Köping

For alternative betydninger, se Köping (by).

Köping var i Sverige et ældre juridisk udtryk for et byområde, der havde visse funktioner som handelsplads, men til forskel fra staden (købstad) ikke havde stadsprivilegium. Udtrykket har haft forskellig betydning i forskellige perioder. Det svenske köping svarer omtrent til Hertugdømmet Slesvigs flække.

Fra begyndelsen betegnede udtrykket kort og godt en handelsplads, men fra 1600-tallets begyndelse blev det også et særskilt juridisk udtryk for et sted, der fungerede som "stadsfilial". I 1620 fik Kalmar købstad ret til at oprette köpinger ved Borgholm, Brömsebro, og Mönsterås. I disse köpinger havde kun borgere i Kalmar ret til at øve handel, og håndværkerne skulle tilhøre lav i Kalmar. Samme år oprettedes der köpinger i , , og Ed (alle under Västerviks købstad), (under Norrköpings købstad), Ullasjö, Fållinge, Horn, og Värnamo (under Jönköpings købstad). I 1647 fik både Söderköping og Västervik ret til at holde köping i Valdemarsvik, men på forskellige steder og tidspunkter. Mellem 1723 og 1727 havde også Norrköping köpingret i Valdemarsvik. En anden delt köping var Strömstad, som fra og med 1667 var delt mellem Göteborg, Marstrand og Uddevalla. I 1686 oprettedes Ronneby og Kristianopels köpinger under Karlskrona. Nogle af disse ældre köpinger, som også kaldes lydköpinger, var kun åbne på visse tidspunkter i årets løb, og kan da også beskrives som en art markedsplads med særskilte juridiske regler.

I Gustav IIIs regeringstid blev der skabt en helt ny form for köping, der ikke hørte under en købstad og hvis indbyggere ikke skulle rette sig efter handelsregler eller lavordninger. De første af disse köpinger var Tammerfors (1779; i det nuværende Finland) og Malmköping (1784); i 1811 fulgte Arvika og , og i 1820 Motala og Mörbylånga. Disse köpinger kaldtes også for friköpinger.

Med kommunalforordningen af 1862 kom de fleste kopinger til at udgøre egne kommuner, mens et mindre antal, som ikke blev egne kommuner, i princippet blev ligestillede med municipalsamhällen (municipalsamfund, også kaldet municipalköping). I köpinger var nogle vedtægter obligatoriske mens andre var frivillige. Der gjaldt også en forordning om kommunalbestyrelser på landet, hvilket adskilte dem fra byerne.

De köpinger, som udgjorde egne kommuner, bestod i de fleste tilfælde frem til kommunalreformen i 1971, hvor et "ensartet kommunebegreb" blev indført, mens de sidste municipalköpinger ophørte ved udgangen af 1955.

Sveriges köpinger efter 1862

Indbyggertal pr. år 2000.

Sted	Fra	Til	Indbyg.	Bemærkning
Blekinge län
Kristianopel			80	nu i Karlskrona kommun, municipalköping
Olofström	1. jan. 1941	31. dec. 1970	7.429	blev kommune
Ronneby	1686	30. nov. 1882	11.857	blev købstad
Gotlands län
Slite	1. jan. 1936	31. dec. 1970	1.617	optaget i Gotlands kommun
Gävleborgs län
	1. jan. 1923	31. dec. 1941		optaget i Bollnäs købstad
Bollnäs	1. jan. 1906	31. dec. 1941	12.726	blev købstad
Ljusdal	1. jan. 1914	31. dec. 1970	6.149	blev kommune
Sandviken	1. jan. 1927	31. dec. 1942	23.028	blev købstad
Storvik	1. jan. 1952	31. dec. 1970	2.293	optaget i Sandvikens kommun
Göteborgs och Bohus län (indgår nu i Västra Götalands län)
Grebbestad	1. jan. 1929	31. dec. 1951	1.265	optaget i Tanums kommun
Hallands län
	1. jan. 1947	31. dec. 1970	3.867	blev kommune; fra 1974 i Halmstads kommun
Jämtlands län
Frösö	1. jan. 1948	31. dec. 1970		optaget i Östersunds kommun
Sveg	1. jan. 1937	31. dec. 1970	2.724	blev kommune; fra 1974 i Härjedalens kommun
Jönköpings län
	1. jan. 1953	31. dec. 1970	5.116	blev kommune; nu i Gislaveds kommun
	1. jan. 1930	31. dec. 1970	2.008	optaget i Nässjö kommun
Gislaved	1. jan. 1949	31. dec. 1970	10.373	blev kommune
Huskvarna	31. dec. 1907	31. dec. 1910	21.243	blev købstad; fra 1971 i Jönköpings kommun
Mariannelund	1. jan. 1928	31. dec. 1970	1.608	optaget i Eksjö kommun
Norrahammar	31. dec. 1943	31. dec. 1970		optaget i Jönköpings kommun
Skillingaryd	1. jan. 1952	31. dec. 1970	3.700	blev kommune
Tranås	1. jan. 1882	31. dec. 1918	14.037	blev købstad
Vaggeryd	1. jan. 1952	31. dec. 1970	4.694	blev kommune
Vetlanda	1. jan. 1909	31. dec. 1919	12.559	blev købstad
Värnamo	1620	31. okt. 1920	17.627	blev købstad
Kalmar län
Emmaboda	1. jan. 1930	31. dec. 1970	5.071	blev kommune
	1. jan. 1878	31. dec. 1951	839	optaget i kommune, nu i Oskarshamns kommun; før 1878 municipalköping
			2.976	municipalköping
Hultsfred	1. jan. 1927	31. dec. 1970	5.386	blev kommune
Mönsterås	1620	31. dec. 1970	4.924	blev kommune
Mörbylånga	1881	31. dec. 1951	1.788	blev kommune; før 1880 municipalköping
Nybro	25. apr. 1879	31. dec. 1931	12.322	blev købstad; forinden municipalköping fra 1865
				municipalköping
			1.144	municipalköping
	1. jan. 1956	31. dec. 1970	2.066	blev kommune
Kopparbergs län (har ændret navn til Dalarnas län)
	1. jan. 1907	31. marts 1919	14.847	blev købstad
Borlänge	1. jan. 1898	31. dec. 1943	39.640	blev købstad
	1. jan. 1919	31. dec. 1966		optaget i købstad
Ludvika	1. jan. 1915	31. dec. 1918	14.410	blev købstad
Mora	1. jan. 1959	31. dec. 1970	10.797	blev kommune
	1. jan. 1908	31. dec. 1958		optaget i Mora köping
Smedjebacken	1. jan. 1918	31. dec. 1970	5.660	blev kommune
Kristianstads län (indgår nu i Skåne län)
Bromölla	1. jan. 1942	31. dec. 1970	7.333	blev kommune
Båstad	1. jan. 1937	31. dec. 1970	4.683	blev kommune; før 1937 municipalköping
Hässleholm	1. jan. 1901	31. dec. 1913	17.289	blev købstad
Klippan	1. jan. 1945	31. dec. 1970	7.402	blev kommune
Osby	1. jan. 1937	31. dec. 1970	6.903	blev kommune
Perstorp	1. jan. 1947	31. dec. 1970	5.321	blev kommune
Tomelilla	1. jan. 1921	31. dec. 1970	5.946	blev kommune
Vinslöv	1. jan. 1934	31. dec. 1970	3.818	blev kommune; fra 1974 i Hässleholms kommun
Åhus	1. jan. 1905	31. dec. 1970	8.681	optaget i Kristianstads kommun
Åstorp	1. jan. 1946	31. dec. 1970	8.007	blev kommune
Kronobergs län
				se Ryd
Alvesta	1. jan. 1945	31. dec. 1970	7.743	blev kommune
Hovmantorp	1. jan. 1952	31. dec. 1970	3.500	delt mellem Lessebo og Växjö kommuner
	1. jan. 1957	31. dec. 1970	1.741	optaget i Uppvidinge kommun
Lessebo	1. jan. 1939	31. dec. 1970	2.692	blev kommune
Ljungby			14.485	municipalköping
Markaryd	1. jan. 1916	31. dec. 1970	3.862	blev kommune
	1. jan. 1958	31. dec. 1970		delt mellem Tingsryd og Älmhult kommuner
Tingsryd	1. jan. 1921	31. dec. 1970	3.096	blev kommune
	1. jan. 1952	31. dec. 1970	711	optaget i Markaryds kommun
Åseda	1. jan. 1943	31. dec. 1970	2.500	optaget i Uppvidinge kommun
Älmhult	1. jan. 1901	31. dec. 1970		blev kommune
Malmöhus län (indgår nu i Skåne län)
Bjuv	1. jan. 1946	31. dec. 1970	6.228	blev kommune
Eslöv	1. jan. 1875	31. dec. 1910	20.000	blev købstad
	1. jan. 1952	31. dec. 1968	3.517	optaget i Kävlinge köping
Hörby	1. jan. 1900	31. dec. 1970	6.421	blev kommune
Höör	1. jan. 1939	31. dec. 1970	7.176	blev kommune
Kävlinge	1. jan. 1946	31. dec. 1970	8.006	blev kommune
Limhamn	1. jan. 1906	31. dec. 1914	30.000	optaget i Malmö købstad
Lomma	1. jan. 1951	31. dec. 1970	8.373	blev kommune
Sjöbo	1. jan. 1952	31. dec. 1970	6.270	blev kommune
Skurup	1. jan. 1914	31. dec. 1970	6.615	blev kommune
Svedala	1. jan. 1919	31. dec. 1970	9.085	blev kommune
Trelleborg	25. okt. 1844	31. maj 1867	24.850	købstad til 1619; blev friköping 25. okt. 1844, municipalköping 1. jan. 1863, købstad 1. jun. 1867
Norrbottens län
Älvsbyn	1. jan. 1948	31. dec. 1970	8.277	blev kommune
Skaraborgs län (størstedelen indgår nu i Västra Götalands län)
Grästorp	1. jan. 1900	31. dec. 1951	3.002	blev kommune
Götene	1. jan. 1952	31. dec. 1970	4.655	blev kommune
Tibro	1. jan. 1947	31. dec. 1970	7.938	blev kommune
Tidaholm	1. jan. 1895	31. dec. 1909	7.938	blev købstad
Töreboda	1. jan. 1909	31. dec. 1970	4.236	blev kommune
	1. jan. 1894	31. dec. 1970	3 688	blev kommune
Stockholms län
Danderyd	1. jan. 1946	31. dec. 1970	9.932	blev kommune
Djursholm	1. jan. 1901	31. dec. 1913	8.856	blev købstad; fra 1971 i Danderyds kommun
	1. jan. 1926	1. jan. 1948	17.087	optaget i Stockholms købstad
Lidingö	1. jan. 1910	31. dec. 1925	30.107	blev købstad
Nynäshamn	1. jan. 1911	31. dec. 1945	12.983	blev købstad
Saltsjöbaden	1. jan. 1909	31. dec. 1970	8.606	optaget i Nacka kommun
Sollentuna	1. jan. 1944	31. dec. 1970		blev kommune
	1. jan. 1910	31. dec. 1966		optaget i Djursholms købstad; fra 1971 i Danderyds kommun
	1. jan. 1888	31. dec. 1926	33.816	blev købstad
Täby	1. jan. 1948	31. dec. 1970	57.834	blev kommune
Södermanlands län
Gnesta	1. jan. 1955	31. dec. 1970	9.981	blev kommune
Malmköping	1784	31. dec. 1970	2.049	optaget i Flens kommun
Uppsala län
Tierp	1. jan. 1920	31. dec. 1970	5.147	blev kommune
Värmlands län
Arvika	1811	31. dec. 1910	14.116	blev købstad
Grums	1. jan. 1948	31. dec. 1970	5.213	blev kommune
Hammarö	1. jan. 1950	31. dec. 1970		blev kommune
Munkfors	1. jan. 1949	31. dec. 1970	3.376	blev kommune
Storfors	1. jan. 1950	31. dec. 1970	2.542	blev kommune
Sunne	1. jan. 1920	31. dec. 1970	4.850	blev kommune
Säffle	1. jan. 1882	31. dec. 1950	9.316	blev købstad
Årjäng	1. jan. 1941	31. dec. 1970	3.224	blev kommune
Västerbottens län
	1. jan. 1947	31. dec. 1970		blev kommune; fra 1974 i Umeå kommun
Lycksele	1. jan. 1929	31. dec. 1945	8.691	blev købstad
Vilhelmina	1. jan. 1947	31. dec. 1970	3.844	blev kommune
Vännäs	1. jan. 1928	31. dec. 1970	4.192	blev kommune
Åsele	1. jan. 1959	31. dec. 1970	2.080	blev kommune
Västernorrlands län
	1. jan. 1952	31. dec. 1964		optaget i i Sundsvalls købstad
Sollefteå	1. jan. 1902	31. dec. 1916	8.712	blev købstad
Timrå	1. jan. 1947	31. dec. 1970	10.365	blev kommune
Ånge	1. jan. 1946	31. dec. 1970	3.057	blev kommune
Örnsköldsvik	6. dec. 1842	30. juni 1894	28.765	blev købstad
Västmanlands län
Hallstahammar	1. jan. 1943	31. dec. 1970	10.376	blev kommune
Kungsör	1. jan. 1907	31. dec. 1970	8.287	blev kommune
Norberg	1. jan. 1952	31. dec. 1970	4.644	blev kommune
Älvsborgs län (indgår nu i Västra Götalands län)
Bengtsfors	1. jan. 1926	31. dec. 1970	3.351	blev kommune
Herrljunga	1. jan. 1953	31. dec. 1970	3.783	blev kommune
Kinna	1. jan. 1947	31. dec. 1970	14.312	optaget i Marks kommun
Lilla Edet	1. jan. 1951	31. dec. 1970	4.910	blev kommune
Mellerud	1. jan. 1908	31. dec. 1970	3.832	blev kommune
	1. jan. 1951	31. dec. 1970		optaget i Marks kommun
Svenljunga	1. jan. 1946	31. dec. 1970	3.405	blev kommune
Örebro län
Degerfors	1. jan. 1943	31. dec. 1970	7.897	blev kommune
Frövi	1. jan. 1955	31. dec. 1970	2.568	optaget i Lindesbergs kommun
Hallsberg	1. jan. 1908	31. dec. 1970	7.262	blev kommune
Hällefors	1. jan. 1950	31. dec. 1970	5.128	blev kommune
Kopparberg	1. jan. 1908	31. dec. 1961	3.310	optaget i köping
Laxå	1. jan. 1946	31. dec. 1970	3.641	blev kommune
	1. jan. 1962	31. dec. 1970		blev kommune
Östergötlands län
Boxholm	1. jan. 1947	31. dec. 1970	31.990	blev kommune
Finspång	1. jan. 1942	31. dec. 1970	12.796	blev kommune
Motala	1820	31. dec. 1880	30.136	blev købstad
Valdemarsvik	1. jan. 1914	31. dec. 1970	2.954	blev kommune; før 1914 municipalköping; ældste köpingrettigheder fra 1647
Åtvidaberg	1. jan. 1947	31. dec. 1970	7.066	blev kommune

Litteratur

• Bo Öhngren: "Urbaniseringen i Sverige 1840-1920", i: Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø; ISBN 82-00-01666-8 (svensk)

Se også

• Kaupang
• Norske købstæder
• Købstad
• Köping (by)
• Köpings kommun

Eksterne henvisninger

• Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1885), bind 9, sp. 435-437; opslag: Köping (svensk)
• Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1911), bind 15, sp. 673-674; opslag: Köping (svensk)