøj Skole, har den 300 elever i 4 spor. Der er SFO med ca. 230 børn. Ikast-Brande Kommunes Ungdomsskole har en afdeling på skolen.
  • Brande har 5 børnehaver: Brande Børnehave med 60 børn, idrætsbørnehaven Tumlehøj med 60 børn, Børnehuset med 82 børn og Åhaven med 50 børn. Vibereden har foruden 85 børnehavebørn også vuggestue med 22 børn.
  • Brande Hallerne har 3 idrætshaller med i alt 16 badmintonbaner, håndboldbaner og fodboldbaner. Hallerne kan endvidere benyttes til volleyball, basketball, tennis, gymnastik og dans samt sportsstævner, fester, generalforsamlinger og sportsbegivenheder på storskærm.
  • Ved hallerne ligger også Brande Svømmecenter med en 58 meter lang rutsjebane og en rutsjebane for de mindre. Ved det store bassin er der vipper på 1 og 3 meter samt en 6 meter høj klatrevæg. Børnebassinet har en dybde på 30 centimeter og en temperatur på 32° C. Varmtvandsbassinet med 34° C er handicapvenligt og har loftlift fra både herre- og dameomklædningen direkte i vandet. Desuden er der spa og flere saunaer, også med infrarødt lys.
  • Brande Højskole henvender sig især til voksne og unge med læse- og skrivevanskeligheder, til skoletrætte unge og til indvandrere.
  • Hotel Dalgas kan rumme arrangementer med op til 220 personer.
  • Brande har en Kvickly, 2 discountbutikker, mange specialforretninger, 2 fastfoodrestauranter, apotek, læger og tandlæger samt afdelinger af 3 pengeinstitutter: Handelsbanken, Den Jyske Sparekasse og Nordea.

Ikast-Brande Gymnasium, International School Ikast-Brande, Ikast-Brande Ungdomscenter med 10. klasse og Ikast-Brande Kommunale Musikskole ligger i Ikast.

Historie

Navnet "Brande" har været stedbetegnelse i 800 år og stammer fra de afbrændinger af skov og hede, som man foretog for at opdyrke jorden.

Landevejsbyen

Brande var kun en håndfuld gårde samt præstebolig og degnebolig, da der i 1800-tallet kom landevej og blev bygget kro. I 1879 blev Brande beskrevet således: "Brande med Kirke, Skole, Præstegaard, Veirmølle, Kro, Kjøbmandshandel og Farveri".

I 1904 blev byen beskrevet således: "Brande (1329: Brønyld, 1340: Brunld, 1524: Bronlø), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1898), Forsamlingshus (opf. 1888), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1873...Antal af Konti 914), Andelsmejeri, Købmandshdlr., Bagerier, Farveri, Kro, Markedsplads (Marked i Aug. og Sept.) og Postekspedition". Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden telefoncentral, jordemoderhus, fabrik og baptistkirke,

Jernbanen

Brande fik i 1914 jernbanestation på Vejle-Holstebro-banen, som stadig findes.

I 1917 blev diagonalbanen fra Bramming og Grindsted ført frem til Brande, og i 1920 blev den sidste strækning Brande-Funder Station åbnet, så diagonalbanen mellem Randers og Esbjerg var komplet. Brande Station blev dermed det knudepunkt, hvor de to jyske diagonalbaner krydsede hinanden. Et levn fra denne tid er den gamle rundremise med 14 lokomotivspor. Den er nu restaureret og indrettet som kultur- og konferencecentret RemisenBrande på Gammel Arvadvej.

Langå-Bramming-banen blev nedlagt i 1971. På dens tracé går nu cykel- og gangstien "Den skæve bane" fra Blichersvej i Brande til Grindsted.

Stationsbyen

Med jernbanen voksede Brande til en købstadslignende stationsby uden dog at blive købstad. Der kom sygehus, biograf og teknisk skole. Efter 2. verdenskrig voksede befolkningstallet også pga. brunkulsproduktionen i de nærliggende Søby Brunkulslejer. Brunkulstogene kørte fra Fasterholt Station via Brande til Vestkraft i Esbjerg og Midtkraft i Aarhus, sidstnævnte helt til slutningen af 1960'erne.

Erhverv

Bestseller, Brandtex, Biomar og Siemens Wind Power har hovedsæde i Brande. Bestseller offentliggjorde i 2018 planer om opførelse af en ny nordøstlig bydel, Bestseller Village & Tower, og en højhusbygning Bestseller-tårnet på 317 meters højde. I efteråret 2020 blev projektet skrinlagt.

Galleri

  • image
    Dalgasskolen
  • image
    Præstelundskolen
  • image
    Hallerne
  • image
    Højskolen
  • image
    Vandrerhjemmet
  • image
    Indre Missions Hus

Noter

  1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. Nielsen, Thomas Vang (2. juli 2018). "Gadekunsten nåede sit hidtil højeste niveau" Herning Folkeblad
  3. Dalgasskolen/Blåhøj Skole: Fakta om Dalgasskolen
  4. Brande Hallerne
  5. Brande Hallerne: Svømmecenter
  6. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel, Kjøbenhavn 1879; s. 243
  7. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind, Kjøbenhavn 1904; s. 376

Eksterne kilder/henvisninger

  • image Wikimedia Commons har flere filer relateret til Brande
  • brande.dk - din indgang til Brande
  • "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Februar 08, 2025, 21:52 pm
De fleste læses
  • Kan 12, 2025

    Ergativ

  • Kan 17, 2025

    Eremitagesletten

  • Kan 11, 2025

    Elsted

  • Kan 09, 2025

    Elisabeth af Danmark (1573-1626)

  • Kan 15, 2025

    Elias Magnus Fries

Daglige
  • Skuespiller

  • Per Pallesen

  • Blinkende lygter

  • Harry (DSB)

  • Trumps ønske om at erhverve Grønland

  • Aabenraa

  • Konklavet 2025

  • Canada

  • Mark Carney

  • Ægte dagsommerfugle

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top