Diego Velázquez

Diego Rodríguez de Silva y Velázquez (døbt 6. juni 1599, død 6. august 1660), ofte blot omtalt som Diego Velázquez, var hofmaler hos kong Filip 4.. Han var en af barokkens bedste portrætmalere.

Diego Velázquez
Personlig information
Født	Diego Rodríguez de Silva y Velázquez 6. juni 1599 Sevilla, Spanien
Dåbsdato	6. juni 1599
Død	6. august 1660 (61 år) Madrid, Spanien
Gravsted	Madrid
Far	João Rodrigues da Silva
Mor	Jerónima Velázquez
Ægtefælle	Juana Pacheco (1618-1660)
Barn	Francisca de Silva Velázquez y Pacheco
Uddannelse og virke
Elev af	Francisco Pacheco
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedkunstner, kunstner
Arbejdssted	Rom (1629-1630, 1636-1637), Napoli (1630-1631), Madrid (1622-1660), Italien (1649-1651), Venedig (1629), Sevilla (1611-1622)
Elever	Tomas de Aguiar
Kendte værker	Christ in the House of Martha and Mary, The Surrender of Breda, Bacchus' triumf, Las Meninas, Apollo i Vulcans smedje med flere
Genre	Genrekunst, portræt, portrætmaleri, dyrekunst, stilleben med flere
Bevægelse	Barokken
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Santiago-ordenen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Velázquez blev født i Sevilla som barn af en sevillansk mor og en far med jødisk-portugisiske rødder. Allerede som 12-årig kom han i lære hos den kendte maler . På grund af uoverensstemmelser forlod Velázquez sin læreplads efter et år og begyndte at studere hos den manieristiske maler . Det var her Velázquez fik sit kunstneriske udgangspunkt. Han blev desuden en god ven af Panchego.

I ( 1617) blev Velázquez som 18-årig selvstændig maler med eget værksted i Sevilla. Året efter giftede han sig med Panchegos datter Juana. I denne periode malede Velázquez især stilleben og naturalistiske motiver med lysindfald (kendt fra fx Rembrandt) inspireret af Pachego, som igen var inspireret af italienske malere som Caravaggio. Kendt fra denne periode er El aguador de Sevilla (Den sevillanske vandbærer).

Det varede ikke længe, før han i 1623 rejste til Madrid for at blive kongelig maler. Det lykkedes efter flere forsøg. Han beholdt embedet til sin død i 1660. Velázquez boede på kongeslottet og mødte den flamske kunstner Rubens, som arbejdede ved hoffet i Madrid. Rubens inspirerede Velázquez til det mytologiske maleri Los Borrachos (De Fordrukne), som indleder en helt ny periode for Velázquez.

Med ny inspiration drog han i 1629 til Italien for at studere renæssancekunsten og udveksle erfaringer med italienske kunstnere. Her tilegnede Velázquez sig helt ny viden og inspiration. Han vendte tilbage til Madrid i 1631, hvor han malede flere mytologiske malerier og adskillige portrætter.

Det er elegance og præcision, der dominerer hans malerier i denne periode. Malerierne bliver også mere vovede efter italiensk forbillede. Da han vendte hjem til Madrid går han kort efter helt bort fra chiaoroscuro-stilen med dunkle billeder med kraftigt lysindfald på hovedpersonerne. I steder begynder han at male med stærke farver og opnår på den måde nogle langt livligere billeder.

I 1649 drager han atter på rejse til Italien, hvor han maler sit kendte portræt at pave og bliver optaget i den fornemme . Efter sin hjemkomst maler han sine største mesterværker som Las Meninas (Hofpigerne) og Las Hilanderas (Spinderskerne).

Velázquez døde 61 år gammel i Madrid. Hans kone døde seks dage efter.

De vigtigste af hans værker hænger på Pradomuseet i Madrid.

Galleri

• Diego Velázquez, Las Meninas (318 × 276 cm), Pradomuseet.
• Diego Velázquez, Venus med spejl, 1647-51
• Diego Velázquez, Væverskerne, 1657-58, Pradomuseet

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Diego Velázquez
• Diego Velázquez Arkiveret 22. juni 2003 hos Wayback Machine ved Art Renewal Center.

Spire Denne biografi om en spanier er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.