Cambrai hollandsk Kamerijk er en fransk by i departementet Nord Byen ligger ved den øvre Schelde fransk Escaut og er ken

Cambrai (hollandsk: Kamerijk) er en fransk by i departementet Nord. Byen ligger ved den øvre Schelde (fransk: Escaut) og er kendt for sin tekstilindustri. Det omkringliggende område anvendes til landbrug. Cambrai var særligt kendt for fremstilling af kammerdug (batist, et fint hørstof), som først blev fremstillet i byen.

Cambrai
– fransk kommune (commune) –

	Cambrai
Kommunevåben for Cambrai	Cambrais placering i Frankrig

Nord

Cambrai

Communauté d'agglomération de Cambrai

Borgmester

François-Xavier Villain (fra 1992)

Geografi

Koordinater

50°10′33″N 03°14′05″Ø / 50.17583°N 3.23472°Ø

Højde (gns)

50 m

Areal

18,12 km²

Demografi

Indbyggere

32.770

Befolkningstæthed

1.808 indb./km²

Postnummer

59400

INSEE-kode

59122

Hjemmeside

www.villedecambrai.com

Kort over kommunen

Historie

Byens Cambrais placering i départementet Nord

I romertiden hed byen Cameracum. Omkring år 445 blev Cambrai hovedstad i et frankisk kongerige og sene en del Merovingernes. Omkring år 800 lod Karl den Store byen befæste. Omkring år 1076 fik byen stadsrettigheder.

Omkring 1150 blev byggeriet af katedralen påbegyndt. Den fik betegnelsen "la merveille des Pays-Bas" ("vidunderet i Nederlandene") og blev færdig i 1472. Indbyggerne i byen behøvede ikke at betale skat, da kirken var velhavende. Desuden var katedralen berømt for sin musik.

I 1508 sluttede Ludvig 12. af Frankrig, kejser Maximilian 1., Spanien, kong Henrik 8. af England og pave Julius 2. sig sammen i , et forbund som havde til formål at erobre Republikken Venedigs besiddelser på det italienske fastland.

Med underskrivelsen af i 1529 blev krigen mellem Frans 1. af Frankrig og kejser Karl 5. afsluttet. Cambrai blev i 1677 annekteret af Frankrig.

Under den franske revolution blev katedralen ødelagt i 1793. I det 19. århundrede blev en ny Notre-Dame katedral opført.

20. århundrede

Tysk maskingeværstilling ved Cambrai, 1917

Under 1. verdenskrig blev Cambrai besat af tyske tropper i 1914. Cambrai var et strategisk vigtigt jernbaneknudepunkt og havde dermed stor betydning for forsyningen af den tyske front. Af samme grund placerede Paul von Hindenburg sit hovedkvarter i Cambrai. Fra 20. november til 6. december 1917 udkæmpedes slaget ved Cambrai , som var første gang kampvogne blev indsat i stort tal. Tyskerne satte byen i brand inden de trak sig tilbage i 1918. Hele byens centrum måtte genopføres. Af de 2.500 huse blev 1.500 fuldstændig ødelagt.

Under 2. verdenskrig blev mange dræbt og såret under de allieredes luftangreb på jernbanen og ud af 7.464 huse i byen blev 3.329 beskadiget og 803 ødelagt.

Trafik

Sydvest for Cambrai krydser motorvejen mellem Paris og Bruxelles motorvejen mellem Calais og Troyes. Hovedvejene N30, N43 og N44 går til Cambrai.

Cambrai ligger ved Schelde og er dermed forbundet med havet. Her begynder også , som forbinder Schelde med Oisedalen.

Økonomi

Udover tekstilindustri rummer byen industri til forædling af landbrugsprodukter fra omegnen og serviceerhverv.

Seværdigheder og mindesmærker

Byen rummer Notre Dame katedralen og kirken Saint-Géry samt et rådhus, som alle stammer fra det 19. århundrede.

I byparken i Cambrai står der også et stort monument over Louis Blériot, som blev født i byen. Her er der også et mindesmærke over det allierede angreb den 20. november 1917, som blev blev anført af den 3. britiske armé. Der er også en mindetavle for de civile ofre under slaget.

I "Route des Solesmes" ligger der en krigskirkegård fra 1. verdenskrig hvor der ligger 10.685 tyskere, seks rumænere, 192 russere og 502 briter, som døde under krigen.

På N30 i Louverval er der en krigskirkegård med 7.048 britiske soldater, som døde under slaget ved Cambrai.

Eksterne kilder

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Cambrai

Se Wiktionarys definition på ordet:

Cambrai

Officiel hjemmeside
Historiske kort Digitaliseret af Universitäts- und Landesbibliothek Düsseldorf