Byen København har gennem århundrederne været omgivet flere forskellige typer forsvarsanlæg Groft sagt er byen blevet be

Byen København har gennem århundrederne været omgivet flere forskellige typer forsvarsanlæg. Groft sagt er byen blevet befæstet med tre forskellige systemer i tre forskellige tidsaldre:

Den middelalderlige fæstning fra det 12.- 16. århundrede, bestående af volde, ringmure og murede tårne
Fæstningen fra renæssancen fra det 17. århundrede, bestående af jordvolde
Fæstningen fra nyere tid, 19.- 20. århundrede, bestående af en jordvold samt decentrale betonfæstninger

Københavns fæstning i januar 1728, tegnet af J.F. Arnoldt (øst er op)

Middelalderfæstningen

Københavns første forsvarsanlæg var borgen Havn, som biskop Absalon lod bygge 1167 på Slotsholmen, og som markerede byens grundlæggelse. Frem til 1171 blev der også bygget en vold/bymur. Denne borg stod i 200 år indtil ødelæggelsen af Hanseforbundet i 1369. I 1417 blev borgruinen erstattet af Københavns Slot, der blev opført af biskoppen, men overtaget af kong Erik af Pommern. Ruinerne af begge disse bygningsanlæg kan i dag ses under Christiansborg Slot.

Volden blev gradvist ombygget og moderniseret til en egentlig bymur frem til 1500-tallet, hvor ringmuren havde 11 tårne. Jarmers Tårn er således fra ca. 1529 og fra 1523. Derudover kan og påvises arkæologisk. Kun ruinerne af Jarmers Tårn eksisterer i dag som synligt vidnesbyrd om dette forsvarsanlæg.

Københavns volde

Uddybende artikel: Københavns volde

Efter Christian 4.s kroning 1596 blev der iværksat en gennemgribende omdannelse af fæstningen til et voldanlæg efter moderne nederlandsk tilsnit. Samtidig blev byens areal fordoblet mod øst, hvor Sankt Annæ Skanse blev anlagt 1624. Desuden tilkom Christianshavn, anlagt af Johan Semp 1617. Skansen blev efter Københavns belejring (1658-1660), hvor fæstningen stod sin prøve, ombygget 1660-63 af Henrik Ruse til Citadellet Frederikshavn (Kastellet) for Frederik 3.

1688-92 blev Nyværk anlagt i østlig forlængelse af Christianshavn med 7 bastioner af ingeniøren Gottfried Hoffmann. I 1700-tallet skete kun små reparationer og tilføjelser til voldene, der blev sløjfet i 1856. Voldene er i dag omdannet til parker (Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg), mens Kastellet og Christianshavns Vold eksisterer i deres oprindelige form.

Betonfæstningen

Uddybende artikel: Københavns Befæstning

I årene 1858-68 blev den forældede jordfæstning suppleret med nogle moderne søforter opført i tidens nye materiale, beton. Det blev startskuddet på en storstilet fornyelse af Københavns forsvar, der fandt sted 1886-1894 og 1909-1918. Første etape af fæstningen omfattede både en land- og søbefæstning bestående af Vestvolden og en række forter inspireret af Henri Alexis Brialmonts nye system. Fæstningen blev tegnet af oberstløjtnant E.J. Sommerfeldt.

Anden etape omfattede kun en udvidelse af søbefæstningen med nye forter 1909-17. Allerede 1920 blev landbefæstningen fra 1880'erne nedlagt og to år senere blev søforterne fra samme tid nedlagt. Langt de fleste anlæg fra de to byggefaser eksisterer stadig. I 2006 blev der iværksat et Realdania-projekt til bevaring og udvikling af fæstningens

Næsten alle de nævnte anlæg er omfattet af fortidsmindefredning.

Københavns kommandant

Københavns kommandant er en officer fra Hæren, der er den øverste ansvarlige for Københavns forsvar. I enkelte perioder har byen også haft en guvernør som øverstkommanderende.

2. juni 1657 oprettede Frederik III Københavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i København (med graden generalmajor). Fra 1. marts 1973 bortfaldt det selvstændige embede som Kommandant i København, idet opgaverne blev lagt ind under militærregionens chef (oberst). I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionschefens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra 1. juli 2001 blev embedet bestridt af chefen for Hærens Officersskole, men allerede 1. september 2006 overført til chefen for Den Kongelige Livgarde.

I tidsrummet 1687-1714 var fæstningen København og Citadellet Frederikshavn forenede under én kommandant, og der var da ansat en vicekommandant i Citadellet, ligesom der indtil 1725 var i selve fæstningen. Vicekommandanterne var i København: 1676-1698, Lucas Uetersen 1698-1701, Johan Jacob Hirschnack 1701-1709, Andreas Franck 1709-1723, Hans Philip Pretorius 1724-1725, og i Citadellet: Anton Pfeiffer 1685-1692, Johan Jacob Hirschnack 1695-1701, Andreas Franck 1701-1709 og Jørgen Christopher von Klenow 1709-1714.

Guvernører

Navn	Periode
Ernst Frederik 3. af Sachsen-Hildburghausen	22. februar 1758 – 26. oktober 1763
Conrad Ahlefeldt	26. oktober 1763 – 1. april 1773
Frederik Carl Ferdinand af Braunschweig-Lüneburg-Bevern	1. april 1773 – 31. juli 1795
Nicolaus Maximilian Gersdorff	31. juli 1795 – 1801
Ernst Peymann	1805 – 7. november 1808
Vilhelm af Hessen-Kassel	1. juli 1842 – 29. marts 1848

Kommandanter

Navn	Periode
Joachim von Bredow	3. juni 1657 – 28. februar 1659
Frederik Ahlefeldt	28. februar 1659 – 8. september 1660
Eggerich Johan Lubbes	8. september 1660 – 1661
Frederik Ahlefeldt	1662 – 4. januar 1672
Niels Rosenkrantz	2. oktober 1673 – 2. maj 1674
Jørgen Bielke	2. maj 1674 – 1675
	1675 – 14. december 1676
Joachim Schack	14. december 1676 – 15. april 1681
Hans Schack	15. april 1681 – 23. november 1700
Charles de Damas de Cormaillon	23. november 1700 – 26. september 1712
Hans Christoph von Schönfeldt	26. september 1712 – 21. oktober 1720
Georg Wilhelm von Hedwiger Sponneck	21. oktober 1720 – 23. september 1740
Henrik von Scholten	23. september 1740 – 12. november 1750
Michael Numsen	12. november 1750 – 25. januar 1771
Carl Wilhelm Sames	25. januar 1771 – 16. december 1771
Henrik Gude	16. december 1771 – 17. januar 1772
Hans Henrik von Eickstedt	17. januar 1772 – 3. juni 1773
Frederik Johannsen	3. juni 1773 – 5. september 1783
?	5. september 1783 - 7. januar 1785
Clemens August Haxthausen	7. januar 1785 – 3. januar 1793
Nicolaus Maximilian Gersdorff	3. januar 1793 – 31. juli 1795
Johan Frederik Leth	31. juli 1795 – 1809
Carl Ludwig von Baudissin	1809 – 29. august 1814
Georg Ludvig von der Schulenburg	29. august 1814 – 1. august 1828
Frederik Carl Ferdinand Grüner	1. august 1828 – 8. januar 1834
Frederik Julius d'Origny	9. januar 1834 – 1. august 1838
Broder Peter Hagen	1. august 1838 – 30. marts 1848
Jasper Lützow Hagemann	30. marts 1848 – 19. oktober 1855
C.A. Schepelern	1855 – 6. april 1865
Philipp Wörishöffer	6. april 1865 – 1. oktober 1867
Paul Scharffenberg	1. oktober 1867 – 30. marts 1870

Fæstningen nedlagt 30. marts 1870. Senere genoprettet.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Navn	Periode
Frederik Thorkelin	1886 – 1892
Christian Lütken	1900 – 1903
Immanuel Lembcke	1910 – 1918
Holten Castenschiold	1926 – 1930
Erik Leschly	1934 – 1945
	1948 – 1950
Frode Lund Hvalkof	1950 – 1958
Aage Højland Christensen	1958 – 1961
	1961 – 1968
Dietrich Anselmo Wieth-Knudsen	1968 – 1973
(	1977 – 1982)
	1991 – 1997
	1997 – 2001
	2001 – 2003
	2003 – 2007
Lasse Harkjær	2007 – 2013
Klavs Lawes	2013 – 2016
Mads Rahbek	2016 -

Noter

Hærens mærkedage, s. 29 (PDF).
Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 1. bind (1892), s. 90. Online
Otto Frederik Vaupell, Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814, bind 2, København: Gyldendal 1876, s. 730. Online

Kilder og eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Københavns forsvarsanlæg

Bjørn Westerbeek Dahl, Bi Skaarup og Peter Thorning Christensen, Guide til Københavns Befæstning. 900 års befæstningshistorie, København: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996. ISBN 87-7279-029-6 Online Arkiveret 5. november 2014 hos Wayback Machine
Kort over Københavns fæstningsværker Arkiveret 20. april 2010 hos Wayback Machine hos Statens Arkiver

[1] Hærens mærkedage, s. 29 (PDF).

[2] Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 1. bind (1892), s. 90. Online

[3] Otto Frederik Vaupell, Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814, bind 2, København: Gyldendal 1876, s. 730. Online