East Anglia

East Anglia (oldengelsk: Ēastengla Rīċe; latin: Regnum Orientalium Anglorum),tidligere kendt som Kongeriget East Anglia var et lille uafhængigt kongerige i Østengland befolket af anglere i den angelsaksiske periode, der bestod af et landområdet i hvad der i dag er dækket af de engelske counties Norfolk og Suffolk og muligvis den østlige del af the Fens og området omtales stadig som .

Kongeriget East Anglia oldengelsk: Ēastengla Rīċe latin: Regnum Orientalium Anglorum
500-tallet–918
Kort over East Anglia ca. 650
Sprog	Oldengelsk Norrønt (under dansk styre)
Religion	Angelsaksisk religion (før 600-tallet) Kristendom (efter 600-tallet)
Regeringsform	Monarki
Historie
• Etableret	500-tallet
• Uafhængigt	500-tallet-794; 796-ca. 799; 825-869
• Klientstat under Mercia	794-796; ca. 799-825
• Dansk kongerige	869-917
• Klientstat under Wessex	917-918
• Ophørt	918
Efterfulgte Efterfulgt af Wessex

Kongeriget blev etableret i 500-tallet i begyndelsen af angelsaksisk bosættelse i Storbritannien, og det var et af kongerigerne i Heptarkiet: Det blev hersket af -dynastiet i 600- og 700-tallet, men området blev overtaget af Offa af Mercia i 794. Mercia tabte kontrollen kort efter Offas død, men blev senere genetableret. Den danske Store Hedenske Hær gik i land i East Anglia i 865 og efter at havet indtaget York vendte hæren tilbage til East Anglia og dræbte kong Edmund Martyren, og gjorde det til dansk område i 869. Efter Alfred den Store gennemtvang blev East Anglia en del af Danelagen.

Edvard den Ældre tog East Anglia tilbage fra danernes herredømme i 917, og det blev inkorporeret i Kongeriget Wessex i 918.

Se også

• Konger af East Anglia

52°30′N 1°00′Ø / 52.5°N 1°Ø / 52.5; 1