Mongolske sprogfamilie

Den mongolske sprogfamilie er en sproggruppe, som tales i det østlige Centralasien og Sibirien, samt områderne omkring Kalmykien. Den indbefatter mongolsk, som er hovedsproget i de fleste dele af Mongoliet, og som tales af ca. 5,2 millioner mennesker (2005) i Mongoliet og Indre Mongoliet.

Kort over den mongolske sprogfamilies udbredelse

Mongolske sprog er nogen gange grupperet sammen med den tyrkiske sprogfamilie og den tungusiske sprogfamilie som en del af den større altaiske sprog-familie.

I Mongoliet skrives mongolsk med kyrillisk ortografi (Монгол Хэл), mens man i det Indre Mongoliet benytter den vertikale uighuriske skrift (Mongγol Kele).

Klassificering

Mongolsk:

• Proto-mongolsk
  • (hos stammen 219-377)
• (1200-tallet – 1400-tallet)
• (ca. 1700-1900)
• Nordøstlig mongolsk
• Nordlig mongolsk

• Khalka-Oiratisk (central-mongolsk)
  • Khalkisk-ordisk
    • • Jerim-gruppen (Chortschin, Jasagtu, Jarut, Jalait-Dörbet, Gorlos)
      • Juu-Uda gruppen (Aru Chortschin, Baarin, Ongniut, Naiman, Aochan)
      • Josotu-gruppen (Charatschin, Tümet)
      • Ulan-tsab-gruppen (Tschachar, Urat, Darchan, Muumingan, Dörben Küüket, Keschigten)
      • Shilingol-gruppen (Üdzümütschin, Khuutschit, Abaga, Abaganar, Sönit)
      • Andre dialekter (Chotogoit, Darchat, Tsongol, Sartul, Dariganga)
  • Oriatisk-kalmykisk (vestlig mongolsk)
    • • Torgutisk
      • Dorbetisk
      • Olotisk (Ööld, Elyut, Eleuth)
      • Khoshuudisk
      • Alashaisk
  • Sydlig mongolsk
    • Khorchinsk
    • Kharchin
    • Baarin
    • Shilin gol

• Monguorisk-Santisk (sydøstlig mongolsk)
  • (også kaldet Tu)
    • (også kaldet Huzhu Mongghul)
    • (også kaldet Minhe Mangghuer)
  • (også kaldet Santisk)
• Sydlig centralt mongolsk
• Sydvestlig mongolsk