Folkedans er traditionel, folkelig dans, der er karakteristisk for et land eller en egn. I Danmark dyrkes folkedans nu især i foreninger.



I moderne tid kan folkedans som en del anden dans blive koreograferet og udført på en scene. For kulturer udenfor Europa benyttes ofte begrebet "etnisk dans" eller "traditionel dans" om det samme. Folkedans har følgende fællestræk:
- Folkedans er knyttet til folkemusik eller folkeviser.
- Folkedans er del af et kulturelt fællesskab.
- Folkedansens udførelse er domineret af tradition.
- Folkedans blev danset af den jævne befolkning.
I de skandinaviske lande har begrebet "gammeldans" vundet indpas som betegnelse for en ubrudt forlængelse af en folkelig dansetradition. Den fungerer i modsætning til folkedansen uden nedskreven koreografi og formaliserede ritualer. Mens folkedans i Danmark som regel dyrkes i regi af folkedanserforeninger og tidligere også idrætsforeninger, er dette sjældent tilfældet med gammeldans.
Danse
Når man er med i dansesammenhænge, kan man støde på følgende danse:
Kvadrilledanse
- Baglæns kontrasejre
- Tossemarens Totur
Kredsdanse
- Jugo
- Tre ting fra Fyn
Rækkedanse
Øvrige danse
I mange af dansene kan man ved at lytte til musikken, høre sig frem til hvad man skal gøre i den pågældende dans. De mange eksisterende folkedanse kan deles i mange undergrupper, ud fra, hvordan man stiller op i dem, hvilke trin dansen har, hvor legestue-egnede de er, osv. "Legestue" forbindes med små børn, men bruges også i forbindelse med nogle folkedanse. Ved et dansestævne er der ingen konkurrence som fx ved et ridestævne. Man kan gå til folkedans som medlem af en lokal forening, lære nye trin og få rørt sig på en alternativ måde til noget rytmisk og anderledes musik. Når man går til folkedans, skal man kun have dragt på ved opvisninger og lignende, ikke ved træning.
De forskellige melodier har mindre dele, som kaldes repriser.
Indenfor folkedans kendes sanglegene , og .
Udtryk:
- Egen danser(egen)
- Fremmed danser(fremmed)
Trin
- Hurretrin
- Sideløbstrin
Fatninger
- Almindelig dansefatning
- Flyverfatning
- Trojkafatning
- Sidevendt korsgreb(savefatning)
Måder at stå på (opstillinger)
- Kreds
- Kvadrille
Øvrige dansetermer
- Avet om
- Polka
- Kæde
Se også
- Gammeldans
- Tyrkisk folkedans
Referencer
- "folkedans — Den Danske Ordbog". Arkiveret fra originalen 9. juli 2020. Hentet 24. januar 2019.
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Folkedans
- Folkedans på nettet (http://come.to/folkdance) Arkiveret 26. oktober 2009 hos Wayback Machine – Skandinaviens første folkedanse-webside. Har i dag en stor samling af artikler, information og links til dansk / skandinavisk folkedans
- Landsforeningen Danske Folkedansere Arkiveret 5. marts 2006 hos Wayback Machine
- Informationen om dansk/nordisk folkedans Arkiveret 9. februar 2006 hos Wayback Machine
- Folkelig dans (Webside ikke længere tilgængelig) Artikel på Dansk Folkemindesamling site www.dagligliv.dk
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer