Grønkorn eller kloroplaster en af flere slags plastider er de organeller hvori planters fotosyntese foregår Planteceller

Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Kloroplastens strukturer:
1. ydre membran
2. rum mellem de to membraner
3. indre membran (1+2+3: ydre membransystem)
4. stroma (væskefylt rom)
5. thylakoid lumen (indersiden af thylakoiden)
6. thylakoid membrane
7. granum (stabel af thylakoider)
8. thylakoid
9. stivelseskorn
10. ribosom
11. kloroplastens DNA
12. plastoglobulus (fedtdråbe)

Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår.

Kloroplasterne har deres eget DNA: cpDNA og meget tyder på, at de har været selvstændige organismer, meget lig cyanobakterierne, om end for meget længe siden. Disse fotosyntetiserende bakterier er blevet overtaget af en eukaryot celle, uden dog at blive fordøjet. I stedet har bakterien indgået en symbiose med cellen. Med tiden er bakterien blevet afhængig af værtscellen, ligesom værtscellen er blevet afhængig af bakterien. Denne teori kaldes endosymbiont teorien.

Pigmenterne klorofyl a og b anvendes til at fixere sollyset. Bruges af Chlorophyta (grønalger) samt alle flercellede planter. Solens ultraviolette stråling er restriktiv for udbredelsen af planter, og grønkorn dominerer den tørre landjord. Selv blodbøg bruger grønkorn.

Struktur

Kloroplastrene har et dobbelt membransystem omkring et væskefylt rum, stroma. I stroma ligger der stabler af blæreformede sække, som kaldes granum (fl. grana). En sæk (thylakoid) består af væske som er pakket ind i en membran. Denne membran kaldes thylakoidemembranen eller fotosyntesemembranen. Pigmenterne i thylakoidemembranen absorberer lys og omdanner det til kemisk bundet energi i molekylerne ATP og NADPH. Det vigtigste pigment er klorofyl. Det findes flere forskellige klorofyllmolekyler, og hvilken type, som findes i thylakoidemembranen, er afhængig af organismegruppe. Grønne planter har karotenoider foruden klorofyl i thylakoidemembranen, hvilket gør, at planterne kan absorbere flere af bølgelængderne (farverne) i lysspekteret.

Biokemi

Kloroplasten bruger energien i ATP og NADPH til at fremstille glukose.
Fotosyntesen er den biokemiske proces, hvorved lysenergi bliver omdannet til kemisk bundet energi.
Kultveilte og vand bliver ved hjælp af lysenergi omdannet til glukose og ilt:

vand + kultveilte + lysenergi → glukose + ilt

6H₂O + 6CO₂ + lysenergi → C₆H₁₂O₆ + 6O₂

Noter

23. maj 2012, videnskab.dk: Her skjuler sig ældgammelt liv Citat: "...Den dag i dag kan forskerne faktisk finde rester af den gamle cyanobakterie inde i cellerne hos alle planter og alger...På denne måde kan man sige, at dinoflagellaterne faktisk er en slags russisk Babushka-dukke, med en celle inde i en celle inde i en celle. Og det er netop levninger efter denne underlige række af forhistoriske kidnapninger, der gør deres gener så specielle..."

Se også

Ekstern link

Kidnapning af bakterie blev starten på alle planter. Videnskab.dk

Litteratur

Rost, T. L. et al: Botany – A brief Introduction to Plant Biology, 2nd Edition, 1984, John Wiley & Sons, Inc., ISBN 0-471-80513-0.

[1] 23. maj 2012, videnskab.dk: Her skjuler sig ældgammelt liv Citat: "...Den dag i dag kan forskerne faktisk finde rester af den gamle cyanobakterie inde i cellerne hos alle planter og alger...På denne måde kan man sige, at dinoflagellaterne faktisk er en slags russisk Babushka-dukke, med en celle inde i en celle inde i en celle. Og det er netop levninger efter denne underlige række af forhistoriske kidnapninger, der gør deres gener så specielle..."