Jarlsberg er et gods og et stamhus udenfor Tønsberg i Vestfold fylke i Norge Det blev oprindelig oprettet i 1673 for Ped

Jarlsberg er et gods og et stamhus udenfor Tønsberg i Vestfold fylke i Norge. Det blev oprindelig oprettet i 1673 for Peder Schumacher Griffenfeld under navnet . Dette var Norges andet, og sidste, grevskab. Ifølge adelsloven af 1821 ophørte Jarlsberg med at være grevskab da den sidste norske greve døde i 1893.

Godset Jarlsberg hovedgård ligger 3 km nordvest for Tønsberg i Vestfold. Hovedbygningen, som her er fotograferet fra syd i 2007, blev genrejst efter en brand i 1699 og ombygget i 1812.

Politikeren og embedsmanden Johan Caspar Herman Wedel-Jarlsberg (1779-1840) arvede grevskabet og godset ved Tønsberg efter faren 1811 og ombyggede det til det der står i dag.

Historie

Godset, der blev kaldt Jarlsberg Hovedgård, blev anlagt som Griffenfeldgård (også skrevet Griffenfeldtgård og Griffenfeld gård) hvor den gamle kongsgård og lensherreresidens havde ligget, 3 km nordvest for Tønsberg by. Griffenfeld faldt i 1676. Christian 5. lod da sin halvbror, Ulrik Frederik Gyldenløve overtage godset. I september 1683 solgte Gyldenløve til den tyske adelsmand baron Gustav Wilhelm von Wedel, som blev ophøjet i den dansk-norske lensgrevestand 4. januar 1684. Von Wedel er stamfar for slægten Wedel-Jarlsberg. Kommende generationer tog navnet Wedel Jarlsberg.

Selve hovedgården eller slottet blev rejst på ny i 1699 efter en brand. Fra 1812 udbyggede greve Johan Caspar Herman Wedel-Jarlsberg slottet i empirestil til det det er i dag. Bygningerne blev fredet i 1939. På godset blev der også anlagt et prægtigt, men enkelt have- og parkanlæg.

Nær ved godset ligger den romanske stenkirke fra omkring 1100. På kirkens østside er der bygget et lille gravkapel for den wedelske familie. Nogle hundrede meter syd for hovedgården ligger som stammer fra jernalderen.

I dag

Jarlsberg er det eneste af Norges grevskaber hvor efterkommerne af de oprindelige adelige ejere fortsat ejer og driver ejendommen. Nuværende ejer, , er trettende generation. Gården drives med 310 ha dyrket mark.

Slottet står næsten som i 1812, men med diverse forbedringer. I stueetagen i hovedbygningen findes søjlesalen som har været benyttet til koncerter. Riddersalen på første etage benyttes til private selskaber.

Det går offentlige turruter over ejendommen langs søen og gennem skovområdet Gullkronene, hvor der også er en privat gravlund.

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jarlsberg
Jarlsberg på Riksantikvarens hjemmeside kulturminnesok.no
Zoombart kart og luftfoto over Jarlsberg gård
Om Jarlsberg hovedgårds gårdshistorie i Sem og Slagen Bygdebok.
Om Jarlsberg hovedgårds kulturhistorie i Sem og Slagen bygdebok
Mer om Jarlsbergs historie

59°17′24″N 10°23′9″Ø / 59.29000°N 10.38583°Ø / 59.29000; 10.38583