Helsingørmotorvejen

Helsingørmotorvejen er en motorvej på Sjælland, der går mellem Hans Knudsens Plads på Ydre Østerbro i København og Helsingør.

Helsingørmotorvejen
E47 E55 19
Basisdata
Samlet længde:	36 km
Region:	Hovedstaden
Årsdøgnstrafik^[1]:	21.400-84.000 (2008)
Helsingørmotorvejen set mod nord fra Rævehøjvej ved Hjortekær
Kort
Helsingørmotorvejens forløb
Tilslutninger og vejarbejder Motorvej begynder (1) Helsingør (3) Espergærde 213 (4) Kvistgård 235 (5) Humlebæk (6) Nivå (7) Kokkedal Udvidelse til 6 spor (planlagt) (9) Hørsholm C 19 207 Rasteplads Isterød (10) Hørsholm S 229 (12) Vedbæk (13) Gl. Holte (14) Nærum Rasteplads Lærkereden Rasteplads Storkereden (15) Lundtofte (16) Lyngby C Motorvejskryds Kgs. Lyngby E47 E55 (7) (6) Jægersborg St Motorvejskryds Kgs. Lyngby 201 (5) (4) (3) (2) Tuborgvej O2 (1b) Bernstorffsvej (1a) Nordhavnsvej O2 Motorvejen slutter København

Det sidste stykke vej på ca. 1,1 km ind til Helsingør er anlagt som almindelig 2-sporet landevej.

Motorvejen er en del af det det europæiske motorvejsnet med rutenumrene E47 og E55. Desuden indgår en del af strækningen som rute 19 i det danske hovedvejsnet.

Historie

Strækningen Jægersborg – Hørsholm påbegyndtes i 1934 og åbnede i 1956 som Danmarks første motorvej – Hørsholmvejen. Indvielsen skete dog ikke uden problemer. De 13 rutebiler med 300 indbudte gæster kørte fast i sneen, der var faldet under en kraftig snestorm to dage før.

Strækningen Hans Knudsens Plads – Motorring 3, som er almindeligt kendt som Lyngbymotorvejen, skiftede i 2005 officielt navn til Helsingørmotorvejen.

Kendte på motorvejen

Preben Uglebjerg omkom i en trafikulykke på Helsingørmotorvejen ved Isterød, mens han var på vej hjem til Hornbæk efter en forestilling i natten til den 31. maj 1968.

Under udbygningen af motorvejen i 1997 blev vejen landskendt, da de konservatives leder Hans Engell, med en alkoholpromille på 1,37, påkørte en betonklods.

Vejen blev også landskendt i Sverige i 2000, da kong Carl Gustaf kørte for stærkt med sin Ferrari.

Udbygning fra 4 til 6 spor

I november 2003 blev et flertal i Folketinget enige om en trafikpakke, der indebar, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for udbygning af motorvejen mellem Øverød og Isterød fra 4 til 6 spor.VVM-rapporten for udvidelsen færdiggjordes i 2009, og heraf fremgik det bl.a., at alle broer enten skal nedrives og nyopføres eller udvides for at gøre plads til 6 spor. Udbygningen forventes gennemført i løbet af 4-5 år efter at anlægsloven er vedtaget, hvoraf anlægsarbejdet udgør de sidste 2-3 år.

Under opførelsen af en bro henover motorvejen ved Gl. Holte skete et uheld d. 27. september 2014, da broen kollapsede mens håndværkere var i gang med at støbe den. Ingen kom til skade, men motorvejen var lukket i flere dage, mens oprydningsarbejdet stod på. En bro der var under opførelse med lignende metoder på Lolland blev sat i bero, mens årsagen til brokollapset blev klarlagt.

Etaper

Motorvejsetaper
Fra	Frakørsel	Til	Frakørsel	Baner	KM	Åbnet	Bemærkninger
Helsingør		Mørdrup	3	2	2,5	1985	Åbnet 25 november 1985.
Mørdrup	3	Kvistgård	4	4	2,8	1974
Kvistgård	4	Brønsholm	7	4	9,2	1974
Brønsholm	7	Isterød	9	4		1957	Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en . Betonen er dog senere blevet asfalteret over.
Isterød	9	Hørsholm S	10	4	2,2	1957	Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en . Betonen er dog senere blevet asfalteret over. VVM-rapport for udvidelse til 6 spor udarbejdet i juli 2009.
Hørsholm S	10	Gl. Holte (Øverødvej)	13	4	3,8	1956	Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en . Betonen er dog senere blevet asfalteret over. Udvidelse fra 4 til 6 spor indgår i trafikaftalen af 2. december 2009.
Gl. Holte (Øverødvej)	13		Motorvejskryds Kgs. Lyngby	6	7,7	1956	Danmarks første færdige motorvej, kaldet Hørsholmvejen. Byggeret på Fugleflugtslinjen er dog startet før denne strækning. Motorvejen er i øvrigt en men betonen er dog senere blevet asfalteret over. Betonen fjernes og bygges som en moderne motorvej. Motorvejen blev udvidet fra 4 til 6 spor i 1997.
	Motorvejskryds Kgs. Lyngby	Hans Knudsens Plads		6		1974	Vejen er bedre kendt som Lyngbymotorvejen, og i 2005 skiftede den officielt navn af vejdirektoratet til Helsingørmotorvejen under titlen en motorvej et navn Arkiveret 16. november 2008 hos Wayback Machine. Strækning blev som et forsøg bygget som Danmarks første motorgade. Lyngbyvejen blev opgravet og anlagt som lokalveje i siderne, som i øvrigt var en stor 4 sporet hovedvej, belagt med chaussesten.

Se også

• Motorveje i Danmark
• Europavej E47
• Europavej E55
• Primærrute 19
• Hørsholmvejen (dokumentarfilm), dokumentarfilm fra 1938 om anlæggelsen af Hørsholmvejen

Referencer

1. "Navnene på motorvejene". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2006. Hentet 18. august 2007.
2. Olsen, Jakob Steen (2017-12-21). "Den populære stjernes dødsulykke er stadig en uløst gåde". Berlingske Tidende. Berlingske Hus. Hentet 2018-06-30.
3. Artikel på aftonbladet.se (svensk)
4. Finansministeriet, 5. november 2003 – "Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne om Trafik, s. 5" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 1. februar 2014. Hentet 25. juli 2009.
5. Vejdirektoratet, 2009, Rappport 346 – Udbygning af Helsingørmotorvjen mellem Isterød og Øverødvej, VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport Arkiveret 30. august 2021 hos Wayback Machine, ISBN 978-87-7060-188-7, s. 12
6. Vejdirektoratet, 2009, Rappport 346 – Udbygning af Helsingørmotorvjen mellem Isterød og Øverødvej, VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport Arkiveret 30. august 2021 hos Wayback Machine, ISBN 978-87-7060-188-7, s. 119
7. Motorvej spærret efter brokollaps. DR. Hentet 6. oktober 2015
8. "Aftaler om veje mv., trm.dk". Arkiveret fra originalen 17. december 2009. Hentet 4. december 2009.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Helsingørmotorvejen

• Lov om anlæg af en Motorvej Vest om København samt Udbygning af Hørsholmvejen som Motorvej

55°52′N 12°29′Ø / 55.867°N 12.483°Ø / 55.867; 12.483