Kirkebygning

For alternative betydninger, se Kirke. (Se også artikler, som begynder med Kirke)

En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.

Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt.

Vor Frue Kirke, København

Etymologi

Kirke kommer af det græske kyriakós, "det som hører Herren til". Ordet bruges i den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992 til at betegne det græske ord ekklesia, som på græsk var betegnelse for en forsamling af frie borgere. Det er i denne betydning, at ordet anvendes i kristen sammenhæng, bl.a. i det Ny Testamente, Apostlenes Gerninger 19,39.

Danske kirkebygninger

De tidligste kirkebygninger i Danmark var af træ. Ingen af dem er bevaret. Mange af de ældste kirker i Danmark er bygget af kløvet kamp, granitkvadre, frådsten og kridtsten. Fra 1200-tallet blev de fleste opført af tegl.

I alt er der (ca.) 2.385 kirker inden for folkekirken i Danmark.

Opdeling efter opførelse giver:

• 1100-tallet-1535: 1740 (73 % af samtlige)
• 1536-2011: 646 (27 % af samtlige)

Mange kirker står i rå sten, mens andre er kalket hvide. Nogle få er kalket i okkerfarver i nuancer fra lys gul til mættet rød.

De ældste danske kirker er bygget i romansk stil, som er baseret på et firkantet meget spartansk skib og et kor – og snart blev en apsis tilføjet. Tjørring Kirke er et godt eksempel på en romansk kirke.

Den ældst bevarede danske kirke er kryptkirken under Vor Frue Kirke i Århus, (sammen med Dalby kirke i Skåne som dengang var dansk) som har en hvælving fra 1060, det ældste hvælvede rum i Norden. Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde er fra 1080.

Kirkebyggeriet udviklede sig fra romansk stil med inspiration fra Sydeuropa til gotisk stil, en mere prangende stil under indflydelse af de øverste kirkemænds ønsker om at vise magt. De gotiske kirker er typiske med hvælvede lofter som i Roskilde Domkirke og Århus Domkirke.

I det seneste århundrede er der ikke benyttet en karakteristisk stil. Arkitekterne har mere eller mindre frie tøjler, blot det krævede indhold var i kirken. Et sådant eksempel er Grejsdal Kirke.

De fleste kirker i Danmark kan bruges som kompas, da bygningen tit er med kirketårnet mod vest og koret (med alteret i) mod øst. Det skyldes, at den kristne kirke overtog de officielle romerske basilikaer fra Romerriget. I basilikaens østende var den romerske kejserkults Sol Invictus, som blev erstattet af kristne symboler som Jesus på korset. Stepping Kirke og Hobro Kirke har tårnet orienteret mod øst.

Se også

Basilika Kirker i Danmark Domkirke Kirker på Færøerne Gotisk stil

Hallekirke Kampanile Kapel Katedral Kirkeskib (bygningsdel) Kirkeskib (skibsmodel)

Pulpitur Romansk stil Rundkirke Sakristi Sognekirke Klokkestabel

Klokketårn Kor Koromgang Stavkirke Våbenhus Ødekirke

Referencer

1. Ecclesia eller ekklesía (græsk: ἐκκλησία) var en forsamling af borgere i det gamle Grækenland. Ordet bruges i Det Nye Testamente om 'menighed'. Ordet 'kirke' kommer af kyriakós (græsk: κυριακóς) og betyder det, der hører Herren til. Brugen af ordet kirke om en bygning hører en senere tid til. (Bibelens kulturhistorie, bind 4, s. 250f., ved L. & M. Müller, 1980).
2. kirkearkitektur.dk: TAL & METODE

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kirke (bygning)
• Kirkeministeriets sogneportal – alle danske sogne
• Billeder af alle Danmarks kirker hos DIS-Danmark Arkiveret 25. oktober 2005 hos Wayback Machine
• Nationalmuseet: Danmarks kirker
• Lorentz Dietrichson: Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi; Kristiania 1902
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIII, s. 925-928; opslag: Kirke
• Lisbet & Mogens Müller: Bibelens kulturhistorie. Bind 4. Politikens Forlag, 1980. Side 250-51: Kirke. ISBN 87-567-3348-8