Denne artikel eller dette afsnit er forældet Forhandlingerne om hvem der fik hvilke topposter kommissionsformand formand

Europa-Parlamentsvalget 2019 var et politisk valg til Europa-Parlamentet der blev afholdt i EU mellem torsdag den 23. maj og søndag den 26. maj 2019. Det var det niende direkte valg til parlamentet (det første var ). Den danske etape af valget blev afholdt den 26. maj.

Sædefordeling i Europa-Parlamentet efter valget 2019.
(**GUE/NGL**) (39) S&D (145) (**G/EFA**) (69) ALDE (109) EPP (180) ECR (59) EFDD (54) ENF (58) NI og andre (38)

Valgdeltagelsen var rekordhøj i mange dele af EU, blandt andet på grund af debatten om Brexit. I unionen som helhed var stemmeprocenten på 50,95%, en fremgang på 8,34 procentpoint i forhold til forrige valg. Den danske stemmeprocent var 66,08%, det højeste ved et EU-valg nogensinde og 6,54 procentpoint højere end den hidtidige rekord i 2009.

Sædeomfordeling efter Brexit

Uddybende artikel: Europa-Parlamentsvalget 2019 i Storbritannien

Fordeling af sæder mellem de paneuropæiske partigrupper efter Brexit:
GUE/NGL: 40 sæder S&D: 148 sæder G/EFA: 67 sæder Renew: 97 sæder EPP: 187 sæder ECR: 62 sæder ID: 76 sæder Gruppeløse: 28 sæder

På trods af Brexit-folkeafstemningen i 2016, hvor Storbritannien stemte for Brexit (udtrædelse af EU), deltog briterne ved Europa-Parlamentsvalget 2019. Dette er fordi Storbritannien stadig er del af EU indtil udtrædelsesdatoen (på valgdagen sat til 31. oktober 2019, men siden udsat), og derfor stadig er berettiget til sine 73 sæder i Europa-Parlamentet.

Siden disse britiske MEP'er vil bortfalde når Storbritannien udtræder, har Europa-Parlamentet skulle beslutte hvad der skal gøres med disse sæder. Parlamentet godkendte i februar 2018 en plan, hvor 27 af disse sæder gives til underrepræsenterede lande (heriblandt 1 til Danmark), mens de resterende 46 sæder bortfalder uden erstatning, så der fremover vil være 705 i stedet for 751 medlemmer af Europa-Parlamentet. De 27 omfordelte mandater tiltræder først efter Brexit, så for eksempel i Danmark, hvor man gik fra 13 til 14, vil det fjortende mandat først komme ind efter Brexit.

Resultat

Dansk resultat

Se også: (Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark#Valgresultat).

I Danmark var 10 partier opstillet, hvoraf syv opnåede valg.Enhedslisten og Alternativet var på stemmesedlen til Europa-Parlamentet for første gang. Enhedslisten har været opstillingsberettiget siden Europa-Parlamentsvalget 1999, men har ved tidligere valg ikke benyttet muligheden for at stille op. De har hidtil rådet deres vælgere til at stemme på Folkebevægelsen mod EU, på hvis liste adskillige Enhedslisten-medlemmer har været opstillet igennem tiden. Der blev indgået en række valgforbund, se (Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark#Valgforbund).

På grund af Brexit går Danmark fra at have 13 til at have 14 MEP'er (se ovenfor), men dette fjortende mandat tiltræder først efter Brexit. Venstre endte med at få det fjortende mandat.

For yderligere detaljer om den danske del af valget, se Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark.

Parti- bogstav	Parti	Stemmetal	Stemme- procent	Mandattal	Partigruppe
V	Venstre	648.203	23,5%	3 (efter Brexit 4)	ALDE
A	Socialdemokratiet	592.645	21,5%	3	S&D
F	Socialistisk Folkeparti	364.895	13,2%	2	(G/EFA)
O	Dansk Folkeparti	296.978	10,8%	1	ECR
B	Radikale Venstre	277.929	10,1%	2	ALDE
C	Konservative Folkeparti	170.544	6,2%	1	EPP
Ø	Enhedslisten	151.903	5,5%	1	(GUE/NGL)
N	Folkebevægelsen mod EU	102.101	3,7%	0	(GUE/NGL)
Å	Alternativet	92.964	3,4%	0	Ikke repræsenteret.
I	Liberal Alliance	60.693	2,2%	0	Ikke repræsenteret.
	Total	2.758.855	66,08 (valg- delt.)	13 (efter Brexit 14)

Europæisk resultat

Den liberale gruppe ALDE, med danske Margrethe Vestager (afbilledet) som spidskandidat til at blive Europa-Kommissionsformand, gik mest frem af alle partigrupperne.

I EU som helhed gik liberale, grønne og højrepopulistiske partigrupper frem på bekostning af konservative og socialdemokrater, der er de traditionelle magtgrupper. Den nationalkonservative identitetspolitiske ENF-gruppe deltog for første gang i et EU-valg. Det Europæiske Folkeparti og Socialdemokraterne, der historisk har regeret sammen i en stor koalition, mistede for første gang deres samlede flertal i Europa-Parlamentet.

Valgresultat efter politisk gruppe i parlamentet
Navn			Mandater
Navn			Valg 2014	Pr. 18. april 2019	Valg 2019	+/-
	Europæiske Folkeparti	EPP	221	216	179	-37
	Socialdemokraterne	S&D	191	185	153	-32
	ALDE	ALDE	67	69	105	+36
	Grønne/Frie Alliance	(G/EFA)	50	52	69	+17
	Konservative og Reformister	ECR	70	77	63	-14
	ENF-gruppen	ENF	-	36	58	+22
	Frihed og Direkte Demokrati	EFDD	48	42	54	+12
	Venstrefløj/Grønne	(GUE/NGL)	52	52	38	-14
	Gruppeløse	NI	52	20	8	-12
	Andre	Andre	-	-	24
Total			751	749	751

Kommissionsdannelse

Hovedartikel: Von der Leyen-kommissionen.

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Se også

Folketingsvalget 2019, der blev afholdt 5. juni

Henvisninger

Uddybende noter

EP-valg blev afholdt i Danmark på torsdage i 1979; 1984; 1989; 1994; 1999, men på søndage i 2004; 2009; 2014.

Referencer

Officielt: EU-Parlamentsvalget bliver 23.-26. maj 2019 Arkiveret 23. august 2018 hos Wayback Machine, Ritzau
Løkke løfter sløret for valgdato: Her skal vi stemme til Europa-Parlamentet Arkiveret 2. oktober 2018 hos Wayback Machine, DR
"Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 23. august 2018.
Size of Parliament to shrink after Brexit Arkiveret 28. maj 2019 hos Wayback Machine (på engelsk), pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 7. februar 2018
Resultater - Hele landet - Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019 Arkiveret 29. maj 2019 hos Wayback Machine fra Danmarks Statistik
Note: Efter hvert EU-valg plejer nogle partier at skifte fra en paneuropæisk partigruppe til en anden. Nogle gange bliver partigrupper helt omdannet, f.eks. i 2019 hvor ALDE blev erstattet af Gruppen Forny Europa. Vist her er hvilken partigruppe, hvert parti var del af inden valget.
European elections 2019: Power blocs lose grip on Parliament Arkiveret 29. maj 2019 hos Wayback Machine (på engelsk) fra BBC.com
"Results of the 2014 European elections". Europa-Parlamentet. 1. juli 2014. Arkiveret fra originalen 3. juni 2019. Hentet 3. juni 2019.
"Review of European and National Election Results. Update: May 2019" (PDF). Europa-Parlamentet. maj 2019. s. 7. Arkiveret (PDF) fra originalen 24. maj 2019. Hentet 3. juni 2019.
"European elections results". Europa-Parlamentet. 29. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 2. juni 2019.

[4] EP-valg blev afholdt i Danmark på torsdage i 1979; 1984; 1989; 1994; 1999, men på søndage i 2004; 2009; 2014.

[1] Officielt: EU-Parlamentsvalget bliver 23.-26. maj 2019 Arkiveret 23. august 2018 hos Wayback Machine, Ritzau

[2] Løkke løfter sløret for valgdato: Her skal vi stemme til Europa-Parlamentet Arkiveret 2. oktober 2018 hos Wayback Machine, DR

[3] "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 23. august 2018.

[5] Size of Parliament to shrink after Brexit Arkiveret 28. maj 2019 hos Wayback Machine (på engelsk), pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 7. februar 2018

[6] Resultater - Hele landet - Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019 Arkiveret 29. maj 2019 hos Wayback Machine fra Danmarks Statistik

[7] Note: Efter hvert EU-valg plejer nogle partier at skifte fra en paneuropæisk partigruppe til en anden. Nogle gange bliver partigrupper helt omdannet, f.eks. i 2019 hvor ALDE blev erstattet af Gruppen Forny Europa. Vist her er hvilken partigruppe, hvert parti var del af inden valget.

[8] European elections 2019: Power blocs lose grip on Parliament Arkiveret 29. maj 2019 hos Wayback Machine (på engelsk) fra BBC.com

[9] "Results of the 2014 European elections". Europa-Parlamentet. 1. juli 2014. Arkiveret fra originalen 3. juni 2019. Hentet 3. juni 2019.

[10] "Review of European and National Election Results. Update: May 2019" (PDF). Europa-Parlamentet. maj 2019. s. 7. Arkiveret (PDF) fra originalen 24. maj 2019. Hentet 3. juni 2019.

[11] "European elections results". Europa-Parlamentet. 29. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 2. juni 2019.