Göppingen er en by i den tyske delstat Baden Württemberg Den ligger omkring 40 kilometer øst for Stuttgart Den er admini

Göppingen er en by i den tyske delstat Baden-Württemberg. Den ligger omkring 40 kilometer øst for Stuttgart. Den er administrationsby, og den største by i Landkreis Göppingen og er et lokalcenter for de omliggende kommuner. Den indgår sammen med kommunerne , og i et Verwaltungsgemeinschaft.

Göppingen
Stiftskirche Stiftskirche
Våben	Beliggenhed
Coat of arms of Göppingen
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Baden-Württemberg
Admin. region	Stuttgart
Kreis	Göppingen
Underinddeling af byer	byen og syv distrikter
Overborgmester	(parteilos)
Statistiske data
Areal	59,22 km²
Højde	323 m
Indbyggere	57.558 (31/12/2018)
- Tæthed	972 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	GP
Postnr.	73033–73037
Tlf.-forvalg	07161, 07165, 07163
Koordinater	48°42′9″N 09°39′10″Ø / 48.70250°N 9.65278°Ø / 48.70250; 9.65278
Hjemmeside	www.goeppingen.de

Göppingen er hjemsted for modeljernbanefabrikken Märklin, der blev grundlagt i 1859 og beskæftiger ca. 2.150 medarbejdere, deraf 1.725 i Göppingen.

Geografi

Bjerget Hohenstaufen i den nordlige ende af byen, bagved Rechberg

Göppingen ligger i forlandet til Schwäbischen Alb, centralt i dalen til floden Fils, delvis på skråningerne til op til bjerget Hohenstaufen.

Nabokommuner

Følgende byer og kommuner grænser til Göppingen. (med uret fra øst):

, , , , , , , , , , , , , og alle i Landkreis Göppingen samt Schwäbisch Gmünd i .

Inddeling

Göppingen består af hovedbyen og syv : , , , , , und , der alle er tidligere selvstændige kommuner.

Geschichte

Den ældste henvisning til Göppingen findes i et skrift fra det 16. århundrede der nævner at Konrad von Württemberg i 1110 overlader det daværende Göppingen til .

Ældste skriftlige kilde om Göppingen stammer fra 1154 kejser Frederik Barbarossa. I anden halvdel af det 12. århundrede udviklede Göppingen sig til en by.

Under Trediveårskrigen led byen hårdt under pest og plyndringer. Alene i 1634/35 var der mere end 1600 døde.

25. august 1782 brændte Göppingen for anden gang fuldstændig ned. Byen blev derefter genopbygget efter en skakterngrundplan af på foranledning af hertug . Som sidste bygning, blev rådhuset færdigbygget i 1785.

Göppingen fik jernbaneforbindelse i 1847 og dermed holdt industrialiseringen sit indtog. I 1911 og 1926 blev der åbnet sidebaner til Schwäbisch Gmünd og .

Venskabsbyer

Göppingen er venskabsby med:

1971: Foggia, Italien, Region Apulien
1971: Klosterneuburg, i Østrig, nord for Wien
1990: , i Thüringen, tæt ved den thüringiske-bayerske grænse, der ligesom Göppingen er en by med tradition fr legetøjsfremstilling.
2000: Pessac, Frankrig, sydvest for Bordeaux i Département

Trafik

Veje

Byen ligger ved Stuttgart–Ulm og ved –Tübingen.

Skinner

Göppingen ligger ved fra Stuttgart til Ulm, der åbnede i 1847. Også i den vestlige bydel Faurndau er der en station på denne linje.

var indtil midten af 1990'erne en stor containerbanegård.

Bygningsværker

i bydelen Hohenstaufen, var hjemsted for Huset Hohenstaufen. Den blev bygget i anden halvdel af det 11. århundrede og ødelagt i 1525.

Litteraturhenvisninger

Erich Keyser: Württembergisches Städtebuch; Band IV Teilband Baden-Württemberg Band 2 aus "Deutsches Städtebuch. Handbuch städtischer Geschichte – Im Auftrage der Arbeitsgemeinschaft der historischen Kommissionen und mit Unterstützung des Deutschen Städtetages, des Deutschen Städtebundes und des Deutschen Gemeindetages, Stuttgart 1961.
Geppo: Krieger, Bauer, Siedlungsgründer? Veröff. Stadtarchiv Göppingen 43, Göppingen, 2003. – ISBN 3-933844-45-2.
Der Kreis Göppingen. Konrad Theiss Verlag. Stuttgart 1978. – ISBN 3-8062-0374-1.
W. Ziegler (Hrsg.): Stadt, Kirche, Adel. Göppingen von der Stauferzeit bis ins späte Mittelalter. Veröff. Stadtarchiv Göppingen 45. Göppingen 2006. ISBN 978-3-933844-49-1.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Göppingen
Internetside om byen Göppingen