Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande

Civilforsvar

Civilforsvar
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (april 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Civilforsvar er det beredskab, det offentlige har til rådighed til beskyttelse af befolkningen i tilfælde af en krise eller katastrofe. Det blev oprindeligt oprettet med henblik på krigssituationer, men er siden blevet udstrakt til også at kunne bruges fx ved miljøkatastrofer.

image
Den blå trekant på orange baggrund er Det internationale civilforsvarskendemærke

Danske forhold

Oprettelse

Det danske civilforsvar er et barn af 2. verdenskrig. I 1938 besluttede regeringen at opbygge en beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af eventuelt luftangreb. Statens Civile Luftværn var en humanitær og ikke-militær organisation. Luftværnet fik opstillet sirener til varsling af befolkningen i alle større byer, der blev bygget beskyttelsesrum og uddannet personel, der med brand- og redningsmateriel kunne indsættes mod krigsskader.

Det var en stor og vanskelig opgave, da man ikke havde erfaringer at bygge på. Efter 2. verdenskrigs udbrud i 1939 fik man dog oplysninger fra England og Tyskland om luftangreb på byer og virkningen på civilbefolkningen.

Der blev også beordret mørklægning af alt lys, der kunne ses fra luften og lavet planer for evakuering af befolkningen fra truede byområder.

Danmark blev forskånet for større krigsskader, men en del byer blev udsat for mindre angreb, blandt andre Aalborg da engelske fly angreb den tyske flyveplads vest for Nørresundby. Til assistance ved større angreb, blev der oprettet et antal mobile hjælpekolonner med værnepligtig personel – CBU-kolonner. En af disse blev stationeret i Nysted en anden i Vrå og Sindal.

Luftværnet totale styrke var i 1945 på ca. 250.000 personer. Efter 2. verdenskrigs ophør blev nedlagt, bortset fra CBU-kolonnerne, der blev omdøbt til (CFKPS). Ved siden af CF-kolonnerne havde de større byer et kommunalt civilforsvar.

Efter krigen kunne unge mænd vælge at aftjene deres værnepligt i Civilforsvaret i stedet for almindelig militærtjeneste i forsvaret. Under den kolde krig blev civilforsvaret og -beredskabet blandt andet integreret som led i den kommunale planlægning. Der blev opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof.

Den Kolde Krig

Civilforsvarets opgave var under den kolde krig at organisere:

  • Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at varslingssirener, , kirkeklokker og Danmarks Radio
  • Sikringsrum og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere
  • En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)
  • Ambulancetjeneste, og gravpladser
  • Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.

Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger, hvoraf den mest kendte er Statsministeriets pjece ”Hvis krigen kommer” fra 1962.

Det moderne beredskab

I 1992 fik Danmark en ny beredskabslov med virkning fra 1. januar 1993, der medførte, at civilforsvaret blev kraftigt skåret ned. Det kommunale civilforsvar blev sammenlagt med brandvæsenerne til det nuværende kommunale redningsberedskab. og Civilforsvarsstyrelsen blev sammenlagt i Beredskabsstyrelsen og CF-korpset blev til Beredskabskorpset, som igen efter få år blev integreret i Beredskabsstyrelsen.

De internationale bestemmelser om virket og brugen af symboler – særligt under krig – er beskrevet i Geneve-konventionen.

Referencer

  1. Civilforsvaret, Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, hentet 5. januar 2020

Se også

  • Civilforsvaret (dokumentarfilm)
  • Civilforsvar (dokumentarfilm)

Eksterne henvisninger

Civilforsvaret under den kolde krig

  • image Wikimedia Commons har flere filer relateret til Civilforsvar
imageSpire
Denne artikel om beredskabet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: April 20, 2025, 21:07 pm
De fleste læses
  • Kan 11, 2025

    Piet van Deurs

  • Kan 18, 2025

    Pierre Mignard

  • Kan 09, 2025

    Pitch (baseball)

  • Kan 14, 2025

    Phra Bang

  • Kan 12, 2025

    Philipp Scheidemann

Daglige
  • BBC

  • Udenjordisk liv

  • TARDIS

  • Kultstatus

  • Eurovision Song Contest 2025

  • Lars Fruergaard Jørgensen

  • Kassøværket

  • E-metanol

  • Synevyr Nationalpark

  • Ukrain

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top