Købekraftsparitet

Teorien om købekraftsparitet (KKP) (engelsk: purchasing power parity (PPP)) bruger at mellem to valutaer vil udligne valutaernes købekraft på . Teorien blev udviklet af i 1920 og er baseret på , der siger, at på et vil to ens varer nødvendigvis have den samme pris. Hvis det ikke er tilfældet, er der mulighed for og . Det vil ifølge købekraftsparitetsteorien altså sige, at man med en mængde af en given valuta skal være i stand til at købe den samme mængde af varer i alle lande..

KKP af BNP for verdens lande (2003). USA er brugt som base, så deres indeks er 100. Den højeste indeksværdi er Bermudas på 154, hvilket betyder at de samme varer er 54% dyrere på Bermuda end i USA.

Ved at bruge KKP-valutakurser når man sammenligner levestandarden i forskellige lande, opnår man et mere detaljeret billede, end hvis man bare sammenligner bruttonationalprodukt (BNP). Det skyldes at KKP valutakurser tager højde for forskellige relative og inflationsrater i forskellige lande. Den mest kendte og mest benyttede KKP-valutakurs er den såkaldte også kaldet den "internationale dollar".

Se også

• Big Mac index

Referencer

1. N. Gregory Mankiw: Principles of Economics, 3. edition, 2004, South-Western, Ohio, ISBN 0-324-20403-5, S. 688