Israelit

En israelit er bogstaveligt en søn eller efterkommer af patriarken Jakob, også kaldet Israel i Bibelen. Andre navne for israelitter er "israelsønner", og "hebræer". Borgere i den moderne stat Israel kaldes israelere, ikke israelitter.

Ved en israelit menes der almindeligvis et medlem af den generation der ifølge Det Gamle Testamente udvandrede fra Egypten under Moses' og Arons ledelse. Israelitterne vandrede i Sinai-ørkenen i 40 år, indtil de nåede Det Hellige Land, og Moses døde. Ifølge Bibelen var israelitterne opdelt i 12 stammer og talte ca. 600.000 mand foruden kvinder og børn.

Før udgangen fra Egypten var israelitterne kendt som hebræere, fra hebraisk ivri, der betyder fra den anden side (af Jordan-floden). Senere blev israelitternes 12 stammer eksileret fra Det Hellige Land og kun to af disse tolv stammmer, nemlig Juda og Levi, har angiveligt overlevet som jøder. Sidenhen er jøder vendt tilbage til Det Hellige Land, som i dag kaldes Israel.

Israels tolv stammer

Landets opdeling i tolv stammer

Israels tolv stammer (Israelitterne) udgøres af

1. Ruben
2. Simeon
3. Levi
4. Juda
5. Dan
6. Naftali
7. Gad
8. Issakar
9. Zebulon
10. Josef
11. Benjamin

Navnene på de tolv stammer svarer til Jakobs tolv sønner.

Sommetider er stammerne Levi og Josef erstattet med Josefs sønner Efraim og Manasse.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Israelitter

Spire Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.