Huset Plantagenet

Huset Plantagenet (i engelske kilder skrives det også som Plantaganet, Plantagenett, Plantagenette, Plantaginet, Plantagynett) var et dynasti der stammede fra Anjou i Frankrig. Navnet Plantagenet bruges i moderne tid af historikere til at beskrive fire forskellige kongefamilier; der også var grever af Anjou, hovedslægten Plantagenets efter tabet af Anjou, og husene Lancaster og York. Familien sad på den engelske trone fra 1154, hvor Henrik 2. blev kronet, frem til 1485, hvor Richard 3. døde.

Plantagenet
Huset Plantagenets våbenskjold.
Land	List Kongeriget England Kongeriget Frankrig Herredømmet Irland Wales Tysk-romerske Rige (af navn)
Foregående fystehus
Titler	List Konge af England Konge af Frankrig (af navn) Romernes Konge (af navn) Prins af Wales Hertug af Aquitanien Hertug af Normandiet Hertug af Bretagne Fil:File:Stemma reale di Giano di Cipro.svg
Grundlægger	Godfred Plantagenet
Sidste regent	Richard 3. af England
Grundlagt	12. århundrede
Opløst	1499 (i mandlig linje) 1541 (i kvindelig linje)
Afsat	1485
Yngre grene	Huset Lancaster Huset York Huset Beaufort (legitimiseret)

Under Plantagenetterne blev England transformeret selvom det kun delvist var tilsigtet. Husets konger var ofte nødsaget til at forhandle kompromiser såsom Magna Carta. Disse aftaler begrænsede kongens magt, mod til gengæld at få finansiel og militær støtte. Kongerne var ikke længere den mest magtfulde person i landet, der både kunne være dommer, indkræve skatter og gå i krig. Han havde nu definerede forpligtelser overfor riget, der blev understøttet af et sofistikeret juridisk system. En særligt national identitet blev skabt efter konflikter med franskmændene, skotterne, waliserne og irerne, og engelsk blev etableret som landets primære sprog.

I 1400-tallet blev Plantagenetterne besejret af Frankrig under Hundredårskrigen, og blev plaget af sociale, politiske og økonomiske problemer. Opstand og oprør, der var udløst af benægteles af utallige friheder, blev almindeligt. Den engelske adel oprettede private hære og blev involveret i private stridigheder, og de trodsede åbenlyst Henrik 6.

En rivalisering mellem to af husets grene fra henholdsvis York og Lancaster kulminerede i Rosekrigene, en flere årtier lang konflikt om den engelske krone, der nåede sin afslutning i Slaget ved Bosworth Field i 1485, hvor Plantagenets greb om magten og den engelske middelalder sluttede med Richard 3.'s død. Henrik 7. af Huset Tudor, der gennem sin mor nedstammede fra Huset Lancaster, blev konge af England, og to år senere giftede han sig med Elizabeth af York, hvorved Rosekrigene blev endeligt afsluttet. Tudorne arbejdede på at centralisere den engelske kongemagt, hvilket gjorde at de kunne undgå nogle af de problemer som huset Plantagenets herskere havde oplevet. Den efterfølgende stabilitet ledte til den engelske renæssance og fremkomsten af det tidlige moderne Storbritannien.

Slægtstræ

•   - En guld omkreds indikerer en monark
•   - En rød omkreds indikerer en nær slægtning til en monark (forældre, ægtefæller og børn)
•   - En sort omkreds indikerer andre slægtninge

Greverne af Anjou

Huset Normandiet

g. 1128 Godfred Plantagenet Greve af Anjou 1113–1151

Matilde ca.1102–1167 r. 1141 208 dage Omstridt

1134–1158

g. 1152 Eleonora af Aqutanien ca. 1122–1204

Henrik 2. 1133–1189 r. 1154–1189

1136–1163/64

Godfred 2. Hertug af Bretagne 1158–1186

g. 1181 Konstance Hertuginde af Bretagne 1161–1201

Matilde af England 1156–1189

g. 1168 Henrik 3. Hertug af Sachsen Løve 1129–1195

Eleonora af England 1162–1214

g. 1177 1155–1214

g. 1177 Vilhelm 2. af Sicilien 1155–1189

Johanne af England 1165–1199

g. 1197 Raymond 6. Greve af Toulouse 1156–1222

Eleonora af Bretagne ca. 1184–1241

Matilde af Bretagne 1185–før 1189

Arthur 1. Hertug af Bretagne 1187–1203

Huset Welf

Vilhelm 9. Greve af Poitiers 1153–1156

Henrik Hertug af Normandiet den Unge Konge 1155–1183

g. 1160 Margrete af Frankrig 1157–1197

Richard 1. Løvehjerte 1157–1199 r. 1189–1199

g. 1191 Berengaria af Navarra ca. 1165–1230

g. 1200 Isabella af Angoulême 1188–1246

Johan Uden land 1166–1216 r. 1199–1216

g. 1189–1199 c. 1173–1217

g. 1236 Eleonora af Provence ca. 1223–1291

Henrik 3. 1207–1272 r. 1216–1272

g. 1224 1190–1231

1215–1275

g. 1238 1208–1265

g. 1231 1200–1240

1209–1272

g. 1243 ca. 1228–1261

1210–1238

g. 1221 Alexander 2. af Skotland 1198–1249

1214–1241

g. 1235 Frederik 2. Tysk-romersk kejser 1194–1250

1235–1271

g. 1269 ca.1254–1277

1249–1300

Richard af Cornwall

Huset Hohenstaufen

1238–1265

1240–1271

1242–1301

Richard de Montfort 1252–1266

Joanna de Montfort 1248/1251

1244–ca. 1288

Margherita Aldobrandesca

1252–1282

g. 1275 Llywelyn ap Gruffudd ca.1223–1282

g. 1254 1241–1290

Edvard 1. Longshanks 1239–1307 r.1272–1307

m. 1299 Margrete af Frankrig 1279–1318

Katarina af England 1253–1257

g. 1269 1259–1274

Edmund 1. jarl af Lancaster Crouchback 1245–1296

g. 1276 1248–1302

1242–1275

g. 1260 1239–1305

1240–1275

g. 1251 Alexander 3. af Skotland 1241–1286

1282–1337

Eleonora af England 1306–1310

1301–1330

g. 1325 ca. 1297–1349

g. 1319 Alice Hayles

1300–1338

g. 1335 Mary Braose

Huset Lancaster

Huset Dunkeld

1279–ca. 1332

Katarina af England ca.1261–1264

Johanne af England 1265

Johan af England 1266–1271

1267–1274

Alfons Jarl af Chester 1273–1284

Berengaria af England 1276–1278

g. 1308 Isabella af Frankrig ca.1295–1358

Edvard 2. 1284–1327 r.1307–1327

g. 1297 1284–1299

1282–1316

g. 1302 1276–1322

1269–1298

g. 1293 1259–1302

g. 1290 1243–1295

1272–1307

g. 1297 ca. 1270–1325

1275–1333

g. 1290 1275–1312

g. 1328 Filippa af Hainaut 1314–1369

Edvard 3. 1312–1377 r. 1327–1377

1316–1336

1318–1355

g. 1332 ca.1295–1343

1321–1362

g. 1328 David 2. af Scotland 1324–1371

1335–1348

Wilhelm af Hatfield 1337

1344–1362

g. 1361 1339–1399

1346–1361

g. 1359 1347–1375

Vilhelm af Windsor 1348

1332– 1379/1382

g. 1365 1340–1397

1355–1397

g. 1376 ca. 1366–1399

g. 1361 1328–1385

Edvard af Wales Den Sorte Prins 1330–1376

g. 1359 ca. 1347–1368

Johan af Gent 1. hertug af Lancaster 1340–1399

g. 1371 1354–1394

n g. 1396 Katherine Swynford 1350–1403

1341–1402

g. 1372 ca.1355–1392

g. 1352 1332–1363

1338–1368

g. 1368 1354–1386

1365–1372

g. 1382 1366–1394

Richard 2. 1367–1400 r.1377–1399

g. 1396 Isabella af Valois 1389–1409

Huset Lancaster

Johan af Lancaster 1374–1375

1373–1418

g. 1388 1379–1406

Huset Beaufort

1355–1382

g. 1368 1352–1381

g. 1388 1373–1405

1374–1398

g. 1406 Richard af Conisburgh 3. jarl af Cambridge ca. 1375–1415

Anne de Mortimer 1390–1411

Huset York

Litteratur

• Bent, Samuel Arthur (1887). Familiar Short Sayings of Great Men, with Historical and Explanatory Notes by Samuel Arthur Bent. Boston: Ticknor and Co.
• Blockmans, Wim; Hoppenbrouwers, Mark (2014). Introduction to Medieval Europe, 300–1500 (2nd udgave). Abingdon, UK: Routledge. ISBN 978-1-317-93425-7.
• Carpenter, David (2007). "King Henry III and Saint Edward the Confessor: The Origins of the Cult". English Historical Review. CXXII (498).
• Davies, Norman (1997). Europe – A History. Pimlico. ISBN 0-7126-6633-8.
• Davies, Norman (1999). The Isles – A History. MacMillan. ISBN 0-333-76370-X.
• Gillingham, John (1985). "The art of Kingship: Richard I 1189–99". History Today. 35.
• Gillingham, John (2001). The Angevin Empire. Arnold. ISBN 0-340-74115-5.
• Gillingham, John (2007a). "Doing Homage to the King of France". I Harper-Bill, Christopher; Vincent, Nicholas (red.). Henry II: New Interpretations. Woodbridge, UK: Boydell Press. ISBN 978-1-84383-340-6. Hentet 2015-02-20.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Huset Plantagenet