Levenså (tysk: Levensau), var en å i det nordlige Tyskland, beliggende i den østlige del af Slesvig-Holsten i landskabet Jernved (Dänischwohld) nord for Kiel. I dag eksisterer kun den inderste del af Levenså som en mindre bæk, der munder ud i Kielerkanalen.
Levenså var, sammen med Ejderen og en kort landegrænse på 2-3 km mellem de to vandløb, fra 811 grænsen mellem det danske og det tyske rige og senere mellem hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Navnet er første gang dokumenteret i kong Valdemars tid 1225 ved siden af Ejderen som Danmarks sydgrænse. Navnets første led henføres til et personnavn, som er afledt af oldsaksisk lêva (≈efterladenskab, rest), måske oldhøjtysk lewo (≈løve) eller germansk waldaz (≈den herskende) . Fra 1784 indgik størstedelen af Levenså i Ejderkanalen, der senere blev til Kielerkanalen. Tidligere var udløbet ved Holtenå (Holtenau) lige nord for Kiel, hvor kanalindløbet er i dag. I årene 1482 til 1626 holdtes landdagen ved Levensåen og dermed ved grænsen mellem hertugdømmerne. Åen var mellem 8 og 10 fod dyb og 8 til 15 fod bred. I Knop og Holtenå fandtes broer over åen og en sluse for at kunne regulere åens vandstand.
Noter
- M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 3, Kjøbenhavn 1864, s. 334
- Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 429
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer