Llívia (castiliansk: Llivia) er en eksklave af Spanien nord for den spansk-franske grænse i Pyrenæerne placeret 1,62 kilometer inde i Frankrig nær kommunen i Cerdanya i den spanske provins Girona, som den er en del af. Området kan også beskrives som en enklave i Frankrig. Det lille bysamfund ligger 153 km nord for hovedstaden i provinsen Girona i en beskyttet dal mellem to øst-vestgående bjergrygge. Indbyggerne lever af landbrug og turisme med stigende vægt på turisme, og den statsretslige særstilling er i dag uden reel betydning efter indgåelsen af Schengenaftalen.
Områdets mærkelige skæbne skyldes en bestemmelse i en fredstraktat fra 1659, der fastslog, at Spanien skulle afgive 33 landsbyer til Frankrig. Man havde overset, at Llívia havde fået købstadsrettigheder af den tysk-romerske kejser, Karl 5., så den faldt derfor ikke ind under traktatens ordlyd og forblev under spansk styre.
Eksklaven dækker 12,84 km², og den havde i 2005 ca. 1.252 indbyggere. Sproget er catalansk, men indbyggerne taler også både fransk og castiliansk (spansk). I sommertiden kommer der væsentligt flere mennesker til området, for mange borgere i Barcelona har ferieboliger heroppe i den tørre, kølige luft. Desuden tiltrækker egnen mange turister, der bruger byen som base for vandreture i de østlige Pyrenæer.
42°27′49.40″N 1°58′47.18″Ø / 42.4637222°N 1.9797722°Ø
Wikimedia Commons har medier relateret til: Llívia |
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer