Makhatjkala (russisk: Махачкала, tr. Makhatjkala; : МахӀачхъала, tr. MakhӀatjkhala; : Магьачкъала, tr. Magatjkala; : Магьачкъала, tr. Magatjkala) er en by i den sydrussiske republik Dagestan. Byer er hovedstad i Dagestan og har 662.600 (2023) indbyggere. Makhatjkala ligger på det Kaspiske havs vestlige bred centralt i Dagestan, ca. 1.800 km sydsyøst for Moskva.
Makhatjkala Махачкала | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Rusland | ||||
Borgmester (fra 2015) | Musa Musajev | ||||
Føderalt distrikt | Nordkaukasiske | ||||
(Økonomisk region) | Nordkaukasiske | ||||
Republik | Dagestan | ||||
Grundlagt | 1844 Bystatus: 1857 | ||||
Postnr. | 367000–367999 | ||||
Telefonkode | 8722 | ||||
(UN/LOCODE) | RUMCX | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 662.600 (2023) | ||||
- Areal | 468 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.415 pr. km² | ||||
Makhatjkalas bymæssige okrug | 716.339(2016) | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+3 (MSK) | ||||
Højde m.o.h. | 10 m | ||||
Hjemmeside | newmkala.ru | ||||
Oversigtskort | |||||
Republikken Dagestans beliggenhed i Rusland | |||||
Makhatjkala |
Geografi
Makhatjkala ligger ved vestkysten af Det Kaspiske Hav i ved foden af Kaukasus på bredden af floderne Tjerkes-ozen (russisk: Черкес-озень) og Tarnairka (russisk: Тарнаирка). Fra nordvest til syd krydses byen af kanalen Oktoberrevolutionen (russisk: Октябрьской Революции). I byen ligger søerne Vuzovskoje, Ak-Gjol og Grjazevoje.
Mod nordnordøst er der omkring 1600 km i luftlinje og 1.807 km via vej til Moskva. Makhatjkala ligger ca. 200 km nord for grænsen mellem Rusland og Aserbajdsjan. Den nærmeste by er Kaspijsk godt 20 km sydøst for Makhatjkala.
Klima
Byen har tørt tempereret fastlandsklima. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 12,4 °C. Sommeren er varm, i sommermånederne er den gennemsnitlige temperatur 23,6 °C, den daglige maksimale temperatur kan nå på op til + 36-38 °C. Vinteren er mild. Den gennemsnitlige temperatur på 1,7 °C, men kan om natten falde til under nul. Den årlige nedbør er 410-450 mm, den relative luftfugtighed er på omkring 70% om året (om vinteren op til 80%), og omkring 50% i juli og august. I sommermånederne er det maksimale antal klare dage. Varigheden af sommerperioden (med temperaturer over 15 grader) er 150 dage, begyndende den 11. maj til den 7. oktober. Den dominerende vindretning er sydøst og nordvest, den gennemsnitlig vindhastighed er 4,3 m/s.
|
Historie
Den ældste bosættelse på stedet, hvor Makhatjkala ligger i dag, menes at have været en bebyggelse på den gamle til byen Derbent i 600-tallet. Den nuværende by blev grundlagt i 1844 som fæstningen Petrovskoje (russisk: Петровское), der navngavs til minde om Peter den Stores persiske felttog. Samtidig indledtes etableringen af en havneby nær fæstningen. I 1850'erne voksede en bebyggelse frem omkring fæstningen og havnen. Bebyggelsen fik 1857 bystatus og fik navnet Port-Petrovsk (russisk: Порт-Петровск).
I slutningen af 1800-tallet udvikledes industrien i byen med opførelsen af et bryggeri i 1876. I 1896 blev Petrovsk-Port forbundet med det russiske jernbanenet ved etablering af jernbanen mellem Rostov ved Don og Baku. Ved århundredeskiftet var befolkningen i byen på omkring 10.000. De vigtigste økonomiske aktiviteter på det tidspunkt var tekstil- og tobaksindustri, råolietransport og fiskeri.
I 1921 omdøbtes byen til Makhatjkala, hvor kala er tyrkisk for "fæstning" og Makhatj efter den lokale bolsjevik , hvis dæknavn var "Makhatj". Direkte oversat betyder Makhatjkala "Makhatjs fæstning". I 1921 blev Makhatjkala samtidigt hovedstad i den nydannede , som har været en autonom republik i Den Russiske Føderation siden 1990. Den 14. maj 1970 blev Makhatjkala hårdt ramt af et jordskælv. Byen er siden blevet genopbygget.
I forbindelse med konflikten i Tjetjenien har byen været ramt af en række terrorangreb. Den 20. maj 2013 blev fire mennesker dræbt og 35 mennesker blev såret ved terrorangreb foran retsbygningen i Makhatjkala. Først eksploderede en bilbombe og da redningstjenesten ankom 15 minutter senere detonerede en anden bombe. Kun fem dage senere, den 25. maj sprængte en kvinde sig selv i luften i nærheden af Indenrigsministeriet og sårede 18 mennesker, herunder 5 politifolk.
Befolkningsudvikling
År | Indbyggertal |
---|---|
1897 | 9.753 |
1939 | 86.836 |
1959 | 119.334 |
1970 | 185.863 |
1979 | 251.371 |
1989 | 317.475 |
2002 | 462.412 |
2010 | 572.076 |
Note: Data fra folketællinger
Demografi
Makhatjkala er en multietnisk by med over 15 nationaliteter, hvoraf avarere udgør lidt over en fjerdel af befolkningen, og russere udgør lidt over en tyvendedel. Ved folketællingen i 2010 opgav beboerne følgende etniske tilhørsforhold:
antal 2010 | % | |
---|---|---|
Avarere | 186 088 | 26,70 % |
Darginere | 106 631 | 15,30 % |
Kumyker | 133 592 | 19,17 % |
Lezginere | 88 604 | 12,71 % |
86 089 | 12,35 % | |
Russere | 37 641 | 5,40 % |
14 086 | 2,02 % | |
Rutulere | 8 673 | 1,24 % |
6 581 | 0,94 % | |
Aserbajdsjanere | 6 333 | 0,91 % |
3 167 | 0,45 % | |
Tatarer | 2 139 | 0,31 % |
Armeniere | 1 501 | 0,22 % |
6 330 | 0,91 % | |
Tjetjenere | 1 179 | 0,17 % |
andre | 3 473 | 0,50 % |
ikke oplyst | 4 778 | 0,69 % |
i alt | 696 885 | 100,00 % |
Administrativ inddeling
Byen er inddelt i tre rajoner:
Rajon | Russisk navn | Indbyggertal (2016 anslået) | Makhatjkalas rajoner |
---|---|---|---|
Kirovskij | Кировский район | 180.547 |
Kirovskij Sovetskij Leninskij |
Sovetskij | Советский район | 204.697 | |
Leninskij | Ленинский район | 202.632 |
Økonomi
Den vigtigste industribranche er olieraffinaderierne. Derudover er der maskinteknik og tekstilfabrikker. Der er også adskillige administrative og uddannelsesmæssige institutioner i byen, herunder et forskningscenter for det russiske videnskabsakademi med ca. 20 forskningsinstitutter.
Trafik
Gennem byen løber hovedruterne fra Rusland til Aserbajdsjan og Iran, herunder Europavej /, der fortsætter til Aserbajdsjan samt , der fortsætter til 100 km sydvest for Makhatjkala. Europavej / fra Brest i Frankrig ender her. Byen har også en betydelig havn, som er den eneste russiske havn ved Det Kaspiske Hav, der er isfri hele året. I byen er der en jernbanestation på den nordlige kaukasiske jernbane, med forbindelser også til Moskva, Baku, Rostov ved Don og Kazan samt Makhatjkala International Airport. Det offentlige transportnet består af flere trolleybuslinjer samt busser, taxier og linjebiler.
Kultur
Byen er også mediecenter i regionen. I Makhatjkala findes talrige aviser, herunder "Dagestanskaja pravda" og den islamiske "As-Salam". Derudover er flere regionale tv-stationer baseret i byen.
Sport
Byens fodboldhold, Anzji Makhatjkala fra Ruslands Premier League, spiller på 15.200-pladsers store Dynamo Stadion.
Fodboldklubben blev grundlagt i 1991, og vendte tilbage til Premier League i 2009. I januar 2011 blev klubben købt af den dagestanske milliardær Sulejman Kerimov, [21] hvis investering har givet klubben mulighed for at indkøbe spillere som den brasilianske spiller Roberto Carlos og den kamerunske angriber Samuel Eto'o, der i sin tid i klubben blev verdens højest betalte spiller. På grund af den seneste uro i området bor spillerne i øjeblikket i Moskva, og væbnede vagter patruljerer deres hjemmekampe.
Venskabsbyer
Makhatjkala er venskabsby med følgende byer:
Personer fra Makhatjkala
- - russisk Mixed Martial Arts verdensmester
- - russisk/aserbajdsjansk fristilsbryder
- - russisk bryder
- - russisk Mixed Martial Arts-kæmper
- - kirgisisk fristilsbryder
- - kasakhisk bryder
- - sovjetisk/russisk fægter (træner)
- - russisk/armensk fristilsbryder
- Khabib Nurmagomedov - russisk Mixed Martial Arts-kæmper
- - russisk bryder
- - hviderussisk bryder
- - tadsjikisk bryder
Referencer
- Officiel hjemmeside for Makhatjkala: Musajev Musa Askhabalijevitj, Borgmesteren i Makhatjkala Arkiveret 12. december 2017 hos Wayback Machine (russisk), hentet 20. marts 2017.
- Makhatjkalas oficielle hjemmeside: Oplysninger om den socio-økonomiske og socio-politiske situation i Makhatjkala, hentet 20. marts 2017 (russisk)
- Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2016. Hentet 30. september 2016, (russisk)
- Google maps: Makhatjkala-Moskva, hentet 20. marts 2017
- Google maps: Makhatjkala-Kaspijsk, hentet 20. marts 2017
- Neue Zürcher Zeitung (20. maj 2013): Tote und Verletzte bei Doppelanschlag im Nordkaukasus, hentet 20. marts 2017 (tysk)
- derstandard.at (25. maj 2013): 18 Verletzte bei Selbstmordanschlag in Dagestan, hentet 20. marts 2017 (tysk)
- Dinamo Stadium Makhachkala - The Stadium Guide
- "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. december 2011. Hentet 20. december 2017.
- Samuel Eto'o in £21.8m move from Internazionale to Anzhi Makhachkala | Internazionale | The Guardian
- "Blackburn Rovers defender Chris Samba joins Anzhi Makhachkala". Manchester: BBC. 24. februar 2012.
- prazdnikinfo.ru: Venskabsbyer (russisk), hentet 20. marts 2017
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Makhatjkala
- Officiel hjemmeside Arkiveret 18. december 2005 hos Wayback Machine (russisk)
- Informationsportal Arkiveret 9. marts 2008 hos Wayback Machine (russisk)
- Side for Makhatjkalas borgmester Said Amirov (russisk)
- Hoteller I Makhatjkala (russisk)
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer