Heide

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Heide er kredsby i det nordlige Tyskland, beliggende i Ditmarsken i delstaten Slesvig-Holsten (Holsten). Heide har cirka 20.000 indbyggere.^{[kilde mangler]} Byen nævnes første gang 1404 som Uppe de Heyde.^{[kilde mangler]}

Heide
Våben	Beliggenhed
Coat of arms of Heide
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Slesvig-Holsten
Kreis	Dithmarschen
Borgmester	Ulf Stecher (CDU)
Statistiske data
Areal	31,9 km²
Højde	11 m
Indbyggere	21.684 (31/12/2018)
- Tæthed	680 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	HEI
Postnr.	25746
Tlf.-forvalg	0481
Koordinater	54°11′46″N 09°05′36″Ø / 54.19611°N 9.09333°Ø / 54.19611; 9.09333
Hjemmeside	www.heide.de
Beliggenhed af byen Heide i Landkreis Dithmarschen
Kort

Den nedertyske (plattyske) digter kom fra Heide.

Historie

Navnet kommer fra tysk heide, "hede", som henviser til biotopen, som stedet ligger i. I regionens demografi har forskellene mellem marsklandet (lavlandet) og geesten (højlandet) spillet en vigtig rolle. Historisk har marsklandet været rigt, mens befolkningen på geesten har været fattige, men sidstnevnte har alligevel været mere beskyttet mod oversvømmelser. Heide er anlagt på de trygge sletter, mellem marsklandet og geesten, således at byerne er beskyttet mod oversvømmelser, men at befolkningen alligevel har kort vej til det frugtbare marsklandet, hvor der kan anlægges agre.

Middelalderen

I 1404 nævnes stedet skriftligt for første gang som Uppe de Heyde, "oppe på heden". I 1447 blev Heide valgt som mødested for de politiske kræfter i Ditmarsken, som dengang de facto var en selvstændig bonderepublik af frie og selvejende bønder. I 1500-tallet blev Heide tillige et kirkested med opførelsen af landemærket Sankt Jürgen-Kirche i 1560.

I 1559 faldt republikken i en krig, som førte til, at Ditmarsken blev delt mellem sejrherrerne kongen af Danmark og hertugen i Holsten, og Heide overtog samtidig status som hovedstad i Ditmarsken fra Meldorf.

I helstaten

Heide havde 5.135 indbyggere i 1835 og 5.284 i 1840, 5.396 indbyggere i 1845, 6.120 i 1855, 6.830 indbyggere i 1860.

Under Preussen

Først i 1869 fik Heide byrettigheder på lige vilkår med Meldorf.

I 1910 havde byen 10.100 indbyggere.

Mellemkrigstiden

Heide var en tidlig bastion for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP), og i rigsdagsvalget 1928 fik NSDAP 12,6% af stemmerne i Heide. Efter blodige sammenstød mellem nazister og kommunister i den nærliggende by Wöhrden fik NSDAP en stærk medlemstilgang i regionen. I de efterfølgende valg i Heide fik partiet 14% af stemmerne i 1929, 33,3% i 1930, 50,8% i 1932 og 57,7% i 1933. Hermann Hadenfeldt fra NSDAP var borgmester 1933–1937, derefter Karl Herwig frem til 2. verdenskrigs afslutning i 1945, da Storbritannien udnævnte . Senere er det rejst et mindesmærke over faldne antinazister i byen. Allerede i 1932 havde regeringen sammenlagt Syd- og Nord-Ditmarsken, dog med Meldorf som administrationscentrum, men denne beslutning blev omgjort af nazisterne i 1933.^{[kilde mangler]}

Efter 2. verdenskrig

I 1967 blev Süderholm og Bennewohld indlemmede i kommunen efter eget ønske. Frem til 1970 fungerede byen som administrationscentrum i Nord-Ditmarsken kreds. Fra 1970 er Heide administrationscentrum i et samlet Ditmarsken.

Galleri

• Markedspladsen i Heide
• Handelsgaden Friedrichstraße
• .
  Foto: Rainer Knäpper

Noter

1. Salmonsen, s. 143
2. Bergsøe, s. 409
3. FT 1860, s. 250

Litteratur

• Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første bind; København 1844
• "Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdömmet Slesvig, Hertugdömmet Holsteen og Hertugdömmet Lauenborg den 1ste Februar 1860! (Meddelelser fra Det Statistiske Bureau, Sjette Samling), København 1861
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI (1921); s. 143

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Heide
• Kommunens hjemmeside