Leslie Nielsen

Leslie Nielsen (født 11. februar 1926 i Regina, Saskatchewan, død 28. november 2010 i Fort Lauderdale, Florida) var en canadisk-amerikansk skuespiller. Efternavnet stammer fra hans danske far. Siden sin debut i 1950 medvirkede han i over 100 film.

Leslie Nielsen
Leslie Nielsen i 2008
Personlig information
Fulde navn	Leslie William Nielsen
Født	11. februar 1926 Regina, Saskatchewan, Canada
Død	28. november 2010 (84 år) Fort Lauderdale, Florida, USA
Ægtefælle	Monica Boyar (1950–1956) Alisande Ullman (1958–1973) Brooks Oliver (1981–1983) Barbaree Earl (2001–2010)
Roller

Tidligt i karrieren var han kaptajnen på rumskibet i den kultdyrkede science fiction-klassiker (1956). I mange år derefter spillede han primært biroller som læge, advokat eller politibetjent. Et vendepunkt kom i 1980, da han fik en betydelig rolle i , den succesfulde parodi på -katastrofefilmene fra 1970'erne. Her afslørede den høje mand med flair for farcen. Det bragte ham videre til tilsvarende parodier i serien om den dels tossede, dels fremragende kommissær Frank Drebin, der begyndte med i 1988.

Tidligt liv

Nielsens onkel Jean Hersholt (billedet stammer fra filmen Hans broders hustru fra 1936) inspirerede ham til at blive skuespiller.

Nielsen blev født den 11. februar 1926 i Regina i Canada. Hans mor, Mabel Elizabeth (født Davies), var en walisisk indvandrer, og hans far, Ingvard Eversen Nielsen, var en danskfødt konstabel i .

Nielsen havde to brødre. Hans storebror, Erik Nielsen (1924–2008), var Canadas vicepremierminister fra 1984 til 1986. Ingvard slog sin kone og sine sønner, og Leslie længtes væk. Lige efter studentereksamen meldte han sig til Royal Canadian Air Force, selv om han havde nedsat hørelse (han bar høreapparat det meste af sit liv).

Hans onkel Jean Hersholt var skuespiller og kendt for sin rolle som i radioserien af samme navn og i tv-serier og film. I en artikel i Boston Globe forklarede Nielsen i 1994: "Jeg lærte meget tidligt, at når jeg nævnte min onkel, så kikkede folk på mig som om jeg var den største løgner i verden. Så tog jeg dem med hjem og viste dem fotos, og tingene ændrede sig ret drastisk. Så jeg begyndte at tro, at måske var denne skuespillerbranche ikke så dårlig en idé, selv om jeg var meget genert omkring det og manglede mod til det. Min onkel døde ikke længe efter, at jeg kunne begynde at lære ham at kende. Jeg er ked af, at jeg ikke havde mulighed for at lære ham bedre at kende."

Nielsen boede flere år i (nu Tulita) i Northwest Territories, hvor hans far var udstationeret for Royal Canadian Mounted Police. Som 17-årig kom Nielsen efter at have fået studentereksamen fra Victoria Composite High School i Edmonton ind i Royal Canadian Air Force og blev oplært som luftskytte under sidste del af 2. verdenskrig (han var for ung til at blive fuldt udlært eller til at blive sendt udenlands). Han arbejdede en kort tid som discjockey på en radiostation i Calgary i Alberta, før han blev optaget på Lorne Greene Academy of Radio Arts i Toronto. Mens han læste i Toronto, modtog Nielsen et stipendium til at læse på teaterskolen Neighborhood Playhouse i New York. Derefter fulgte han , indtil han fik tv-debut i 1948 i et afsnit af sammen med Charlton Heston, en rolle han fik 75 USD for.

Karriere

Tidlig karriere

Nielsens karriere begyndte med dramatiske roller på tv i , og han optrådte i 50 liveprogrammer på tv alene i 1950'erne. Nielsen har udtalt, at der "... ikke var mange penge i det, vi fik kun 75 eller 100 dollar per afsnit." Hans distinkte stemme blev benyttet som fortællerstemme i en række dokumentarer og reklamer, men med få undtagelser var hans tidlige arbejde som skuespiller ikke særlig bemærkelsesværdig. Hal Erickson fra har beskrevet det således: "...meget af Nielsens tidlige arbejde skilte sig ikke ud, han var bare en pæn mand i en branche, hvor det vrimlede med pæne mænd." I 1956 fik han sin filmdebut i musicalfilmen , instrueret af Michael Curtiz. I fortalte Nielsen, at han husker Curtiz som "en sadist, en charmerende sadist, men en sadist". Selv om filmen ikke var nogen publikumssucces, havde Nielsen tiltrukket sig produceren opmærksomhed, og han blev tilbudt en audition til en rolle i science fiction-filmen , hvilket førte til, at Nielsen fik en langtidskontrakt med Metro-Goldwyn-Mayer (MGM).

Nielsen sammen med i hans anden film, (1956). Nielsen: "Åbenbart en science fiction-version af Shakespeares Stormen, som handlede om overjeg'et eller sådan noget. Hvem ved? Star Trek-fansene i dag anser filmen som optakten til Star Trek. Jeg skulle bare have en stram uniform på og gøre øjne til Anne Francis. Jeg var ret tynd dengang."

Kampen på dødskloden blev en øjeblikkelig succes, og roller i andre MGM-film som (1956), (1956) og (1957) fulgte. I 1957 fik han hovedrollen overfor Debbie Reynolds i den romantiske komedie , der ifølge en kritiker på Chicago Tribune fik folk til at anse Nielsen som både en drama-skuespiller og som en flot romantisk hovedrolleindehaver. Da han var utilfreds med kvaliteten af de film, han fik tilbudt, forlod han MGM, men ikke før han gik til audition på rollen som Messala i den historiske film Ben-Hur, en rolle der dog endte med at gå til . Efter at have forladt MGM spillede Nielsen hovedrollen i Disney-miniserien som helten fra den amerikanske uafhængighedskrig. Han reflekterede over serien i et interview i 1988, hvor han sagde: "Det var en stor oplevelse, for Disney-folkene lavede ikke deres serier som alle andre, som sprøjter et afsnit ud om ugen... vi skulle kun lave et afsnit om måneden, og budgetterne var ekstremt høje for tv på den tid. Vi optog på udendørsscener frem for i billige studiekulisser og i rigtigt autentiske kostumer." Otte afsnit blev optaget og sendt mellem 1959 og 1961.

Hans optræden på fjernsyn omfatter også dele af Justice, , The Virginian og . I 1961 spillede han hovedrollen i en politiserie, som foregik i Los Angeles, . I 1964 havde han gæsteoptræden i et afsnit af sammen med Fess Parker og i mindre rolle . I 1968 havde han en stor rolle i pilotafsnittet for den populære politiserie og dukkede senere op i et afsnit i 7. sæson. I 1969 havde han hovedrollen som politibetjent i .

I 1972 optrådte Nielsen som skibets kaptajn i den stjernespækkede katastrofefilm, . Han spillede også med i actionfilmen Project: Kill fra 1977, instrueret af . Hans sidste dramarolle, før han primært fik roller i komedier, var den canadiske katastrofefilm fra 1979, , i hvilken han spillede en korrupt borgmester. I 1980 havde han en mindre rolle i CBS-miniserien .

Højt at flyve og Høj pistolføring

Nielsens birolle i fra 1980 var et vendepunkt i hans karriere. Filmen, der er en parodi på katastrofefilm som og , skabte en komedie på et grundlag af skuespillere, som på daværende tidspunkt ellers udelukkende var kendt for dramaroller (andre medvirkende var Robert Stack, Peter Graves og Lloyd Bridges).

Nielsen i 1982

Kritikere roste filmen, som også var populær blandt publikum. Filmens instruktører, , og , valgte Nielsen til hans rolle på grund af hans evne til at spille "en fisk i vandet"." For Nielsen betød Højt at flyve et skift fra dramaroller til et nyt fokus på komedier med tør humor. Da det blev sagt, at hans rolle i Højt at flyve var i modstrid med hans type, protesterede Nielsen og udtrykte, at han "altid var blevet castet i modstrid med sin type tidligere" og at komedie var, hvad han virkelig ønskede at lave.

Instruktørerne, som var interesseret i den nye komedies succes, besluttede at overføre en lignende type komedie til tv, og de gav Nielsen hovedrollen i deres nye serie, Police Squad!. Serien introducerede Nielsen som , den stereotypiske politibetjent, formet efter seriøse karakterer i tidligere politiserier på tv. Police Squad's åbningssekvens var baseret på politiserien fra 1950'erne, (der havde Lee Marvin på rollelisten), som startede med at en politibil kørte rundt i en mørk by, mens et bigband spillede en jazzet temasang i baggrunden. Speaket og seriens opbygning i mindre historier med epiloger var en henvisning til politiserier som , The Streets of San Francisco, , og . Ligesom i Højt af flyve spillede Nielsen en alvorlig rolle, hvis one-linere virkede uheldige ved siden af komedien, der fandt sted omkring ham. Selv om serien blev indstillet efter blot seks afsnit, så modtog Nielsen en nominering til en Emmy Award for .

Han havde roller i seriøse film som (1980) og (1982), begge gyserfilm. Hans sidste dramarolle var som Allen Green, en voldelig alfons, som bliver dræbt i selvforsvar af Barbra Streisands rolle som luderen Claudia Draper i retssalsdrama (1987).

Seks år efter Police Squad! blev indstillet besluttede seriens instruktører at lave en filmversion, som fik titlen . Nielsen vendte dermed tilbage til rollen som Frank Drebin. Filmen omhandlede en narkokriminel, der forsøger at dræbe dronning Elizabeth II ved brug af hypnose. Drebin virkede ligesom lægen i Højt af flyve ikke bevidst om de absurditeter, der foregik omkring ham, også når han bidrog til dem. Nielsen sagde senere i et interview, at han havde udført mange af stuntene selv. Denne film indtjente over 78 mio. USD, og blev godt modtaget af kritikerne.

blev fulgt af to efterfølgere: (1991) og (1994). Høj pistolføring 2 1/2 solgte for 86,9 mio. USD mere end den oprindelige film, og Høj pistolføring 33 1/3: Den ultimative fornærmelse indtjente 51,1 mio. USD. Nielsen var åben overfor at spille med i en fjerde Høj pistolføring-film, selv om han tvivlede på, om den nogensinde ville blive indspillet.

Nielsen medvirkede kortvarigt i World Wrestling Federation-programmet i sommeren 1994 på programmet WWF Monday Night Raw, hvor man profiterede på rollen son Frank Drebin ved at ansætte Nielsen (og George Kennedy) som superdetektiver, der skulle opklare mysteriet vedrørende The Undertaker, som var forsvundet ved i januar samme år.

Senere komedier

Nielsen prøvede kræfter med en række lignende roller, men ingen af dem opnåede samme succes som rollen som Frank Drebin. Filmene efterlignede for det meste stilen i -serien med varierende succes blandt publikum og kritikere: mange fik dårlig kritik og solgte dårligt. I 1986 spillede Nielsen en dramatisk og usympatisk rolle i komedien . I 1990 optrådte Nielsen som en Frank Drebin-agtig rolle i en række reklamer i Storbritannien.

Selv om serien Høj pistolføring generelt parodierede politiserier, så fokuserede Nielsens senere komediefilm på at være parodier på bestemte seriøse film. Kritikere sablede (1990) og (2001) ned, de var henholdsvis parodier på Eksorcisten og Rumrejsen år 2001. Begge film forsøgte at ramme den absurde komedieform, som Nielsen var kendt for, men de blev ikke godt modtaget. Selv en hovedrolle i Mel Brooks' komiske gyserparodi, , opnåede ikke særlig høje antal solgte billetter, selv om filmen tjente bedre ind, da den blev udsendt på video. Både fra 1996 og fra 1998, henholdsvis parodier på James Bond-film og Flygtningen, blev mere populære på video, men blev ikke modtaget godt af kritikerne.

Sidste år

Leslie Nielsen i 2009 på i Pennsylvania.

Selv efter at have rundet de 80 år fortsatte Nielsen sin aktive karriere. Han spillede en række seriøse roller på film og teater (som sit enmands-teatershow, hvor han spillede Clarence Darrow), og han medvirkede i eller lagde stemme til reklamer og tegneserien , hvor han var stemme for hovedrollen, og han medvirkede i børneprogrammer og komediefilm. Hans forhold til sin ældre bror Erik Nielsen, en tidligere vicepremierminister i Canada, var emnet for en HBO-mockumentary kaldet , i hvilken Nielsen optrådte sammen med andre prominente canadisk-fødte mediepersonligheder. Han var en kendisdeltager i CBS's , hvor han spillede , , og til godgørende formål.

Nielsen var med i over 100 film og 1.500 tv-programmer i sin karriere og spillede over 220 forskellige roller.

Privatliv

Nielsen var gift fire gange:

• Monica Boyar (1950–1956),
• Alisande Ullman (1958–1973),
• Brooks Oliver (1981–1983) og
• Barbaree Earl (2001–2010).

Nielsen havde to døtre fra sit første ægteskab, Maura og Thea Nielsen.

Nielsen var fan af golf, og han dyrkede ofte golf i sin fritid. Nielsen jokede med sit syn på golf: "Jeg har ingen målsætninger eller ambitioner. Jeg ønsker dog at opretholde min status som kendt, så de bliver ved med at invitere mig med til golfturneringer." Nielsens interesse for sporten førte til, at han medvirkede i flere instruktionsfilm af komisk tilsnit.

Nielsen fortalte i flere interview, at han havde problemer med hørelsen.

Død

Leslie Nielsens gravsten

I november 2010 blev Nielsen indlagt på et hospital i Fort Lauderdale i Florida for at blive behandlet for lungebetændelse. Den 28. november meddelte Nielsens nevø, Doug Nielsen, til en radiostation, at Nielsen var sovet ind kl. 17.30 grundet komplikationer opstået af lungebetændelsen. Nielsen havde været omgivet af familie og venner. Han blev begravet på kirkegården Fort Lauderdale Evergreen Cemetery.

Anerkendelser

Blandt mange hædersbevisninger modtog Leslie Nielsen i 1995 UCLA's Jack Benny Award for hans roller i komedier. I 1988 blev han person nummer 1.884, som fik en stjerne på Hollywood Walk of Fame på Hollywood Boulevard. I 2001 blev han indskrevet i . Det følgende år modtog han , selv om han på dette tidspunkt også var statsborger i USA. Den 19. maj 2005 mødte han dronning Elizabeth II under festligholdelsen af hans provins Saskatchewans 100-års fødselsdag. I 1997 fik han en Golden Palm Star på Walk of Stars i .

Filmografi

Film

År	Film	Rolle	Andre noter
1955		Fortæller
1956		Charlie Telfer	Filmdebut som skuespiller
		Kommandør John J. Adams
		Thibault
		Steve Hilliard
1957		William Joel Partain
		Peter Brent
1958		Oberst Stephen Bedford / Johnny Bledsoe
1960
1964		Elliot Green	Første TV-film
		Alan Holiday
1965		Brett Kingsford
		Richard Manley
1966		Oberst George Armstrong Custer
		Løjtnant De Ruse
1967		Fryer
		Major Fred Gifford
		Grant Evers
		Cabot Shaw
1968		General Maximilian Harmon	En The Man From U.N.C.L.E.-film
		Victor Rice
		Frank Dayton
		Dr. Neesden
1969		Jason Harkness
		Løjtnant Sam Danforth
		Phil Fletcher
		Sheriff Webb
1970		Sheriff Henshaw
		Official
		Joseph Slaughter
1971		Løjtnant Brubaker
		Mr. Brown
		Frank Antrim
1972		Kaptajn Harrison
1973		Jack Gallagher
		Bill Sutting
		Mr. Cummings
		Alexander Hadrachi
1975		Arnold Lindsey
		Fortæller
1976		John Williams
		Jonathan Trevor
		Agent Norman Houston
1977
		Paul Jenson
		Stanley Millard
		Mand i Feel-O-Rama-film	Cameo-rolle
		Riley Knight
1978		Nelson Fisher
1979		Hollis Barnes
		Don MacIntosh
		Major Crozier
		Borgmester William Dudley
1980		Guvernør
		Dr. Rumack
		Mr. Raymond Hammond
1981		Ukendt
1982		Flere roller
		Reece Morgan
		Mallory
		Richard Vickers
1983	Prime Time	Ukendt
		Paul Warren
		Joseph 'Joe' Johnson
		Kaptajn Jamieson
1985		Unknown
		Bob Franklin
		Harry Ingersoll
		Jim McKay
1986		Admiral Frazer
		Mr. Dunbar
1987		Thad Evans
		Allen Green	Sidste ikke-komedierolle
		Sheriff Nashville Schwartz
1988		Greg Krevske
		Fortæller	Første animationsfilm
1990		Jebedaiah Mayii
1991		Julemanden	Familieferiefilm
		Frank Drebin
		Lloyd Dixon
1993		Arthur Evrensel
		Colonel Chi
1994		Lucio Cinico
		Frank Drebin
1995		Willowbys butler
		Harry Haber
		Grev Dracula
1996		Dick Steele, Agent WD-40
1997		Mr. Magoo
1998		Mr. Penn
		Harry Haber
		Ryan Harrison
1999		Captain Lucky
2000		Julemanden
		Marskal Richard 'Dick' Dix
2001		Jack Potter
		Clive Thornton
2002		Gordon Cutter
2003	Scary Movie 3	Præsident Harris
		Fortæller
2006	Scary Movie 4	Præsident Harris
2007		Bill Austin
2008	Superhero Movie	Uncle Albert
		Grampa / Osama Bin Laden
		Borgmester i Charlestown
2009		Læge
		Kay
2011		Producer
Ukendt		Ready Espanosa	Stemme

Fjernsyn

År	Titel	Rolle	Andre norer
1953		Sig selv
1958–1961		Lloyd Ashley & DA Rudolph Cox	To afsnit
1959		Oberst Francis Marion
1960		Alan Patterson (hovedrolle)	Afsnit: "The Twisted Image"
1960, 1964	Wagon Train	Jeremy Dow, Brian Conlin	To afsnit
1960		Tom Sebring	Afsnit: "Three Thousand Suspects"
1961		Price Adams
1963		Professor Paul Stafford	Enkelt afsnit
1963–1964		Martin C. Rowland & Harold Cheyney	To afsnit
1964		Sig selv	Enkelt afsnit
1964		Steven Grainger	Enkelt afsnit
1964–1969	The Virginian	Ben Stratton	Fem afsnit
1965		Kaptajn Wayne Adams	Ét afsnit: "The Creature"
1965		Vincent og Kenneth Marham (tvillinger)	19 afsnit
1967	Brødrene Cartwright	Sheriff Paul Rowan	Ét afsnit
1968	The Man From U.N.C.L.E.	General Maximillian Harmon	Enkelt afsnit: "The Seven Wonders of the World Affair Pt 1 & 2"
1969		Vicepolitichef Sam Danforth	Syv afsnit
1969–1974		Brent & Oberst Faraday	To afsnit
1971–1975	Columbo	Peter Hamilton og Geronimo	To afsnit
1971		Oberst Ted Donovan	Enkelt afsnit
1971		The Phantom, Oberst Dennis Malloy	To afsnit: "Phantom of What Opera?" og "A Question of Fear"
1973	M*A*S*H	Oberst Buzz Brighton	Afsnit: "The Ringbanger"
1973–1974	The Streets of San Francisco	Betjent Joe Landers, Kriminalinspektør John T. Connor, & Big Jake Wilson	Tre afsnit
1974		Eric Strauss	Enkelt afsnit
1974	Kojak	Michael Hagar	Enkelt afsnit: "Loser Takes All"
1975		Vincent Corbino	Fire afsnit
1975–1976		Larry Neal/Vince Richie	Tre afsnit
1979		Ike Hoover	Tre afsnit
1980		Borgmester Chester Montgomery	Afsnittet "Romiet and Julio"
1982	Police Squad!	Frank Drebin	Nomineret til en Emmy Award
1984		Buddy Fox
1985–1986	Hun så et mord	Kaptajn Daniels & David Everett	To afsnit
1987		Richard R. Benson
1988		Max
1988		Jack Harper	Ét afsnit, nomineret til en Emmy Award
1989	Saturday Night Live	Sig selv	Enkelt afsnit
1992	The Golden Girls	Lucas Hollingsworth	Sidste afsnit
1993		Gud	Enkelt afsnit
1994–1999			Fire afsnit
1994–1996, 2001–2002		Fortæller
1995		Mr. Willowbys butler, Baxter
1996		Dr. Chumley
2000		Julemanden	tv-film
2001		Terrence Brynne McKennie
2003		Julemanden	Enkelt afsnit
2004		Les Mutton / Zeroman
2007		Sig selv, vært
		Lipshitz's mentor	Pilot
		Cado Vasco

Kilder

1. Ross, Bob (24. maj 1996). "Worth the Rent" (Betaling nødvendig). . Hentet 28. november 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
2. Simpson, Kieran (1980). Canadian Who's Who, Volume 15. University of Toronto Press. s. 736. ISBN 0-8020-4579-0.
3. Lumley, Elizabeth (2003). Canadian Who's Who 2003, Volume 38. University of Toronto Press. s. 1,103. ISBN 0-8020-8865-1.
4. "Leslie Nielsen, the comic with the Danish roots: "Comedy is what endures"" (Tilmelding nødvendig; Proquest Document ID: 494375361). Scandinavian Press. Vol. 4, no. 1. 31. marts 1997. Hentet 16. december 2009.
5. "Erik Nielsen dies at B.C. at 84". . Toronto. 5. september 2008. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
6. "Biodata about Nielsen's abusive father". Arkiveret fra originalen 17. august 2011. Hentet 20. januar 2013.
7. "Leslie Nielsen, RIP. "And don't call me Shirley"". . Associated Press. 29. november 2010. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
8. Carr, Jay (13. marts 1994). "If Leslie Nielsen has learned anything, it's how to play slapstick with a ... straight face". The Boston Globe. Arkiveret fra originalen (Betaling nødvendig) 24. juli 2012. Hentet 1. december 2010.
9. Nielsen, Leslie; David Fisher (1994). Leslie Nielsen the naked truth. Pocket Books. s. 289. ISBN 0-671-79578-3.
10. "Playing Defense Funny Man Turns Serious with One-man Darrow Show". Chicago Tribune. 30. januar 2000. Arkiveret fra originalen (Betaling nødvendig) 25. juli 2012. Hentet 1. december 2010.
11. "No Joke! Nielsen in Drama". . Reuters. 14. juni 1996. Arkiveret fra originalen (Tilmelding nødvendig) 2. november 2012. Hentet 1. december 2010.
12. Churchill, Bonnie (20. december 1997). "Leslie Nielsen Doesn't Take Himself Seriously, Nor Does Anyone Else" (Betaling nødvendig). . Hentet 1. december 2010.
13. ; (2002). International Stars at War. Annapolis, MD: Naval Institute Press. s. 221. ISBN 1-55750-965-4.
14. Arnold, William (6. december 1988). "Shy actor loves his life as a comic". . Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
15. Terry, Clifford (7. juli 1991). "Gunning for a Laugh". . Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
16. "Leslie Nielsen". CBS. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
17. Erickson, Hal. "Biography". . Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
18. Thomas, Bob (9. september 1993). "Nielsen is Serious About Comic Side". . Arkiveret fra originalen (Tilmelding nødvendig) 5. november 2012. Hentet 1. december 2010.
19. Dalton, Andrew; Thomas, Bob (29. november 2010). "Leslie Nielsen, 84; versatile actor's career took off with comedies". The Boston Globe. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
20. Thomas, Bob (28. juni 1991). "The Naked Gun 2½: The Smell of Fear – Funnyman Nielsen Used to be Serious". . s. 1C.
21. Vincent, Mal (18. marts 1994). "It's no Fun Playing it Straight" (Betaling nødvendig). . Hentet 1. december 2010.
22. "Forbidden Planet (1956)". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
23. Craft, Dan (24. september 1999). "From Drebin to Darrow". . s. D1.
24. Petrakis, John (24. august 1998). "Nielsen Still Kicking in `Wrongfully Accused'". Chicago Tribune. s. 2.
25. Bawden, Jim (18. august 2002). "Leslie Nielsen comes home for CBC's 50th – Veteran actor and comedian is the host of comedy special". Toronto Star. s. D3.
26. Clark, Mike (15. september 2005). "New on DVD". USA Today. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
27. Wahl, Ken (9. december 2009). "Stargazing answers your questions; 'The Swamp Fox'; 'Silent Night, Lonely Night'". . s. D12.
28. Brode, Doug (12. december 1988). "Nielsen Makes the `First String' in Films". . s. D10.
29. "Airplane! (1980)". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
30. Dudek, Duane. "25 years and still laughing; Airplane!' maintains its cruising". . Arkiveret fra originalen 30. april 2008. Hentet 23. februar 2009.
31. Dalton, Andrew; Thomas, Bob. "'Airplane!', 'Forbidden Planet' actor Nielsen dies". . Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
32. Leslie Nielsen Emmy Award Winner
33. "Leslie Nielsen". . Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
34. "Leslie Nielsen Interview (Radio)". KJZZ 91.5 FM. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
35. "The Naked Gun: From the Files of Police Squad!". Box Office Mojo. Hentet 23. februar 2009.
36. "The Naked Gun – From the Files of Police Squad! (1988)". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
37. "The Naked Gun 2½: The Smell of Fear". Box Office Mojo. Hentet 23. februar 2009.
38. "The Naked Gun 33?: The Final Insult". Box Office Mojo. Hentet 23. februar 2009.
39. Topel, Fred. "Scary Movie 3". About.com. Arkiveret fra originalen 25. december 2005. Hentet 23. februar 2009.
40. Baer, Randy; R.D. Reynolds (2003). Wrestlecrap: The Very Worst of Pro Wrestling. ECW Press. s. 168. ISBN 1-55022-584-7.
41. "Repossessed". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
42. "2001: A Space Travesty (2001)". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
43. "Spy Hard". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
44. "Wrongfully Accused". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
45. "Leslie Nielsen, 2001 Inductee". Canadaswalkoffame.com. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
46. Leonard, J.T. (10. februar 2000). "Nielsen Serious About Clarence Darrow Role" (Betaling nødvendig). Greensboro News and Record. Hentet 23. februar 2009.
47. "Leslie Nielsen". NNDB. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
48. "Leslie Nielsen". . Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
49. "Leslie Nielsen". Tribute.ca. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
50. "Interview with Leslie Nielsen Actor and Comedian". AudiologyOnline.com. 9. december 2002. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
51. "Leslie Nielsen dead at 84". . 28. november 2010. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
52. "Leslie Nielsen, star of 'Airplane!' and 'Naked Gun,' dead at 84". CNN. 28. november 2010. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
53. "Canadian movie star Leslie Nielsen dead at 84". . . 2. november 2010. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
54. "Leslie Nielsen Gets Star on Walk of Fame". . 12. december 1988. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
55. "The Canada Honours". Canada's Walk of Fame. 2010. Hentet 1. januar 2011.
56. "The Royal Homecoming" (PDF). Centennial. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. juli 2007. Hentet 22. februar 2009.
57. "Palm Springs Walk of Stars by date dedicated" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. april 2019. Hentet 20. januar 2013.
58. Labrecque, Jeff (30. november 2010). "Leslie Nielsen's final film, 'The Waterman Movie,' remains in limbo, says the director". Entertainment Weekly. Hentet 26. september 2011.

Eksterne henvisninger

• Leslie Nielsen på gravsted.dk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Leslie Nielsen
• Leslie Nielsen på Internet Movie Database (engelsk)
• Leslie Nielsen på Filmdatabasen
• Leslie Nielsen på Scope
• Leslie Nielsen på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Leslie Nielsen på AlloCiné (fransk)
• Leslie Nielsen på AllMovie (engelsk)
• Leslie Nielsen på Turner Classic Movies (engelsk)
• Leslie Nielsen på Rotten Tomatoes (engelsk)
• Leslie Nielsen på The Movie Database (engelsk)
• Leslie Nielsen på Internet Broadway Database (engelsk)
• CBC Digital Archives – Leslie and Erik Nielsen laugh it up