Cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) er i Danmark en person med en kandidatgrad i ét eller flere humanistiske universitetsfag - og vedkommende betegnes med ordet magister, på samme måde som en cand.psych. betegnes som en psykolog. I Norge blev titlen cand.mag. mellem 1920 og 2003 brugt om humanistiske, matematisk-naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige universitetsfag. Den byggede på den danske grad.
Cand.mag. svarer til Master of Arts på engelsk.
Uddannelsen hed skoleembedseksamen i 1883 ved oprettelsen ved Københavns Universitet, da den var en forudsætning for ansættelse i latinskolen; senere gymnasieskolen. Efter 1968 kaldes naturvidenskabelige kandidater cand.scient.
Beskæftigelse
I 1978 arbejdede næsten 90 % af alle universitetsuddannede humanister som undervisere; halvdelen af cand.mag.'erne var beskæftiget som gymnasielærere, mens de øvrige forskede og underviste på universiteter, seminarier og handelsskoler. En lille gruppe var ansat i den offentlige administration, og kun få var privatansatte. I de følgende årtier ændrede beskæftigelsessituationen sig, så humanisterne blev bredere ansat. I 2009 var 42 % af alle humanister ansat i den private sektor, ikke mindst indenfor konsulent- og rådgivningsvirksomheder, medievirksomheder, it-virksomheder, HR, salg og marketing.
Se også
- Akademisk grad
- Cand.phil.
- Exam.art.
Kilder
- "De usædvanligt sædvanlige humanister. Artikel i Magisterbladet nr. 12, 2011". Arkiveret fra originalen 23. august 2020. Hentet 16. august 2020.
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer