Ikke-vold

Ikke-vold er den personlige praksis, at man ikke under nogen omstændigheder skader andre. Det kan komme fra den overbevisning, at det er unødvendigt at skade mennesker, dyr og/eller miljøet for at opnå et resultat, og det kan henvise til en generel filosofi om at afholde sig fra vold. Det kan være baseret på moralske, religiøse eller spirituelle principper, eller årsagerne til det kan være strategiske eller pragmatiske. Manglende skelnen mellem de to typer ikke-voldelige tilgange kan føre til forvrængning i begrebets betydning og effektivitet, hvilket efterfølgende kan resultere i forvirring i offentligheden. Selvom både principielle og pragmatiske ikkevoldelige tilgange prædiker for ikke-vold, kan de have forskellige motiver, mål, filosofier og teknikker. Men i stedet for at diskutere den bedste praksis mellem de to tilgange, kan begge indikere alternative veje for dem, der ikke ønsker at bruge vold.

Mahatma Gandhi der ofte bliver betragtet som en grundlægger af den moderne ikke-voldsbevægelse, spredte begrebet ahimsa gennem sine bevægelser og skrifter, som derefter inspirerede andre ikke-voldelige aktivister.

Eksempler

Ikke-vold har "aktive" eller "aktivistiske" elementer, idet troende generelt accepterer behovet for ikke-vold som et middel til at opnå politisk og . Således er for eksempel ikke-vold fra Tolstojan og Gandhisme både en filosofi og strategi for social forandring, der afviser brugen af vold, men samtidig ser den ikke-voldelig handling (også kaldet ) som et alternativ til passiv accept af eller bevæbnet kæmpe imod det. Generelt bruger fortalere for en aktivistisk filosofi om ikke-vold forskellige metoder i deres kampagner for social forandring, herunder kritiske former for uddannelse og overtalelse, massefrit samarbejde, civil ulydighed, ikke-voldelig direkte handling, konstruktive programmer og sociale, politiske, kulturelle og økonomiske former. af intervention.

Petra Kelly grundlagde det tyske grønne parti på ikke-vold

I moderne tid har ikke-voldelige metoder været et stærkt værktøj til social protest og revolutionære sociale og politiske forandringer.

Der er mange eksempler på deres brug. Visse bevægelser, som var særligt påvirket af en filosofi om ikke-vold, har inkluderet Mahatma Gandhis ledelse af en vellykket årtier lang ikke-voldelig kamp for , Martin Luther King Jr.s og medtagelse af Gandhis ikke-voldelige metoder i deres kampagner at opnå borgerrettigheder for afroamerikanere og ' ikke-voldskampagner i 1960'erne for at protestere mod behandlingen af mexicanske landarbejdere i Californien . " Fløjlsrevolutionen " i 1989 i Tjekkoslovakiet, hvor den kommunistiske regering blev væltet anses for at være en af de vigtigste af de stort set ikke-voldelige revolutioner i 1989. Senest var de ikke-voldelige kampagner af Leymah Gbowee og kvinderne i Liberia i stand til, i 2003 at opnå fred, efter en 14-årig borgerkrig. Denne historie er skildret i en dokumentarfilm fra 2008 .

Udtrykket "ikke-vold" er ofte forbundet med fred, eller det bruges som et synonym for det, og på trods af at det ofte sidestilles med pacifisme, afvises denne ligning af ikke-voldelige fortalere og aktivister. Ikke-vold refererer specifikt til fraværet af vold, og det er altid valget om ikke at gøre skade eller valget om at gøre mindst mulig skade, og passivitet fremfor valget om ikke at gøre noget. Til tider er der forvirring og modsætning om ikke-vold, harmløshed og passivitet. En forvirret person kan gå ind for ikke-vold i en bestemt kontekst, mens han går ind for vold i andre sammenhænge. For eksempel kan en person, der lidenskabeligt modsætter sig abort eller kødspisning, samtidig gå ind for vold for at dræbe en abortplejer eller angribe et slagteri, hvilket gør denne person til en voldelig person. Ikke-voldelig handling omfatter generelt tre kategorier: Protest- og overtalelseshandlinger, ikke-samarbejde og ikke-voldelig indgriben.

	"Nonviolence is a powerful and just weapon. Indeed, it is a weapon unique in history, which cuts without wounding and ennobles the man who wields it."
Martin Luther King Jr.

Gandhi var berømt fortaler for, at den nøje skulle overholde principperne om ikkevold.

Banner med: "Ikke-voldelig" ved Extinction Rebellion blokade af en bro (London, 2019).

Kritik

Ernesto Che Guevara, Leon Trotsky, Frantz Fanon og Subhas Chandra Bose var ivrige kritikere af ikke-vold, og argumenterede forskelligt, at ikke-vold og pacifisme er et forsøg på at påtvinge bourgeoisiet moralen over for proletariatet, at vold er en nødvendig akkompagnement til revolutionær forandring eller at retten til selvforsvar er grundlæggende.

Bemærkelsesværdige ikkevoldsteoretikere og praktikere

• (1915 - 2015) - filosof, feminist, grundlægger af Detroit Summer
• (1897-1980) - Journalist og medstifter af den katolske arbejderbevægelse
• (1917-1984) - feminist, forfatter, krigsskattemodstander
• Daniel Ellsberg (f. 1931) - Whistleblower, der udgav Pentagon Papers
• (f. 1940) - Borgerrettighedsorganisator
• (f. 1928) - borgerrettighedsorganisator, ikkevoldstaktiker
• Gene Sharp (1928-2018) - førende forsker i ikkevold

Referencer

1. A clarification of this and related terms appears in Gene Sharp, Sharp's Dictionary of Power and Struggle: Language of Civil Resistance in Conflicts, Oxford University Press, New York, 2012.
2. Nepstad, Sharon Erickson (2015). Nonviolent struggle : theories, strategies, and dynamics. New York. ISBN 978-0-19-997599-0. OCLC 903248163.
3. Weber, Thomas (2003). "Nonviolence is who? Gene sharp and Gandhi". Peace & Change. 28 (2): 250-270. doi:10.1111/1468-0130.00261.
4. Lester R. Kurtz, Jennifer E. Turpin, Encyclopedia of Violence, Peace, and Conflict, p.557, 1999. "In the West, nonviolence is well recognized for its tactical, strategic, or political aspects. It is seen as a powerful tool for redressing social inequality."
5. "James L. Bevel The Strategist of the 1960s Civil Rights Movement" by Randall L. Kryn, a paper in 's 1989 book We Shall Overcome Volume II, Carlson Publishing Company
6. "Movement Revision Research Summary Regarding James Bevel" by Randy Kryn, October 2005 Arkiveret 26. juli 2010 hos Wayback Machine, published by
7. Stanley M. Burstein and Richard Shek: "World History Ancient Civilizations ", page 154. Holt, Rinhart and Winston, 2005. As Chavez once explained, "Nonviolence is not inaction. It is not for the timid or the weak. It is hard work, it is the patience to win."
8. "RP's History Online - Velvet Revolution". Arkiveret fra originalen 17. juli 2011. Hentet 19. januar 2013.
9. Ives, Susan (19. oktober 2001). "No Fear". Palo Alto College. Arkiveret fra originalen 20. juli 2008. Hentet 17. maj 2009.
10. Chris Graham, Peacebuilding alum talks practical app of nonviolence Arkiveret 28. oktober 2009 hos Wayback Machine, Augusta Free Press, October 26, 2009.
11. Ackerman, Peter and Jack DuVall (2001) A Force More Powerful: A Century of Non-Violent Conflict (Palgrave Macmillan)
12. Adam Roberts, Introduction, in and (eds.), Civil Resistance and Power Politics: The Experience of Non-violent Action from Gandhi to the Present, Oxford University Press, 2009 pp. 3 and 13-20.
13. United Nations International Day of Non-Violence, United Nations, 2008. see .

• Jain, Vijay K. (2012), Acharya Amritchandra's Purushartha Siddhyupaya: Realization of the Pure Self, With Hindi and English Translation, Vikalp, ISBN 978-81-903639-4-5, Denne artikel indeholder tekst fra denne kilde, som er i public domain.
• True, Michael (1995), An Energy Field More Intense Than War, , ISBN 978-0-8156-2679-4

Litteratur

• Fiala, Andrew, red. Routledge-håndbogen om pacifisme og ikkevold (Routledge, 2018). uddrag
• Film om ikke-vold, en tabel med over 150 dokumentar- og spillefilm om ikke-voldelig handling med ekstra ressourcer
• Nonviolence in Theory and Practice, redigeret af Robert L. Holmes og
• OCLC 03859761 Guds rige er i dig, af Leo Tolstoy
• (se ), af Gene Sharp
• Waging Nonviolent Struggle: 20th Century Practice And 21st Century Potential, af Gene Sharp i samarbejde med Joshua Paulson og assistance fra Christopher A. Miller og Hardy Merriman
• Violence and Nonviolence: An Introduction, af Barry L. Gan
• Vold og ikke-vold på tværs af tider. History, Religion and Culture, Routledge, London og New York, 2018, Sudhir Chandra (dir.)[artikler af forskellige forfattere]
• Opstande: Folkemagtbevægelser i ikke-demokratier, af Kurt Schock
• Er der ingen anden vej? The Search for a Nonviolent Future, af
• People Power and Protest since 1945: A Bibliography of Nonviolent Action, udarbejdet af , Howard Clark og [Michael Randle]
• Revolutionary Peacemaking: Writings for a Culture of Peace and Nonviolence, af Daniel Jakopovich
• Håndbog for ikke-voldelige kampagner, War Resisters' International
• Civil modstand og magtpolitik: Oplevelsen af ikke-voldelig handling fra Gandhi til nutiden, red. og , Oxford University Press, 2009. (hardback).
• How to Start a Revolution, dokumentarfilm instrueret af Ruaridh Arrow
• A Force More Powerful, dokumentar fra 1999 instrueret af Steve York
• Database med 300 ikkevoldelige metoder og eksempler