Henrik Sass Larsen

Henrik Martin Sass Larsen (født 29. maj 1966 i Virum) er en dansk forhenværende erhvervsleder og politiker, der fra 2000 til 2019 var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet samt midlertidigt folketingsmedlem for samme i to perioder i 1999. Han var derudover erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015 og formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe i 2012-2013 samt 2015-2019.

Henrik Sass Larsen
Henrik Sass Larsen – pressefoto fra 2011
Erhvervs- og vækstminister
Embedsperiode 9. august 2013 – 28. juni 2015
Monark	Margrethe 2.
Foregående	Annette Vilhelmsen
Efterfulgt af	Troels Lund Poulsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode 1. oktober 2000 – 30. september 2019
Valgkreds	Københavns Amtskreds (2000-2001), Roskilde Amtskreds (2001-2007), Sjællands Storkreds (2007-2019)
Personlige detaljer
Født	29. maj 1966 (58 år) Virum, Lyngby-Taarbæk Kommune
Fulde navn	Henrik Martin Sass Larsen
Nationalitet	Dansker
Politisk parti	Socialdemokraterne
Børn	1 datter
Bopæl	Amager
Uddannelses­sted	Student fra Greve Gymnasium i 1986 Bachelor i HA/forvaltningsstudier ved RUC
Regering	Helle Thorning-Schmidt I Helle Thorning-Schmidt II
Links
Link til Henrik Sass Larsens blog
Biografi på folketinget.dk

I 2005 var Sass Larsen med til at hjælpe Helle Thorning-Schmidt til formandsposten. Efterfølgende blev han næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og var partiets finanspolitiske ordfører 2005-06. Da Lotte Bundsgaard i 2006 blev tvunget til at træde tilbage som socialdemokraternes politiske ordfører, overtog han denne post. Ved valget i 2007 fik han over 10.000 personlige stemmer. Han anses desuden af mange som hovedarkitekten bag den tidligere succesfulde alliance med SF, som stille og roligt tog form efter valgnederlaget i 2007. Sass Larsen var spået til pladsen som finansminister efter folketingsvalget i 2011 i Helle Thornings nye regering, men grundet en tilknytning til det ledende Bandidos-medlem Torben Ohlsen Jensen blev han forkastet.

Efter næsten 20 år som socialdemokratisk folketingsmedlem forlod han dansk politik i september 2019 til fordel for en stilling som direktør for Aktive Ejere, brancheforeningen for venture- og kapitalfonde. I marts 2025 stoppede han som administrerende direktør. Senere samme måned blev Sass Larsen tiltalt for besiddelse af materiale med seksuelle krænkelser af børn samt besiddelse af en børnesexdukke.

Baggrund

Opvækst, uddannelse og civil karriere

Sass Larsen er opvokset i det socialt belastede Taastrupgård i Høje-Taastrup, hvor han boede sammen med sin mor, Pia Pedersen, der var kassedame i Bilka og senere blev førtidspensionist. Han var et år, da forældrene blev skilt, og moren flyttede sammen med en ny mand. Stedfaren udøvede vold på ham, og da Sass Larsen blev 12 år, blev han tvangsfjernet efter pres fra skolen og socialforvaltningen, hvorefter han blev anbragt på et børnehjem. Der boede han i tre år, hvorefter han kom i pleje hos en klassekammerats forældre i Greve. Han har en HF-eksamen fra Greve Gymnasium i 1986 samt en bachelor ved Roskilde Universitetscenter (HA/forvaltningsstudier).

Han var med til at starte kommunikationsfirmaet Rostra A/S sammen med Svend Gunbak, der dengang arbejdede som presserådgiver for de borgelige. Firmaet lavede bl.a. kampagner for Lene Espersen. I marts 2001 forlod han direktørstolen i Rostra A/S med et underskud på 4,7 mio. kr. Da firmaet i februar 2002 gik konkurs, viste papirer i konkursboet, at underskuddet skyldtes, at Sass Larsen havde glemt at medtage udgifter for feriepenge og havde lavet flere fejlposteringer.

Den 1. januar 2020 tiltrådte han som administrerende direktør for brancheforeningen Aktive Ejere (tidl. DVCA). Han opsagde sin stilling i marts 2025.

Privat

Han er ikke særlig åben omkring sit privatliv, men han er fraskilt og har en voksen datter. Han boede mange år i Køge, men bor i dag på Amager. I efteråret 2018 blev han ramt af en depression, der varede i to måneder. I den periode sov han 19-20 timer i døgnet og kunne ikke passe sit folketingsarbejde – bortset fra at han medvirkede i et ugentligt program på TV 2 News, der hed Pind og Sass - politik uden filter. I et interview med Politiken fortalte han, at han ikke fik medicin, men var i behandling hos en psykolog.

I 2019 rettede han en hård kritik mod Ekstra Bladet, som han mente forfulgte ham på Christiansborg. Bladet skrev flere gange, om Sass Larsen, der var udeblevet fra en række møder hos statsrevisorerne, skønt han som statsrevisor modtog 330.000 kroner om året.

Politisk karriere

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

DSU

Som 16-årig meldte han sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvilket skete i protest mod nogle klassekammerater, som havde meldt sig ind i Konservativ Ungdom, og i 1988 blev han af DSU's kongres valgt til organisationens forretningsudvalg. Fire år senere – i 1992 – blev han valgt han til formand for ungdomsorganisationen, en post, han bestred indtil 1996, hvor han blev erstattet af Morten Bødskov.

Det var i denne periode, Henrik Sass Larsen grundlagde sin markante politiske profil. I en række provokerende debatoplæg forsøgte han at sætte gang i såvel den politiske som organisatoriske fornyelse af Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen. Han var blandt andet medunderskriver på debatoplægget "23:58" (To minutter i tolv), som krævede gennemgående reformer af Socialdemokratiets organisation. Oplægget var med til at danne grundlag for, at Socialdemokratiet senere indførte muligheden for at afholde urafstemning om valg af partiformand.

Endnu mere kontroversiel var dog bogen "Tilbage til Friheden" fra 1996. Bogen var en skånselsløs kritik af Socialdemokratiet, og indeholdt et samlet bud på en ideologisk fornyelse. Blandt de kontroversielle tanker var en korporatisering af den offentlige sektor, en demokratisering af pensionskasserne samt en massiv omlægning af statens udgifter, hvor folkepensionen blandt andet skulle beskæres til fordel for velfærdens kerneydelser og samfundets svageste.

Sass Larsen blev betragtet af mange i partiet som kontroversiel, og han blev flere gange blevet stemplet som "højreorienteret" samt "strammer" på flygtninge/indvandrerpolitikken. Interessant er det dog, at han som formand for DSU tilhørte organisationens venstrefløj. Han kritiserede socialdemokraternes højrefløj i egenskab af formand for DSU, herunder Vestegnens socialdemokratiske borgmestre, når de var for udlændingekritiske.

Folketinget

Sass Larsen var midlertidigt medlem af Folketinget for Københavns Amtskreds 19. januar – 21. marts 1999 og 16.-22. juni 1999. Han blev indvalgt som folketingsmedlem for Københavns Amtskreds 1. oktober 2000 – 20. november 2001 og for Roskilde Amtskreds fra 20. november 2001.

I sommeren 2002 forsøgte han, støttet af daværende partiformand Poul Nyrup Rasmussen, at blive politisk ordfører, men posten gik i stedet til Mogens Lykketoft, som var kompromiskandidaten mellem højrefløjen, som støttede Henrik Sass Larsen, og venstrefløjen, som ønskede den tidligere justitsminister Frank Jensen. Under Mogens Lykketofts formandskab blev Sass Larsen i stedet formand for et udvalg, der skulle skrive et oplæg til en ny velfærdspolitik. Oplægget blev imidlertid aldrig offentliggjort. Under Mogens Lykketofts formandstid blev Sass Larsen gjort til skatteordfører. Her fremlagde han blandt andet en revideret skatteplan, der indførte det såkaldte "skatteloft". Dette oplæg var afstemt med Det Radikale Venstre.

Da Mogens Lykketoft efter folketingsvalget i 2005 besluttede at træde tilbage som partiformand, valgte Sass Larsen at støtte Helle Thorning-Schmidt, og da Thorning-Schmidt blev valgt som partiformand, indtog han en central rolle i partiets ledelse. Han blev forfremmet til næstformand for folketingsgruppen og finans- samt udlændingeordfører, og han blev også udpeget som den ene af to socialdemokratiske repræsentanter i Nationalbankens Repræsentantskab. Da Lotte Bundsgaard i 2006 blev tvunget til at træde tilbage som socialdemokraternes politiske ordfører, overtog han denne post. Ved valget i 2007 fik han over 10.000 personlige stemmer. Han anses desuden af mange som hovedarkitekten bag den tidligere succesfulde alliance med SF, som stille og roligt tog form efter valgnederlaget i 2007.

Sass Larsen var spået til pladsen som finansminister efter folketingsvalget i 2011 i Helle Thornings nye regering, men han meddelte den 29. september 2011, at han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt (se dog § Tilknytning til Torben Ohlsen Jensen) af Politiets Efterretningstjeneste (PET) grundet et møde i Køge med den ledende Bandidos-rocker Torben Ohlsen Jensen, også kaldet "Suzuki-Torben".

Den 9. maj 2012 blev han udnævnt til gruppeformand for Socialdemokratiet, og den 9. august 2013 overtog han posten som erhvervs- og vækstminister efter Annette Vilhelmsen i forbindelse med en regeringsrokade.

Den 27. april 2006 blev han i forbindelse med en større ændring i partitoppen udnævnt til partiets politiske ordfører, hvilket han var frem til efteråret 2011. Fra den 9. maj 2012 indtil 9. august 2013 var han gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Som erhvervs- og vækstminister har han stået i spidsen for bankaftalen i oktober 2013, som skærper kravene til de danske banker og realkreditinstitutter samt etableringen af en bestyrelse i Finanstilsynet.

Den 2. oktober 2013 modtog han Ting-Prisen, som internetportalen Altinget.dk står bag. Prisen gives til en politiker, der har en særlig evne til at kommunikere på en måde, så Christiansborg kommer tættere på borgerne.

Efter næsten 20 år som socialdemokratisk folketingsmedlem forlod han dansk politik i september 2019 til fordel for en stilling som direktør for DVCA, brancheforening for venture- og kapitalfonde. I marts 2025 overtog Søren Pind rollen som administrerende direktør i brancheorganisationen.

Kontroverser

Tilknytning til rocker

I maj 2011 mødtes med Sass Larsen og medlem af Socialdemokratiet Tommy Kamp foran Hugos Vinkælder i Køge. I forbindelse med en sag om svindel kort forinden var Kamp blevet uvenner med ejerne af en Café Vanilla i Køge, så da en af ejerne af caféen ankom til fortovet, mens Kamp sad der, blev denne "tilsyneladende [...] utryg" og ringede til Torben "Suzuki Torben" Ohlsen Jensen, der var medlem af rockergruppen Bandidos og en af Kamps bekendte. Midt- og Vestsjællands Politi var i forbindelse med en række skudepisoder i Køge i starten af 2011 begyndte at aflytte nogle lokale rockere, heriblandt Jensen, og de hørte derigennem samtalen. Dagen efter pralede Jensen i en telefonsamtale over for sin søn med, at han havde ageret bodyguard for Kamp og Sass Larsen; denne samtale blev også aflyttet af politiet. Senere samme dag skrev Jensen til Sass Larsen en sms-besked, som Sass Larsen svarede på to dage senere. Da sagen involverede en toppolitiker, skrev PET et notat til Justitsministeriet om Sass Larsens rolle. Statsministeriets departementschef blev også informeret om sagen.

Henrik Sass Larsen var favorit til finansministerposten i den kommende Helle Thorning-regering. Den 28. september, dagen for afslutningen af regeringsforhandlingerne, var Sass Larsen til møde i Statsministeriet, hvor han af Christian Kettel Thomsen og Anne Kristine Axelsson, henholdsvis daværende departementschef i Statsministeriet og daværende departementschef i Justitsministeriet, fik lov til at læse notatet. Sass Larsen og de to departementschefer mødtes senere samme dag. Denne gang tog han partifællen Bjarne Corydon med, mens departementscheferne tog daværende PET-chef Jakob Scharf med. Dagen efter meddelte Sass Larsen, at han ikke ville være ministeremne i regeringen. Ifølge Thorning-Schmidt og Sass Larsen kunne han ikke bliver minister, fordi han ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET. Det blev senere tydeliggjort, at ministre ikke skal sikkerhedsgodkendes af PET, og at det udelukkende er statsministeren, der på baggrund af oplysninger fra PET kan tage stilling til, hvem der ikke kan være minister.

Efter et stort pres fra Sass Larsen og hans advokat Peter Lundmark Jensen valgte Justitsministeriet at lade ham offentliggøre PET's notat om det meget omdiskuterede møde med Jensen i Køge og deres efterfølgende sms-korrespondancer. Politikere og eksperter kritiserede efterfølgende PET for at have handlet på et spinkelt grundlag, og tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen mente, at "sikkerhedsmæssigt [pustede] man sagen op på et niveau, hvor den ikke hører hjemme".

Besiddelse af børnepornografisk materiale

Berlingske fortalte 21. marts 2025, at en tidligere minister, mangeårigt folketingsmedlem og nuværende "topchef i det private erhvervsliv" var blevet tiltalt for besiddelse af omfattende billed- og videomateriale, der viser seksuelle krænkelser af børn, samt besiddelse af en ulovlig børnesexdukke. Idet der var anmodet om navneforbud i sagen valgte avisen at anonymisere manden. Øvrige medier afstod også fra at bringe navnet. Henrik Sass Larsen valgte selv at fortælle i en pressemeddelelse udsendt 23. marts 2025 via sin advokat Peter Lundmark Jensen, at han var den tiltalte. Han udtalte, at han "aldrig nogensinde [har] gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte". Kort efter oplyste Aktive Ejere i en pressemeddelelse, at Sass Larsen havde opsagt sin stilling som direktør.

Sagen mod Sass Larsen tog sin begyndelse i 2023. Politiet har ransaget hans hjem ad flere omgange over de seneste år, hvor der blandt andet er blevet beslaglagt flere krypterede enheder. Han er anklaget for besiddelse af 6.242 billeder og 2.231 videofiler med seksuelt overgrebsmateriale med børn, heraf 252 billeder og 197 videofiler af kategori 3, som er "filer af den groveste karakter". Tiltalen er rejst efter straffelovens § 235, stk. 2, der omhandler besiddelse af seksuelt materiale som fotografier, film eller lignende med børn under 18 år. Derudover blev han også tiltalt efter § 235a, der forbyder besiddelser af dukker, "som fremstår som et barn, og som er konstrueret med et seksuelt formål for øje".Berlingske skrev, at han angiveligt har købt sig adgang til det ulovlige materiale på internettet.

Hæderspriser

• 2013: Ting-Prisen

Bibliografi

• Larsen, Henrik Sass (2018). Exodus : vejen frem for centrum-venstre. Kbh.: BoD. ISBN 978-87-430-0090-7.
• En europæisk utopi (medforfatter, 1994)
• Tilbage til Friheden (medforfatter, 1996)

Referencer

Uddybende noter

Kilder

1. Henrik Sass Larsen på Folketingets hjemmeside  . Hentet 11. januar 2021.
2. Lotte Bundsgaard: Jeg er uenig i Helles ledelsesstil, Dagbladet Information, 26. april 2006
3. Kasper Iversen (29. september 2011). "Portræt af Henrik Sass: En socialdemokratisk deroute". Politiken. Arkiveret fra originalen 1. januar 2012. Hentet 20. oktober 2013.
4. Silla Bakalus (29. september 2011). "Sass Larsen fældet af rocker-forbindelse". B.T.
5. Simon Engell Kjøller (14. marts 2025). "Henrik Sass stopper som topchef: Søren Pind overtager jobbet". Altinget.dk.
6. "Eksminister tiltalt for at besidde overgrebsmateriale med børn". TV 2 Nyheder. 23. marts 2025. Hentet 23. marts 2025.
7. Eva Jung; Michael Lund; Camille Koeller (23. marts 2025). "Henrik Sass Larsen tiltalt for besiddelse af materiale med overgreb på børn: »Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd«". Berlingske. Hentet 23. marts 2025.
8. Christina Pedersen, Lisbeth Kjær Larsen (30. september 2011). "Portræt: Fra børnehjem til toppolitiker". B.T.
9. Christine Hyldal (9. maj 2012). "Blå bog om Henrik Sass Larsen". DR.
10. "Sass kunne ikke styre virksomhed". B.T. 15. september 2011.
11. "Henrik Sass Larsen stopper som direktør i Aktive Ejere". Via Ritzau. Hentet 23. marts 2025.
12. Line Vaaben (10. august 2013). "Mønsterbryderen". Kristeligt Dagblad.
13. Erik Holstein (19. september 2019). "Farvel til strategen og kongemageren Sass". Altinget.dk.
14. Jesper Vestergaard Larsen (25. februar 2019). "Så alvorlig er Sass Larsens sygdom". B.T.
15. "Henrik Sass: Jeg blev ramt af depression". Berlingske. 23. februar 2019.
16. Kristian Corfixen, Olav Hergel (23. februar 2019). "Henrik Sass Larsen: Jeg blev ramt af en depression". Politiken.
17. Andreas Karker (29. oktober 2005). "Fra børnehjem til top-post". B.T.
18. Malin Schmidt (30. september 2011). "Portræt: Mønsterbryder blev fældet af sin fortid". Dagbladet Information.
19. Lotte Bundsgaard: Jeg er uenig i Helles ledelsesstil, Dagbladet Information, 26. april 2006
20. Kasper Iversen (29. september 2011). "Portræt af Henrik Sass: En socialdemokratisk deroute". Politiken. Arkiveret fra originalen 1. januar 2012. Hentet 20. oktober 2013.
21. Silla Bakalus (29. september 2011). "Sass Larsen fældet af rocker-forbindelse". B.T.
22. Steffen Koldborg (9. maj 2012). "Henrik Sass er nu ny gruppeformand". DR.
23. "Henrik Sass Larsen får comeback og S-toppost". Ritzau. TV2 Nyhederne. 2012-05-09. Hentet 2013-08-09.
24. Bred bankaftale på plads Arkiveret 4. november 2014 hos Wayback Machine, Erhvervs- og Vækstministeriet, 10. oktober 2013
25. Ingelise Skrydstrup (2. oktober 2013). "Henrik Sass Larsen hædret med Ting-prisen". B.T.
26. Morten Skjoldager (2016). "Kapitel 11: Henrik Sass Larsen". Syv år for PET: Jakob Scharfs Tid (1. udgave). People's Press. ISBN 978-87-7180-428-7.
27. Henrik Hoffmann-Hansen (8. september 2012). "Det mystiske notat i Sass-sagen". Kristeligt Dagblad. Hentet 24. marts 2025.
28. Thomas Nørmark Krog (18. august 2013). "Topadvokat anlægger sag: PET gav Sass særbehandling". B.T.
29. Jung, Eva; Lund, Michael (21. marts 2025). "Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn". Berlingske. Hentet 23. marts 2025.
30. "Meddelelse nr. 2 Advokat Peter Lundmark Jensen". . 23. marts 2025. Hentet 23. marts 2025.
31. Frederik Hagemann-Nielsen (24. marts 2025). "Anklageskrift frigivet: Her er den præcise tiltale mod Henrik Sass". DR. Hentet 24. marts 2025.
32. Berfin Erdem (21. marts 2025). "Eksminister tiltalt for at besidde overgrebsmateriale med børn". TV 2 Kosmopol.
33. Patrick E. Nielsen (21. marts 2025). "Så omfattende er sagen mod tidligere minister: Havde tusindvis af billeder og videoer med overgrebsmateriale på børn". Se og Hør.

Eksterne henvisninger

• Henrik Sass Larsens personlige hjemmeside
• Henrik Sass Larsen på Folketingets hjemmeside  
• Interview Arkiveret 29. januar 2022 hos Wayback Machine Altinget.dk julekalender 23. december 2009
• DR's politiske profil for Henrik Sass Larsen