Benelux landenes historie vr1024 1528 Stift Utrecht Groningen amp Ommelanden 1339 1543 Hertugdømmet Geldern 1384 1482 Bu

Benelux-landenes historie v r
1024 1528 Stift Utrecht Groningen & Ommelanden 1339 1543 Hertugdømmet Geldern	1384 1482 Burgundiske Nederlande	963 1477 Luxembourg	0980 1795 Fyrstbispedømmet Liège
1482 1581 Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1581 1795 Republikken af de syv forenede Nederlande	1581 - 1795 Sydlige Nederlande
	(1581 - 1713) (Spanske Nederlande )
	(1713 - 1790/1790 - 1795) (Østrigske Nederlande) (1790 - 1790) Belgiens forenede stater
1795 1801 Bataviske Republik	1795 1804 Første franske republik
1801 1806
	1804 1815 Første franske kejserrige
1806 1810 Kongeriget Holland
1810 1813 Første franske kejserrige
1813 1815 Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene			1815 1867 Storhertugdømmet Luxemburg
1830 Nederlandene	1830 Belgien		(Det Tyske Forbund)
			1867 Luxembourg

Freden i Münster var en en traktat mellem de Forenede Nederlande og Spanien, som blev underskrevet i 1648. Det var en milepæl for den Nederlandske republik og en af de afgørende begivenheder i Hollands historie. Med denne traktat opnåede de Forenede Nederlande endeligt at blive uafhængige af Spanien. Traktaten blev indgået som en del af den Westfalske fred, som afsluttede såvel Trediveårskrigen som Firsårskrigen.

Det hollandske oprør

Hovedartikel: Firsårskrigen.

Det hollandske oprør eller Firsårskrigen (1566–1648) var det oprør, som de syv forenede nederlandske provinser indledte mod de spanske habsburgere.

I begyndelsen havde spanierne held til at nedkæmpe oprøret, men i 1572 erobrede oprørerne , hvilket gav oprøret ny næring. I løbet af revolten blev den nordlige del af Nederlandene de facto uafhængigt og udviklede sig hurtigt til en verdensmagt ved hjælp af deres handelsflåde og området gennemlevede en periode med økonomisk, videnskabelig og kulturel vækst. Samtidig forblev den sydlige del af Nederlandene (vore dages Belgien, Luxembourg og Nordfrankrig) under spansk styre. Trods flere forsøg lykkedes det aldrig hollænderne at fordrive spanierne. I de sidste år af firsårskrigen allierede Frankrig sig med oprørerne og angreb det svækkede Spanien i ryggen. I 1648 var store områder i den sydlige del af Nederlandene blevet erobret af Frankrig, og trods mange militære sejre ønskede , Cornelis de Graeff og mange andre at indgå fred.

Forhandlinger og fred

Forhandlingerne mellem de stridende parter begyndte i 1641 i byerne Münster og Osnabrück i Tyskland.

Selv om den formelt ikke blev anerkendt som et uafhængigt land, fik den hollandske republik lov til at deltage i fredsforhandlingerne, selv Spanien modsatte sig ikke dette. I januar 1646 ankom 8 hollandske repræsentanter (to fra provinsen Holland og en fra hver af de andre seks provinser) til Münster for at indlede forhandlingerne. Den spanske udsending havde fået stor fuldmagter fra den spanske konge Filip 4. som havde ønsket fred i årevis. Den 30. januar 1648 nåede parterne til enighed og en tekst blev sendt til Haag og Madrid for at blive underskrevet. Den 15. maj samme år blev freden indgået. Med denne fred blev Holland anerkendt som et uafhængigt land.

En original kopi af traktaten findes i det hollandske rigsarkiv Rijksarchief i Haag.

Edsaflæggelsen bed ratifikationen af traktaten i Münster i 1648 (1648) af Gerard ter Borch
Civilgarden i Amsterdam fejrer freden i Münster (1648) af Bartholomeus van der Helst

Kilder

Boer, H. W. J. de, H. Bruch en H. Krol (red.) Adriaan Pauw (1585–1653); staatsman en ambachtsheer. Heemstede, VOHB, 1985
Manzano Baena, Laura, "Negotiating Sovereignty: the Peace Treaty of Münster, 1648", History of Political Thought, Volume 28, Number 4, 2007, pp. 617–641.
Poelhekke, J. J. De vrede van Munster. 's-Gravenhage, Martinus Nijhoff, 1948.