Harold Godvinson

Harold 2. Godvinson (engelsk: Harold Godwinson, født 1022, død 14. oktober 1066) var den sidste saksiske konge af England. Han regerede fra 5. januar 1066 til oktober samme år, da han blev dræbt i slaget ved Hastings.

Harold Godvinson
Harald Godwinson på Bayeux-tapetet
Konge af England
Kroning	6. januar 1066
Regerede	5. januar 1066 - 14. oktober 1066
Forgænger	Edvard Bekenderen
Regent	Harold 2.
Efterfølger	Vilhelm Erobreren
Ægtefælle	Ealdgyth af Mercia
Børn	To
Far	Godwin, jarl af Wessex
Mor	Gyða Þorkelsdóttir
Født	ca. 1022 Wessex
Død	14. oktober 1066 Hastings
v d r

Harold var søn af Godwin, den mægtige jarl af Wessex, og Gyða Þorkelsdóttir, som var datter af Thorgils Sprakeleg. Via morfaderen var Harold fætter til den danske konge Svend Estridsen.

Da faren døde i 1053, blev Harold Godvinson jarl af Wessex, der dækkede en tredjedel af Sydengland. Det gjorde ham til den mægtigste mand i landet, bortset fra kongen.

Samling af magten

Harold fortsatte som samlingspunkt for modstandskampen mod øget normannisk indflydelse i England. Han gik også i krig mod Gruffydd ap Llywelyn, som havde erobret hele Wales. Han sejrede over Gruffydd, som blev dræbt af sine egne i 1063. Noget senere giftede Harold sig med hans enke, Edith, som var datter af jarlen af Mercia. De fik to sønner, Harald og Ulf. Harold fik også flere børn med sin elskerinde, .

I 1065 støttede Harold oprørere fra Northumbria mod sin bror, Tostig eller , som af den grund allierede sig med Harald Hardråde.

Da Edvard Bekenderen døde den 5. januar 1066, hævdede Harold, at han var lovet tronen på Edvards dødsleje. Han fik witenagemotet, kongens råd, til at godkende ham, og han blev kronet næste dag. Han giftede sig med Ealdgyth af Mercia i januar 1066.

Ydre trusler

Det tog ikke lang tid før landet blev invaderet. Harald Hardråde gik i land i Yorkshire i september. Han vandt slaget ved Fulford ved York, men fem dage efter blev han slået af Harold Godwinssons engelske hær i slaget ved Stamford Bridge.

Men i syd truede en ny fare. Hertug Guillaume (den senere Wilhelm Erobreren) af Normandiet mente, at han var lovet tronen, både af den forrige og den nuværende konge. Harold Godwinson skulle have sværget, at den engelske krone skulle gå til Guillaume, efter hans skib var grundstødt i Normandiet i 1064 eller 1065.

Efter at have sejret over de norske, måtte Harold nu afværge normannerne. Han beordrede sin hær til at marchere til Sussex, hvor Guillaume og en hær på omkring 7000 mand var gået i land. De to hære mødtes ved Hastings den 14. oktober. Efter en hård kamp blev Harold dræbt. Traditionen og Bayeux-tapetet siger, han fik en pil i øjet, noget som var en almindelig straf for dem, som begik mened. Hans ansigt var så skadet, at Edit Svanehals måtte identificere ham på kroppen.

Efter døden

En normannisk kilde hævder at Harold blev gravlagt med udsigt til sakserkysten, men det er mere sandsynligt, at han blev stedt til hvile i sin kirke i i Essex.

En af Harolds døtre ( der blev gift med Vladimir Monomakh) blev stammor til flere østeuropæiske dynastier, og derfor er Harald martyr i den russiske ortodokse kirke med mindedag den 14. oktober.

Den dræbte konge blev også heltedyrket i hjemlandet. En legende fra ellevehundretallet siger, at han ikke blev dræbt, men boede i Winchester i to år, til han var blevet rask, og derefter vandrede rundt i Tyskland som en pilgrim ved navn Kristian. Da han blev gammel, kom han tilbage til England og blev eneboer i en hule ved Dover. På sit dødsleje forklarede han, at hans navn ikke var Kristian, men Harold Godvinsson.

Anetavle

16. (muligvis (omtvistet)) Æthelweard "the historian" (søn af Eadric of Washington, Wessex)

8. Æthelmær (muligvis (omtvistet): Æthelmær Cild)

4.

2. Godwin af Wessex

5. N.N.

1. Harold Godvinson

12. Bjørn

6. Thorgils Sprakeleg

3. Gytha

14. N.N.

7. N.N.

15. (Gytha) ?

Fodnoter

Foregående: Edvard Bekenderen

Konge af England 1066

Efterfølgende: Edgar Atheling