Karasjok nordsamisk Kárášjohka finsk Kaarasjoki er et norsk tettsted som stort set svarer til begrebet byområde og i Kar

Karasjok (nordsamisk: Kárášjohka; finsk: Kaarasjoki) er et norsk (tettsted) (som stort set svarer til begrebet "byområde") og i Karasjok kommune.

Stedet har 1.825 indbyggere (pr. 2015).

Lige nord for byområdet ligger en seismologisk station.

Historie

Under 2. verdenskrig blev der bygget en nazistisk koncentrationslejr i Karasjok: (tysk for "Karasjok lejr nummer 4", norsk: Karasjok fangeleir). Lejren blev drevet af SS, og den var blandt de første fire nazistiske koncentrationslejre i Nordnorge.

I juli 1943 blev 374 politiske fanger og krigsfanger (for det meste jugoslaviske) indsat i koncentrationslejren. De fik som opgave at udvide vejen til , Finland. Disse fanger byggede "blodveien" til Finland, hvorefter de blev henrettet. Efter fire eller fem måneder havde blot 111 af disse fanger overlevet. Ved afslutningen af fangernes ophold i Karasjok, kort før transporten fra Karasjok, blev 45 fanger massakreret med skydevåben.

Efter 2. verdenskrig

Sametinget blev åbnet af H. M. kong Olav V 9. oktober 1989.

Infrastruktur

Fra Karasjok går E6 nord over til Lakselv og øst over til rigsgrænsen til Finland. Fra i sydvest kommer og går fra tingstedet (Karasjok tettsted) videre langs den sydlige bred af floden .

Produktion, kultur og religion

I Karasjok forefindes både jernvare- og trævareindustri. Tingstedet er hjemsted for en række centrale samiske institutioner, der i blandt Sametinget, , museet og . Karasjok har produktion af jernvarer og trævareindustri. Det er to kirker på tettstedet: og , som er den ældste i Finnmark.

Den samisksprogede avis kommer ud fem gange om ugen.

Noter

Statistisk sentralbyrå: Befolkning og areal i tettsteder, 1. januar 2014, hentet 23. januar 2018
Sigurd Bakke Styrvold, "Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45" (PDF), MA in history - University of Oslo (norsk), s. 14
. Krieg und Verbrechen: Situation und Intention: Fallbeispiele. 2006. p. 114
Sigurd Bakke Styrvold, "Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45" (PDF), MA in history - University of Oslo (norsk), s. 14, Det fantes på forskjellige tidspunkter flere serberleire i Norge, men de norske vaktene gjorde bare tjeneste i de fire første; Lager I Beisfjord, Lager II Elsfjord, Lager III Rognan (også kjent som Botn) og Lager IV Karasjok
nrk.no (8.november 2014): Disse fangene bygget «blodveien» – og så ble de henrettet, hentet 23. januar 2018
Store norske leksikon: Karasjok, hentet 23. januar 2018

Spire

Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

69°28′N 25°30′Ø / 69.47°N 25.5°Ø / 69.47; 25.5

[Indbyggertall-1] Statistisk sentralbyrå: Befolkning og areal i tettsteder, 1. januar 2014, hentet 23. januar 2018

[StyrvoldMasterThesisp14-2] Sigurd Bakke Styrvold, "Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45" (PDF), MA in history - University of Oslo (norsk), s. 14

[3] . Krieg und Verbrechen: Situation und Intention: Fallbeispiele. 2006. p. 114

[StyrvoldMasterThesisp14qInitialFour-4] Sigurd Bakke Styrvold, "Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45" (PDF), MA in history - University of Oslo (norsk), s. 14, Det fantes på forskjellige tidspunkter flere serberleire i Norge, men de norske vaktene gjorde bare tjeneste i de fire første; Lager I Beisfjord, Lager II Elsfjord, Lager III Rognan (også kjent som Botn) og Lager IV Karasjok

[Prisoncamp-5] rk.no (8.november 2014): Disse fangene bygget «blodveien» – og så ble de henrettet, hentet 23. januar 2018

[snl-6] Store norske leksikon: Karasjok, hentet 23. januar 2018