Klima

Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010

Ordets oprindelse

Klima kommer af græsk (»hældning«) og blev af datidens geografer brugt om den hældningsvinkel, under hvilken solens stråler træffer jordens overflade. Efter hældningsvinkelens størrelse og efter den deraf afhængige varighed af den længste dag inddelte man jorden i klimabælter eller zoner, der til grænser havde de 24 parallelkredse, i hvilke den længste dags varighed er ½ time længere end ved den foregående, og de 6 parallelkredse, i hvilke den længste dag er henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (polerne) måneder. Herved fik man hver af jordens halvkugler inddelt i 30 klimazoner således, at det første zone, nærmest ækvator, omfattede 8½ breddegrad, den 15. klimazone kun 1° (mellem 61° og 62° breddegrad), den 24. kun 3 minutter. Senere erkendte man, at en inddeling efter plantevækst gav et bedre billede af de enkelte steders klimaforhold, og derfor anvendes i dag sammensatte klima- og plantebælter som grundlag for jordens inddeling i naturgivne delområder.

Klimaets bestanddele

Klimadiagram for Berlin. Søjlerne angiver nedbørsmængden og kurven temperaturen. Begge dele er middelværdier pr. måned.

Beskrivelsen af klimaet omfatter:

• temperaturen
• nedbørens art (regn, sne, hagl og så videre) og omfang (udtrykt i mm)
• luftfugtigheden
• lufttrykket
• vindens styrke og retninger.

Disse forhold beskrives med hensyn til gennemsnitlige størrelser, årsudsving og andre karakteristiske træk. Klimaangivelser er baseret på den seneste afsluttede 30-årige klimaperiodes vejrhistorie. På grundlag af disse beskrivelser er jorden inddelt i en række klimazoner. Ofte vises klimaet et givet sted grafisk ved et såkaldt klimadiagram, som på én og samme graf kan vise nedbørsmængde og temperaturudsving over året. Opstillingen er udviklet af Heinrich Walter, og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8.000 målestationer fordelt over hele Jorden.

Grundvilkår

Uddybende artikler: Klimadiagram, temperatur, lufttryk, vind, luftfugtighed og nedbør

Klimaet bestemmes af en række grundvilkår:

• Solindstrålingen, der giver Jorden dens energitilskud
• Varmetabet til rummet, afgivelse af energi ved varmestråling
• Jordaksens hældning, der betinger årstidsvariationen
• Variationen i Jordens omløbsbane, der er medbestemmende for istidscyklus'en
• Kontinentaldriften, som bestemmer fordelingen af hav og land
• Havnærhed, der regulerer udsving i temperatur p.gr.af vandets varmekapacitet
• Havstrømme, der omfordeler varme og kulde på kloden

Lidt forenklet sagt kan man sige, at solindstrålingen bevirker opvarmning af land og vand, der atter omsættes til afgivelse af varme til luften (luftens temperatur), hvilket afspejles i lufttrykket, der giver anledning til vinde, og som – sammen med luftens fugtighed og under hensyn til jordoverfladens beskaffenhed (terræn) – kan give anledning til større eller mindre nedbør. For planter og dyr er det den samlede helhed af disse forhold, der angiver det klima, de lever under.

Det bør dog siges, at klimaet ikke alene afspejles i de gennemsnitlige månedlige temperaturer og nedbørsmængder men nok så meget i antal dage om året, hvor fx temperaturen overstiger visse værdier eller der forekommer skydække. Det er disse tidsrums størrelser, der bestemmer hvilke planter, buske og træer, der kan trives et givet sted, og hvis sammensætning, vi kalder plantesamfund (hvis udbredelse vi udtrykker med ordet plantebælte).

Makro-, meso- og mikroklima

Klimaet og dets betydning afspejles i årringene i et træ. I gode år vokser træet mere end i dårlige

Det kan være afgørende for forståelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet:

• Makroklimaet er det overordnede klima, som meteorologerne kan regne sig frem til for et større område.
• Mesoklimaet er det stedlige klima i dets afhængighed af soleksponering, kystnærhed, afdræningsforhold, læ med mere.
• Mikroklimaet er det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det nære miljø.

Beskrivelsen af klimaet

Når man vil fastlægge og beskrive klimaet, tager man udgangspunkt i målinger foretaget over en hel klimaperiode på 30 år. Derved sikrer man sig, at mindre, såkaldt "tilfældige" udsving ikke påvirker resultatet af den gennemsnitlige variation over fx et år. De daglige (= i løbet af døgnet) og årlige (= hver dag i årets løb) foretagne målinger opsummeres over klimaperioden, og der beregnes en gennemsnitlig værdi, som bruges til beskrivelsen af klimaets egenart.

Klima- og plantebælter

Uddybende artikel: Klima- og plantebælter

De gennemsnitlige størrelser og udsving heri, som de enkelte klimatiske komponenter udøver, veksler efter stedets beliggenhed. Således vil nærheden til ækvator (eller omvendt polerne) spille en rolle for temperaturen. Ligeledes spiller afstand til kysten en rolle, idet havet eksempelvis - alt andet lige - bidrager til at gøre temperaturudsvingene mindre (man skelner mellem kyst- og fastlandsklima), ligesom også terrænforholdene og terrænoverfladens højde over havet påvirker såvel temperaturen som nedbørsmængden og dennes fordeling.

Klimaet er én af de væsentligste grundbetingelser for et steds plantevækst og dyreliv. Som eksempel kan det nævnes, at Danmarks tempererede kystklima sætter vilkårene for den succession af vegetationer, der vil nå sit klimaks i form af blandet løvskov med lind (tilia) som det dominerende træ på de gode jorder og med eg (quercus) som det dominerende på de mere tørre, våde eller sure jorder. En bestemmende faktor for Danmarks klima er Golfstrømmen, som er en del af det globale thermohaline kredsløb. I det den varme Golfstrøm flyder mod nord, vil der ske en varmeafgivelse til atmosfæren ved fordampning, og den varme fugtige luft blæser ind over landet og bestemmer derved temperaturen og nedbøren.

Klimaforandringer

Uddybende artikel: Klimaændring

Det er velkendt, at temperaturen svinger i løbet af døgnet og ligeledes, at vejret skifter i løbet af året. Imidlertid sker der også udsving i selve klimaet, det vil sige udsving af længere varighed end den 30-årige klimaperiode.

Klimaets langtidsforskydninger skyldes indflydelse fra solen og månen, der bevirker, at jordens omdrejningsakse ikke ligger helt fast, men beskriver en cirkel (præcesserer) i løbet af omkring 26.000 år; i løbet af samme periode flytter forårs- og efterårspunkterne (ækvators skæring med ekliptika) sig gennem dyrekredsens tegn. Nutationen er en slingren i jordaksen overlejret af den påvirkning, der skyldes, at påvirkningerne fra solen og månen er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5^o mod ekliptikas plan; denne periode er 18,61 år. Da ekliptika og ækvator har to skæringspunkter, fremkommer perioden 18,62:2 = 9,3 år. Denne periode er særlig mærkbar ved Polhavet, hvor den er beregnet til 18,6133 år og den halve længde til 18,6133:2 = 9,30665 år, hvilket kaldes for en luna-periode.

Luna-perioden samvirker med årstiderne, idet de forrykker den biologiske årscyklus til skade eller gavn for plantevækst og dyreliv. Der sker således en svingning i den biologiske frodighed, hvilket kaldes en "eco-periode" (økologisk periode). I løbet af 698 år indtræder den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af forskydningen gennem årstiderne giver det kun anledning til 72 eco-perioder. Dette kan udtrykkes således:

Luna-periode x 75/72 = Eco-periode, eller:

9, 30665 x 75/72 = 9,694427.

Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikro-istid.

Klimasvingningerne lader sig således opdele i:

1. en langtidsperiode på ca 26.000 år (sammenlignelig med istider og mellemistider)
2. en 697,99875-årig periode, skiftende mellem forholdsvis svag sommer-bevægelse i drivisen og forholdsvis stærk sommer-bevægelse i drivisen,
3. med samme mellemrum men beliggende midt mellem toppunkterne i drivis-bevægelserne perioder med klimatisk-økologisk ligevægt.
4. en 116,333125-årig periode, kendetegnet ved to større nedbørsperioder, henholdsvis påvirket nordfra og sydfra, hvilke virker til gavn for plantevækst og planteædende dyr, idet sidstnævnte påvirkes med halve tidsmellemrum (fra et yderpunkt med forholdsvis stor nedbør over mellempunktet med forholdsvis ringe nedbør til yderpunkt med forholdsvis megen nedbør).
5. en luna-periode på 9,30665 år (svarende til eco-periode eller mikro-istid på 9,694427 år).

Inddelingen kan nuanceres yderligere, og det kan påvises, hvorledes de ulige perioder påvirker ulige dele af de klimatiske dele, hvilket atter påvirker betingelserne for plantevækst og dyreliv. Det kan yderligere påvises, at der er sammenfald mellem sådanne perioder og udviklingen af de store menneskelige kultursamfund.

Klimaændringer siden begyndelsen af industrialiseringen i slutningen af det nittende århundrede har været genstand for mange undersøgelser og diskussioner. Hovedspørgsmålet er, om den globale opvarmning siden industrialieringen er menneskeskabt, om den er en naturlig udvikling af Jordens forhold eller en kombination af menneskeskabte og naturlige forhold.

Se også

• Drivhuseffekt
• El Niño sydlige oscillation
• Global opvarmning
• Jordens atmosfære
• Klimachok i 535-536
• Klimadiagram
• Klimaændring
• Luftforurening
• Menneskeskabte drivhuseffekt
• Meteorologi
• Radar
• Året uden sommer
• Köppens klimaklassifikation

Noter

1. Salmonsens, s. 124
2. Vibe, s. 309
3. Vibe, s. 310
4. Vibe, s. 311
5. Vibe, s. 314
6. Vibe, s. 312

Litteratur

• Sune Frølund (2015). Climate and Human History of Nature. I P. Kemp, & S. Frølund (red.), Nature in Education (s. 31-49). LIT Verlag.
• Leo Lysgaard: "Vejr og klima" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 11-134)
• Erik A. Rasmussen: Vejret gennem 5000 år. Meteorologiens historie; Aarhus Universitetsforlag 2010; ISBN 978-87-7934-300-9
• Mikkel Thorup & : Klimaets idehistorie, Baggrund 2021
• Christian Vibe: "Mikro-istider" ( nr 9, Rhodos, København 1982; ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Klima

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2 udgave, bind XIV, s. 124-125; opslag: Klima
• J. Egedal: "Om Variationer af Middelværdien af Lufttemperaturen over Nordvesteuropa" (Geografisk Tidsskrift, Bind 46; 1943)
• N. Kingo Jacobsen: "Natural-Geographical Regions of Denmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 75; 1976)
• V. Willaume-Jantzen: "Om Danmarks Varme- og Nedbørsforhold" (Geografisk Tidsskrift, Bind 5; 1881)
• Kr. M. Jensen: "Gennemsnitsværdierne i relation til de absolutte nedbørsmængder i Den Indiske Ørken" (Geografisk Tidsskrift, Bind 52; 1952)
• Kr. M. Jensen: "An outline of the climate of Denmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 59; 1960)
• A. Kiilerich: "Klimaet i Thorshavn" (Geografisk Tidsskrift, Bind 29; 1926)
• Leo Lysgaard: "Nogle Undersøgelser over Nedbørforholdene i Danmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 38; 1935)
• Leo Lysgaard: "Ændringer i Danmarks Klima i den nyeste Tid. Med en kort Oversigt over Evropas og Vestgrønlands Temperaturændringer" (Geografisk Tidsskrift, Bind 40; 1937)
• C. H. Ostenfeld: "Skildringer af Vest-Australiens Natur, særligt dets Plantevækst" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915)
• Helge Petersen: "Om meteorologiske Middeltal som klimatiske Karakteristika" (Geografisk Tidsskrift, Bind 37; 1934)
• V. Willaume-Jantzen: "Klimaforandringer i de sidste Aarhundreder" (Geografisk Tidsskrift, Bind 12; 1893)
• 2004-05-06, Sciencedaily: Plankton May Influence Climate Change Says UCSB Scientist Plankton appear to play a major role in regulating the global climate system, according to new research.
• Water vapor in the climate system. Special Report. December 1995 Arkiveret 20. marts 2007 hos Wayback Machine Citat: "...There are exceptions in the major desert regions, where the surface air is very dry despite its high temperature...clouds also trap longwave radiation [=varme] emitted by the Earth, as does water vapor..."
• 2004-02-26, Sciencedaily: Astonishing Discovery Over The Amazonian Rain Forest CItat: "...natural aerosols from the Amazonian rain forest, and has found that they contained two previously unknown compounds, which are photooxidation products of isoprene. These compounds are hygroscopic and could impact cloud formation, rainfall and climate..."
• 2004-02-27, Sciencedaily: Documenting A Paradox: Smoke Decreases Rainfall But Ultimately Increases Its Intensity
• Liste over bøger om klima
• Videnskab.dks tema om klimaforskning. Arkiveret 6. september 2009 hos Wayback Machine
• Klimaleksikon.dk - viden om klima formidlet til børn og unge.