Leopold 1. af Belgien

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Leopold 1. (16. december 1790 – 10. december 1865) var konge af Belgien fra 1831 til 1865. Han blev Belgiens første konge den 21 juli 1831 efter landets uafhængighed fra Nederlandene.

Leopold 1.
Portræt udført af
Konge af Belgien
Regerede	21. juli 1831 – 10. december 1865 (34 år og 142 dage)
Forgænger	Ingen
Efterfølger	Leopold 2.
Ægtefælle	Charlotte af Wales (g. 1816–17) Louise af Orléans (g. 1832–50)
Børn	Louis Philippe af Belgien Leopold 2., Belgiernes Konge Philippe af Belgien Charlotte, Kejserinde af Mexico
Fulde navn	tysk: Georg Christian Friedrich engelsk: George Christian Frederick fransk: Georges Christian Frédéric nederlandsk: Joris Christiaan Frederik
Hus	Huset Sachsen-Coburg og Gotha
Far	Frans, Hertug af Sachsen-Coburg-Saalfeld
Mor	Augusta Grevinde Reuss af Ebersdorf
Født	16. december 1790(1790-12-16) , Coburg, Sachsen-Coburg-Saalfeld, Tysk-romerske rige
Død	10. december 1865 (74 år) nær Bruxelles, Belgien
Hvilested
Signatur
Religion	Lutheransk
v d r

Han var yngste søn af hertug Frans af Sachsen-Coburg-Saalfeld og grevinde Augusta Reuss af Ebersdorf. Han var desuden onkel til hertug Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha, til dronning Victoria af Storbritannien og hendes ægtefælle Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha og til kong Ferdinand 2. af Portugal.

Ridder af Elefantordenen 1846

Tidlige liv

Leopold blev født den 16. december 1790(1790-12-16) i Coburg i det lille hertugdømme Sachsen-Coburg-Saalfeld i Midttyskland. Han var det ottende barn og yngste søn af hertug Frans af Sachsen-Coburg-Saalfeld og grevinde Augusta Reuss af Ebersdorf. Han blev døbt dagen efter sin fødsel og modtog navnet til ære for den netop tiltrådte tysk-romerske kejser Leopold 2. Som følge af sin søster ægteskab med Storfyrst Konstantin Pavlovitj af Rusland modtog han i 1797 i en alder af seks år den nominelle rang som kaptajn i et russisk garderegiment. I 1801 blev han gjort til oberst i den russiske hær og i 1802 udnævnt til generalmajor.

Da faderen i 1806 efter blev fordrevet fra sit land, kom Leopold til Rusland. Han fulgte i 1808 Kejser Alexander 1. til kongressen i Erfurt men måtte i 1810 vende tilbage til Coburg på grund af kejser Napoleons trusler mod hans broder, der var blevet hertug. 1812 rejste han til Italien, men da den tyske frihedskrig udbrød 1813, skyndte han sig til Polen og trådte igen i russisk tjeneste, hvor han deltog som rytterofficer i flere slag bl.a. ved Kulm og Leipzig, og fulgte med Alexander 1. lige til Paris og derfra til London og Wien.

Ophold i England

Prinsesse Charlotte og Prins Leopolds forlovelse.

Under sit ophold i England vandt han tronfølgerens (Georg IV’s) eneste datter Charlottes kærlighed og blev efter at have deltaget i det andet tog mod Paris 1815 kaldt til London og forlovet med hende. Han blev Hertug af Kendale, fik 50000 £ om året og rang foran de andre engelske hertuger, samt blev maj 1816 gift med hende, for at skulle indtage en stilling som den, hans brodersøn Albert fik 24 år senere. Men allerede i november 1817 blev han enkemand, og hans glimrende udsigter faldt dermed bort. Dog blev han boende i England, især på sit landsted Claremont. I februar 1830 fik han tilbud om at blive Konge i Grækenland, men afslog det efter tre måneders betænkning, fordi stormagterne ikke ville indrømme landet den naturlige geografiske og nationale afrunding, som efter hans mening alene ville give håb om en lykkelig udvikling.

Konge i Belgien

Kong Leopold 1. og Dronning Louise-Marie med deres børn Kronprins Leopold, Prins Philippe og Prinsesse Charlotte

Derimod modtog han 12. juli 1831 det valg, som den belgiske nationalforsamling 4. juni havde gjort på ham som konge, opgav sine engelske årpenge og overtog 21. juli regeringen, men forlangte straks Nationalforsamlingens samtykke til de af stormagterne i London aftalte vilkår. Ved sit ægteskab i august 1832 med Kong Ludvig-Filip af Frankrigs datter Louise (1812—50) fik han Frankrigs hjælp til Antwerpens indtagelse; men han kunne uagtet al sin diplomatiske dygtighed ikke hindre, at stormagterne senere gik ind på at ændre fredsvilkårene til bedste for Nederlandene. Som konge styrede han med stor klogskab og gjorde Belgien til den konstitutionelle mønsterstat på Kontinentet: han rettede sig altid nøje efter det parlamentariske systems krav uden dog at opgive en stor personlig indflydelse på statsstyrelsen, overholdt strengt ligevægten mellem de to store politiske partier og vogtede med sikker takt på folkestemningens omskiftelser. Han vandt derfor også folkets hengivenhed således, at han under det røre, som vaktes ved Februarrevolutionen 1848, roligt kunne tilbyde de politiske partiers førere at fratræde regeringen, såfremt folket måtte foretrække republik og tilslutning til Frankrig. Hvor afholdt han var, viste sig også klart, da hans 25-års regeringsjubilæum holdtes i 1856. Med stor fasthed vågede han over Belgiens selvstændighed udadtil, særlig over for det ny franske kejserdømme, og han søgte at styrke sit hus ved tilnærmelse til det østrigske, idet både hans ældste søn og hans datter indgiftedes deri. Også viste han største iver for at udvirke Antwerpens befæstning. Blandt Europas fyrster nød han stor agtelse som en klog og omsigtsfuld rådgiver, og han var ofte mægler i tvistigheder mellem staterne (1864 rettedes også tanken på ham som voldgiftsdommer i den dansk-tyske strid, og Prins Hans af Glücksborg sendtes i juni 1864 til Bryssel for at påkalde hans indblanding); den indflydelse, han således øvede, kom i høj grad Belgien til gode. Han levede tarveligt og brugte sin civilliste til at fremme kunst og videnskab samt andre almennyttige formål.

Foruden sønnen Leopold 2. efterlod han sig en søn Filip, Greve af Flandern, fader til kong Albert 1., og en datter Charlotte, Kejserinde af Mexico. Leopolds statue rejstes i 1859 på kongressøjlen i Bryssel og hans rytterstatue i Antwerpen i 1868.

Referencer

1. Defrance 2004, s. 13.

Litteratur

• Defrance, Olivier (2004). Léopold Ier et le clan Cobourg (fransk). Bruxelles: Racine. ISBN 978-2-87386-335-7.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Leopold 1. af Belgien

Leopold 1. Huset Sachsen-Coburg og Gotha Sidelinje af Huset Wettin Født: 16. december 1790 Død: 10. december 1865
Titler som regent
Foregående: Ingen (monarkiet oprettet)	Belgiernes Konge 1831 – 1865	Efterfølgende: Leopold 2.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.