Gammeldansk

Ikke at forveksle med Gammel Dansk.

Gammeldansk (forkortet glda.), middeldansk eller mellemdansk er en betegnelse for den middelalderlige fase af det danske sprog. Normalt sættes perioden til fra cirka år 1100 hvor latinske bogstaver afløser runer til cirka år 1500.

Gammeldansk

Sprog fra omkring 1100 til 1500 

Dødt sprog 

Under­klasse til	østnordiske sprog, dansk
Land	Danmark
Kronologi	• urgermansk • urnordisk • olddansk • gammeldansk
	• nydansk
Start­tids­punkt	1100
Slut­tids­punkt	1525
Har del	ældre middeldansk, yngre middeldansk

Gammeldansk fra Libellus De Arte Coquinaria.

Gammeldansk deles op i en ældre og en yngre del. Skellet sættes gerne ved ca. 1350. Sproget i den foregående periode kaldes olddansk. Kr. Mikkelsen, der benævner gammeldansk som "mellemdansk" i en 1800-talsbog, betegner ældre gammeldansk som "ældre dansk" og yngre gammeldansk som slet og ret "gammeldansk". Perioden efter gammeldansk betegnes ældre nydansk.

Hvor nordboernes sprog i vikingetiden ikke havde de store sproglige forskelle, er det i middelalderen, at danske skriftsprogsnormer begynder at skille sig ud fra de andre nordiske sprog.

I den gammeldanske periode gennemløber dansk en mere rivende udvikling end på noget andet tidspunkt i sin historie.

Forandringer

På det lydlige område gennemgår middeldansk klusilsvækkelsen, hvor /p t k/ bliver til hhv. /b d g/, og /b d g/ til /v ð ɣ/, og infortissvækkelsen, som er en neutralisering af vokalerne i tryksvag stavelse (a, i, u > æ > e).

Morfologien ændrer sig også kraftigt, idet den gamle bøjning af substantiver og adjektiver i fire kasus forsvinder (bortset fra en række kasuslevn), og verbernes bøjning i person og tal bruges næsten ikke længere.

Værker på gammeldansk

Der eksisterer få kilder for det danske sprog i periode fra år 1000 til 1250. For ældre gammeldansk findes eksempler på gammeldansk i "lovskrifter, lægebøger, fragmentariske helgenlegender oversat fra latin". For yngre gammeldansk findes "lovskrifter, retsdokumenter, breve, krøniker, opbyggelig litteratur, legendarier, lægebøger" og "romantisk digtning, dyrerim viser".

Eksempler på værker med gammeldansk er Lucidarius og Libellus De Arte Coquinaria.

Siden 1950'erne har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab arbejdet med udarbejdelse af . Arbejdet er per 2020 endnu uafsluttet, men den foreløbige ordbog er tilgængelig online fra https://gammeldanskordbog.dk/.

Referencer

1. Kr. Mikkelsen (1894), Dansk Sproglære med sproghistoriske Tillæg, København: Haase Forlag, s. 5, Wikidata Q118372187
2. Bent Jørgensen (2016), "Sproghistoriske perioder", Dansk sproghistorie: Dansk tager form, Aarhus Universitetsforlag, 1: 79-83, Wikidata Q86016383
3. Eva Skafte Jensen (10. oktober 2002), "Kasus i gammeldansk", Ny Forskning i Grammatik (9), doi:10.7146/NFG.V10I9.23902, Wikidata Q103808612
4. (2016-08-18). "dansk - historie". Den Store Danske. Hentet 2023-04-02.
5. Britta Olrik Frederiksen (2018), "Gammeldansk", Dansk Sproghistorie: Ord for ord for ord, Aarhus Universitetsforlag, 2: 151-178, Wikidata Q116843558
6. Merete K. Jørgensen (1. januar 2006), "Gammeldansk Ordbog – fortid og fremtid", LexicoNordica (13), Wikidata Q104403626

Eksterne henvisninger

• Gammeldansk Ordbog. En videnskabelig ordbog over middelalderens danske sprog. Den dækker perioden fra ca. 1100 til 1515. Bemærk at ordbogen stadig er under udvikling.