Jævndøgn

Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator. Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden. Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse).

Årstider

De to tidspunkter, hvor solens position er længst fra jævndøgnene, kaldes solhverv.

Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor Solens centrum set fra Jorden passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen 0 grader.

Jævndøgnspunkterne er de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Forårspunktet (i Vædderen) har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet (i Jomfruen) 12 timer.

Solen ved jævndøgn set fra Pizzo Vento, , Sicilien.

Det er almindeligt at sige, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere i den del af banen, og derfor varer sommer-"halvåret" længere tid på den nordlige halvkugle end på den sydlige.

Konkrete tider

Følgende tabeller angiver dato og klokkeslæt for hhv. martsjævndøgn og septemberjævndøgn (som er hhv. forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle) i årene fra 2008 til 2025. Datoerne og klokkeslættene er angivet i dansk normaltid (CET) for forårsjævndøgn og dansk sommertid (CEST) for efterårsjævndøgn. Tidspunkterne i fremtiden forudsætter, at reglerne for sommer- og normaltid fortsætter som nu (2018).

Martsjævndøgn

År	Marts	Klokken
2008	20.	06:48
2009	20.	12:44
2010	20.	18:32
2011	21.	00:21
2012	20.	06:14
2013	20.	12:02
2014	20.	17:57
2015	20.	23:45
2016	20.	05:30
2017	20.	11:29
2018	20.	17:15
2019	20.	22:58
2020	20.	04:50
2021	20.	10:37
2022	20.	16:33
2023	20.	22:24
2024	20.	04:06
2025	20.	10:02

Septemberjævndøgn

År	Sept.	Klokken
2008	22.	17:44
2009	22.	23:19
2010	23.	05:09
2011	23.	11:05
2012	22.	16:49
2013	22.	22:44
2014	23.	04:29
2015	23.	10:21
2016	22.	16:21
2017	22.	22:02
2018	23.	03:54
2019	23.	09:50
2020	22.	15:31
2021	22.	21:21
2022	23.	03:04
2023	23.	08:50
2024	22.	14:44
2025	22.	20:20

Se også

• Antarktis, Arktis, meridian, Nordpolen, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds, Ækvator

Referencer

1. "vernal equinox | Definition, Dates, & Facts | Britannica". Britannica. Hentet 2021-09-22.
2. Forårsjævndøgn: Myte om den første forårsdag punkteret | National Geographic
3. "Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag – DMI". Arkiveret fra originalen 21. marts 2014. Hentet 20. marts 2014.
4. "Seasons Calculator – Copenhagen, Denmark years 2000–2049". www.timeanddate.com (engelsk). Hentet 2018-09-22.

Andre kilder/henvisninger

• DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har artikler om jævndøgn Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine
• Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3