Kongedømmet Sardinien var igennem mere end fem århundreder en selvstændig stat på øen Sardinien og på fastlandet mod nor

Kongedømmet Sardinien var igennem mere end fem århundreder en selvstændig stat på øen Sardinien og på fastlandet mod nord, hvor sidstnævnte efterhånden blev det primære tyngdepunkt. Det var ofte kombineret med omfattende territorier andre steder i Europa, såsom Korsika og Savoyen.

Kongedømmet Sardinien

Regno di Sardegna

1297–1861

Flag (1816–1848)

Nationalvåben

Kongeriget Piemonte-Sardinien i 1859, inklusiv klientstaten Mellemitaliens Forenede Provinser

Hovedstad

Torino

Sprog

Italiensk, Fransk

Religion

Romerskkatolske kirke

Regeringsform

Monarki

Konge af Sardinien

• 1297–1327

Jakob II

• 1849–1861

Victor Emanuel II

Lovgivende forsamling

• Overhus

• Underhus

Historie

•

1297

• Kongehuset i Savoyen få Sardinien

24. august 1720

• Invasion fra Den første franske republik

1796

• Wienerkongressen

9. juni 1815

• Statuto Albertino

4. marts 1848

• Traktaten i Zürich

10. november 1859

• Risorgimento

17. marts 1861

Areal

• 1838

70.000 km²

Befolkning

• Anslået 1838

4.650.368

• Tæthed

66,4 /km²

Valuta

(Øen, 1720-1816)
(Hovedetlandet , 1720-1816)
(1816-1861)

Efterfulgte

Efterfulgt af

	Hertugdømmet Savoyen
	Sardinien
	Piemonte
	Mellemitaliens Forenede Provinser

Kongeriget Italien
Savoie
Haute-Savoie

Kongedømmet Sardinien, i 1839: Fastlandet Piemonte med Savoyen, Nice og Sardinien i bugten.

Historie

Før det sardinske monarki blev etableret, var øen inddelt i fire giudicati styret af iudices (dommere, der nogle gange omtalte sig selv som reges, dvs. konger).

Det første kongedømme på øen Sardinien blev skabt af Frederik Barbarossa i 1164. Det var en del af det tysk-romerske rige, selvom pavedømmet også kæmpede for imperiel suzerænitet over Sardinien.

I 1297 grundlagde Pave Bonifatius 8. et nyt kongedømme på Sardinien, som han gav som len til kong Jakob 2. af Aragonien. Kongeriget blev fra 1420 en del af Aragoniens krone. I 1720 ved , blev kongeriget på øen fusioneret med hertugdømmet Savoyen, med hertugen af Savoyen som ny konge over Kongeriget Sardinien, nu med besiddelser både på øen Sardinien og på fastlandet (Savoyen). Hovedstaden (Torino) lå på fastlandet. Kongeriget indgik i en byttehandel hvor modparten fik Kongedømmet Sicilien.

I 1860 erobrede Kongeriget Sardinien den midterste og sydlige del af Italien under felttoget som gjorde at Kongeriget Begge Sicilier blev underlagt. I 1861 var det en af de grundlæggende stater i det nye Kongeriget Italien, bl.a. blev den sardinske konge Victor Emanuel II den første konge af Italien. Derefter ophørte Kongeriet Sardinien med at eksistere.

Territorial udvikling i Italien fra 1796 to 1860

1796
1859: Kongeriget Sardinien Kongeriget Lombardiet-Venetien Duchies Parma–Modena-Toscana Kirkestaten Kongeriget Begge Sicilier
1860: Kongeriget Sardinien Kongeriget Lombardiet-Venetien Kirkestaten Kongeriget Begge Sicilier
Efter annekteringen af Lombardiet, Storhertugdømmet Toscana, de emilianske fysrstedømmer og Kirkestatens .
1861: Kongeriget Sardinien Kongeriget Lombardiet-Venetien Kirkestaten
Efter de .
maximal udbredelse af Kongeriget Sardinien, 1860.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Spire

Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.