Landsretterne er to domstole, der blev oprettet i 1919 til afløsning af de hidtidige landsoverretter. En dommer i en landsret kaldes landsdommer, og landsretten ledes af en præsident. Landsretterne fungerer som appelinstanser for byretterne. Landsret er også navnet på Grønlands Landsret som oprindelig var underordnet Østre Landsret men er i dag en appeldomstol på lige fod med Vestre og Østre Landsret.
Vestre Landsret har sæde i Viborg, mens Østre Landsret har sæde i København. Nogle af Landsrettens møder finder dog sted i de så kaldte . Vestre Landsret har bitingsteder i Aarhus, Esbjerg, Aalborg, Kolding og Sønderborg ligesom Østre Landsret har bitingsted i Odense, Nykøbing F, Rønne og Thorshavn.
Vestre Landsret har jurisdiktion over Jylland, mens Østre Landsret har jurisdiktion over øerne, samt Færøerne. Søndre Landsret havde sæde i Sønderborg i 1920-1927 og havde jurisdiktion over Sønderjylland. Efter 1927 overtog Vestre Landsret de sønderjyske sager.
De to landsretter beskæftiger ca. 100 landsdommere og er inddelt i afdelinger med tre landsdommere tilknyttet hver afdeling, som både tager sig af straffesager og civile sager. Landsretterne har til straffesagerne knyttet domsmænd og nævninger.
Referencer
- "Om Landsretterne på domstol.dk". Arkiveret fra originalen 8. maj 2013. Hentet 3. maj 2013.
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer