New York City

Denne artikel omhandler New York City. For andre betydninger af New York, se New York (flertydig).

New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen der aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby. Byens nuværende borgmester er Eric Adams.

New York City The City of New York
New York Citys byvåben New York Citys byflag
Overblik
Land	USA
Borgmester	Eric Adams
Delstat	New York
Grundlagt	1624, 1626
Postnr.	10000–10499, 11004–11005, 11100–11499, 11600–11699
Telefonkode	212, 347, 646, 718, 917, 929
Nummerplade­bogstav(er)	NY
(UN/LOCODE)	USNYC
Demografi
Indbyggere	8.804.190 (2020)
- Areal	1.213 km²
- Befolknings­tæthed	7.256 pr. km²
Byområde	19.490.297 (2008)
- Areal	8.683,2 km²
- Befolknings­tæthed	2.098,71 pr. km²
Metroregion	20.140.470^(2020)
- Areal	17.405 km²
- Befolknings­tæthed	1.232,12 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC-05:00 (normaltid) UTC-04:00 (sommertid) Eastern Time Zone
Højde m.o.h.	11 m
Hjemmeside	nyc.gov
Oversigtskort
New York City New York Citys beliggenhed i USA 40°42′N 74°00′V / 40.7°N 74°V / 40.7; -74
New York City New York Citys beliggenhed i staten New York

The City of New York består af fem bydele, der hver udgør et amt: Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Med 8.804.190⁽²⁰²⁰⁾ indbyggere på et område på 789,4 km² har New York City den næststørste befolkningstæthed af storbyerne i Nordamerika efter nabobyen Union City, New Jersey.Byområdet New York City med forstæder i delstaterne New York, New Jersey og Connecticut har  indbyggere, og er dermed blandt verdens 10 største metroområder. I 2005 blev der talt næsten 170 sprog i byen, mens 36 procent af befolkningen var født i udlandet.

Byen har mange områder og seværdigheder, der er kendt over hele verden. Frihedsgudinden hilste millioner af immigranter velkommen, da de kom til Nordamerika i det sene 19. århundrede og tidlige 20. århundrede. Wall Street i Lower Manhattan har siden 2. verdenskrig været et dominerende finansielt centrum og er hjemsted for New York Stock Exchange (New Yorks børs). Byen er kendt for sin skyline af skyskrabere, blandt andet Empire State Building og de tidligere tvillingetårne World Trade Center.

Byen er stedet, hvor mange amerikanske kulturelle retninger er opstået, blandt andet Harlem Renaissance i litteratur og visuel kunst, abstrakt ekspressionisme i malerkunst og hiphop-kulturen indenfor musik.

Historie

Nedre Manhattan i 1660, da det var en del af New Amsterdam. Nord er til højre.

Området var beboet af lenape-indianere, da det i 1524 blev opdaget af Giovanni da Verrazzano, en italiensk opdagelsesrejsende, der var ansat af den franske krone. Han gav det navnet "Nouvelle Angoulême" (Ny Angoulême). Europæerne tog landet i brug med oprettelsen af en hollandsk pelsstation, der senere blev kendt som New Amsterdam, på den sydlige spids af Manhattan i 1614. Den hollandske kolonichef Peter Minuit købte øen Manhattan af canarsie-indianerne i 1626 (ifølge en skrøne, der nu er bevist at være falsk, blev Manhattan købt for glasperler til en værdi af 24 $). I 1664 erobrede briterne byen og omdøbte den til "New York" efter den engelske hertug af York og Albany. Ifølge fredsslutningen efter den anden britisk-hollandske krig fik hollænderne kontrollen med den indonesiske ø Run (der dengang var meget mere værdifuld), mens briterne beholdt kontrollen med New Amsterdam (New York) i Nordamerika. I år 1700 var antallet af den oprindelige Lenape-befolkning faldet til 200.

New Yorks betydning som handelssted øgedes under det britiske styre. I 1754 blev Columbia University oprettet på befaling af kong George II som King's College i Lower Manhattan. Byen blev skueplads for en række store slag, kendt som New York-kampagnen under USA's uafhængighedskrig. Den kontinentale kongres mødtes i New York, og i 1789 blev den første præsident, George Washington, indsat i Federal Hall på Wall Street. New York var hovedstad i USA indtil 1790.

I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet var der tre storbrande i New York, hvor store dele af den centrale by nedbrændte. Brandene var i 1776, 1835 og 1845. Alle tre storbrande brød ud i bydelen Manhattan, nærmere bestemt den sydlige del kaldet Lower Manhattan. I særdeleshed efter brandene i 1835 og 1845 investerede byen New York i en række sikkerhedstiltag, herunder forbedringer af det lokale brandvæsen, Fire Department of the City of New York (FDNY).

I det 19. århundrede forandredes byen dels gennem immigration og dels ved byudvikling ifølge en visionær udviklingsplan kaldet Commissioners' Plan of 1811, der udvidede byens vejnetværk til at dække hele Manhattan, og åbningen af Eriekanalen, som forbandt den atlantiske havn med de store fødevaremarkeder i USA. I 1835 havde New York overhalet Philadelphia som den største by i USA. Det lokale politiske liv blev kontrolleret af Tammany Hall, en "politisk maskine" støttet af irske immigranter. Medlemmer af det gamle handelsaristokrati med blik for offentlighedens behov pressede på for at få etableret Central Park, der påbegyndtes i 1857 som den første park skabt som led i landskabsplanlægning i en amerikansk by. Der fandtes en betydelig befolkning af frie sorte amerikanere på Manhattan og i Brooklyn, idet der havde været holdt slaver i New York frem til 1827, men i løbet af 1830'erne blev New York nordstaternes centrum for bevægelsen for slaveriets ophævelse.

Midtown Manhattan, New York City, set fra Rockefeller Center, 1932.

Vrede over den militære værnepligt under den amerikanske borgerkrig (1861-1865) førte til de såkaldte draft riots (værnepligtsoprør) i 1863, en af de værste episoder med civile optøjer i amerikansk historie. I 1898 skabtes det New York, som vi kender i dag, ved inddragelsen af Brooklyn, der indtil da havde været en uafhængig by, Manhattan og byområder fra andre amter. Åbningen af New York City Subway (undergrundsbanen) i 1904 hjalp med til at binde den nye by sammen. Gennem første halvdel af det 20. århundrede blev byen et verdenscentrum for industri, kommunikation og handel. Det skete dog ikke uden omkostninger: I 1904 brød dampskibet General Slocum i brand på East River, hvilket kostede 1.021 af de ombordværende livet, og i 1911 udbrød Triangle Shirtwaist Factory-branden, der var den værste industrikatastrofe i byen nogensinde, idet den kostede 146 liv. Katastrofen førte til forbedringer af sikkerhedsstandarderne på fabrikkerne i byen og øgede medlemstilvæksten i den kvindelige beklædningsfagforening .

I 1920'erne blev New York et hovedmål for amerikanske afrikanere under den store flugt fra Sydstaterne, men havde allerede i 1916 den største koncentration af afrikanske amerikanere i Nordamerika. Harlem Renaissance-bevægelsen stod i fuldt flor under forbudstiden i USA, der faldt sammen med et økonomisk boom, som betød opførelsen af mange nye skyskrabere. New York blev verdens mest befolkede by i 1948, hvor den overhalede London, der ellers havde været i front i et århundrede. De svære år under depressionen førte til valget af reformatoren Fiorello LaGuardia som borgmester, hvilket betød afslutningen for Tammany Hall efter firs års politisk dominans.

Panoramabillede af New York City, der viser mange af dens større seværdigheder, herunder Frihedsgudinden, Ellis Island, Empire State Building og World Trade Center, juli 2001.

De tilbagevendte veteraner fra 2. verdenskrig og andre immigranter fra Europa skabte et opsving i økonomien, og et byggeboom opstod, især i det østlige Queens med opførelsen af enorme boligområder. New York kom uskadt ud af krigen og blev efterfølgende verdens økonomiske centrum med Wall Street, det politiske centrum med opførelsen af FN's hovedkvarter i 1952, og det kunstneriske centrum med skabelsen af abstrakt ekspressionisme. I 1960'erne led byen under økonomiske problemer, stigende kriminalitet og raceoptøjer, som nåede et højdepunkt i 1970'erne.

I 1980 betød et opsving i byens finansielle sektor en forbedring af økonomien, og i 1990'erne var racespændingerne aftaget, kriminaliteten dalet dramatisk og bølger af nye immigranter ankom fra Asien og Latinamerika. Vigtige nye sektorer i økonomien, som , opstod, og byens befolkningstal nåede et nyt højdepunkt ved folketællingen i år 2000.

Byen var et af målene under terrorangrebet den 11. september 2001, hvor næsten 3.000 mennesker omkom under angrebet på World Trade Center, der fik de to tvilling-skyskrabere til at styrte sammen. One World Trade Center, der åbnede i oktober 2014 er opført på grunden, hvor tvillingetårnene tidligere stod.

Geografi

Satellitbillede, der viser det meste af de fem bydele, dele af det østlige New Jersey så vel som hovedvandvejene omkring New Yorks havn.

New York ligger i det nordøstlige USA, i det sydøstlige område af staten New York, omtrent halvvejs mellem Washington D.C. og Boston. Beliggenheden ved mundingen af Hudsonfloden, der løber gennem en beskyttet naturhavn og derefter ud i Atlanterhavet, har givet byen gode muligheder for at blive en vigtig handelsby. Store dele af New York er bygget på de tre øer Manhattan, Staten Island og Long Island. Her er der knapt med ledige byggegrunde og befolkningstætheden er derfor høj.

Hudsonfloden løber gennem for at munde ud i . Mellem New York og Troy er floden et æstuarium. Hudsonfloden adskiller New York fra New Jersey. East River, der faktisk er et tidevandsstræde, løber fra Long Island Sound og adskiller Bronx og Manhattan fra Long Island. Harlem River, der også er et tidevandsstræde mellem East- og Hudsonfloderne, adskiller Manhattan fra Bronx.

Byens landområder er blevet ændret betydeligt af menneskelig indgriben med intensiv inddæmning og landindvinding ved kysterne siden den hollandske kolonitid. Inddæmningen ses tydeligst i Lower Manhattan, hvor inddæmningen til blandt andet Battery Park City fandt sted i 1970'erne og 1980'erne. Nogle af de naturlige højdeforskelle er blevet udjævnet, så landområdet fremstår fladt, særligt på Manhattan.

Byens areal er på 831,386 km². Byens højeste punkt er på Staten Island, der er 124,9 meter over havets overflade. Den er samtidig det højeste punkt på østkysten syd for Maine. Højdedragets højeste punkt er dækket af en skov, som er en del af Staten Island Greenbelt.

Klima

Selv om byen ligger på samme breddegrad som meget varmere europæiske byer som Napoli og Barcelona, har New York et fugtigt kontinentalklima (Köppenklassifikation Dfa), som følge af den fremherskende vindretning, der bringer kold luft fra det indre nordamerikanske kontinent. New York har kolde vintre, men byens placering ved kysten holder temperaturen lidt højere end længere inde i landet, og dermed får byen et forholdsvis moderat snefald på omkring 60-80 cm årligt. New York har en frostfri periode på gennemsnitligt 199 dage hvert år. Forår og efterår i New York kan være omskiftelige og variere fra kolde og snerige til varme og fugtige. Sommeren i New York er varm og fugtig med i gennemsnit 18 til 25 sommerdage om året, hvor temperaturen er 32 °C eller højere. Skønt byen ikke normalt forbindes med orkaner, er den af og til påvirket af dem. gav oversvømmelse af det sydlige Manhattan, og orkanen i New England 1938 strejfede New York og dræbte mere end 700, de fleste i New England. Byens langvarige klimamønster påvirkes af den , en 70-årig opvarmings- og nedkølingsperiode i Atlanterhavet, som påvirker antallet og styrken af orkaner og storme i regionen. Mange videnskabsfolk mener dog, at den globale opvarmning vil ændre dette mønster.

Måned	jan	feb	mar	apr	maj	jun	jul	aug	sep	okt	nov	dec	År
Højeste temperatur °C	3	4	10	15	22	27	30	29	24	18	12	6	17
Laveste temperatur °C	-4	-3	2	7	12	17	20	19	16	10	5	-1	8
Regnmængde i mm	86	84	99	102	112	95	112	104	99	91	127	99	1,124
Kilde: Weatherbase

Miljø

Det miljømæssige fokus drejer sig især om styring af aktiviteterne hos byens ekstraordinært store og tætte befolkning. Brugen af offentlige transportmidler er den højeste i landet, og benzinforbruget i byen er på samme niveau som det gennemsnitligt var for hele landet i 1920'erne. New Yorks befolkningstæthed og begrænsede afhængighed af biler gør byen til en af de mest energieffektive i USA.

Unisphere i Flushing Meadows–Corona Park i Queens.

Byens udledning af drivhusgasser er relativt lav målt pr. indbygger: 7,1 tons pr. person, hvilket er lavere end for San Francisco, der udleder 11,2 tons pr. indbygger, og det nationale gennemsnit, der ligger på 24,5 tons pr. indbygger. Indbyggerne står tilsammen kun for én procent af landets samlede udledning, selv om de repræsenterer 2,7 procent af den samlede befolkning. Den gennemsnitlige newyorker bruger mindre end halvdelen af den elektricitet, en indbygger i San Francisco bruger, og næsten kun en fjerdedel af forbruget hos gennemsnitsindbyggeren i Dallas.

Store mængder koncentreret forurening i New York fører til en høj forekomst af astma og andre luftvejssygdomme blandt indbyggerne. I de senere år er der fokuseret på at nedbringe byens miljømæssige belastning, og bystyret er pålagt at købe de mest energieffektive produkter til brug i offentlige kontorer og almennyttige boliger. New York har landets største bestand af busser, der er dieselhybridbiler eller drevet af komprimeret naturgas, og nogle af de første hybridtaxaer er i drift. Byen er også førende med opførelse af "grønne bygninger", hvor blandt andet er et eksempel.

New York forsynes med drikkevand fra Catskill Mountains' beskyttede afvandingsareal. Som et resultat af afvandingsarealets integritet og uforstyrrede filtreringproces, er New York en af kun fem storbyer i USA med drikkevand, der er rent nok til ikke at skulle filtreres(renses) af vandbehandlingsanlæg.

Byens udformning

Panoramaer af skylines

360° panorama over Manhattan, set fra Empire State Building.

New Yorks skyline, set fra Liberty Island, med Midtown, Nedre Manhattan og Brooklyn.

New York City, set fra Hoboken i New Jersey.

Udsigt over Midtown Manhattan, set nord for Empire State Building

Arkitektur

Bedford-Stuyvesant i Brooklyn er et af mange kvarterer, hvor brunstensrækkehuse er fremtrædende.

Den bygningsform, der er tættest forbundet med New York er skyskraberen, en nyskabende bygningsform, som først opstod i Chicago og som ændrede måden at bygge byer på, fra den lave bebyggelse i europæisk tradition til enorme lodrette forretningskomplekser. New York er omgivet af vand, og den høje befolkningstæthed og de høje grundpriser i forretningsdistrikterne har medført, at byen er blevet stedet med den største samling af fritstående forretnings- og beboelsestårne i verden.

New Yorks har arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninger inden for mange forskellige stilarter. Det gælder blandt andet Woolworth Building (1913), en nygotisk skyskraber med forstørrede gotiske detaljer, som kan ses fra gadeniveau flere hundrede meter nede. I zonebekendtgørelsen af 1916 stilledes krav om tilbagetrækning af facader og begrænsning af byggerier til en vis størrelse i forhold til grundstørrelsen for at få sollys ned til gaderne.Art deco-designet på Chrysler Building (1930), med dens koniske top og stålspir afspejlede de nye regler. Bygningen opfattes af mange historikere og arkitekter som den flotteste i New York med dens helt specielle ornamentering, der blandt andet inkluderer gengivelserne af 1928-Chryslerørnen på hjørnerne i 61. etage, og de V-formede lysindsatser der leder op til stålspiret øverst.. Et indflydelsesrigt eksempel på den internationale stil i USA er (1957), kendetegnet ved anvendelse af synlige bronzefarvede I-formede på facaden for at fremhæve bygningens form. Condé Nast Building (2000) er et vigtigt eksempel på grønt design af amerikanske skyskrabere.

New Yorks store beboelsesområder er ofte kendetegnet ved de mange elegante brunstensrækkehuse, byresidenser og lejligheder, der blev bygget i perioden fra 1870 til 1930. Sten og mursten blev byens foretrukne byggematerialer, da træhusene blev fundet for brandfarlige efter . Modsat Paris, der gennem århundreder blev bygget af sin egen undergrunds kalksten, har New York altid fået sine byggematerialer fra et vidtstrakt netværk af stenbrud, og derfor har bygningerne ofte forskelligartede mønstre og farver. Et bemærkelsesværdigt træk ved mange af byens bygninger er, at de har deres eget vandtårn af træ monteret på taget. I 1800-tallet var det nødvendigt at montere disse på bygninger over seks etagers højde for at undgå et umådeholdent stort vandtryk i lavere højder, der ville kunne sprænge byens vandledninger. Havelejligheder blev populære i 1920'erne i udkantsområderne, blandt andet i i Queens, der blev mere tilgængelig med udvidelsen af undergrundsbanens net.

Bydele

New York består af fem (bydele), som er en usædvanlig form for administrativ inddeling, til administration af de fem amter, byen er opdelt i. I bydelene er der hundredvis af forskellige , mange med en helt unik historie og karakter. Hvis bydelene var selvstændige byer, ville fire af de fem (Brooklyn, Queens, Manhattan og Bronx) være blandt de ti mest befolkede byer i USA.

De fem bydele: 1: Manhattan, 2: Brooklyn, 3: Queens, 4: Bronx, 5: Staten Island

• Bronx (bef. 1.364.566) er New Yorks nordligste bydel. I den ligger Yankee Stadium, hjemmebane for New York Yankees og med det største andelslejlighedskompeks i USA, . Bortset fra en lille del af Manhattan kendt som Marble Hill, er Bronx den eneste del af byen, der ligger på USA's fastland. Den er hjemsted for Bronx Zoo, den største zoologiske have placeret i bymæssig bebyggelse i USA, som dækker et areal på 107,2 hektar, og har over 6.000 dyr. Bronx er stedet, hvor rap og hiphop-kulturen opstod.

• Brooklyn (bef. 2.511.408) er byens mest befolkede bydel og var en selvstændig by indtil 1898. Brooklyn er kendt for sine kulturelle, sociale og etniske forskelligheder, en uafhængig kunstscene, karakteristiske kvarterer og en unik arkitekturarv. Bydelen har også en lang kystlinje og Coney Island, oprettet i 1870'erne som et af de tidligste forlystelsesområder i landet.

• Manhattan (bef. 1.593.200) er den tættest befolkede bydel og hjemsted for de fleste af byens skyskrabere. Bydelen har de større forretnings- og finansområder i byen, samt mange kulturelle seværdigheder, blandt andet talrige museer, Broadway-området og Madison Square Garden. Manhattan er løst opdelt i Downtown Manhattan, Midtown Manhattan og . Uptown Manhattan er delt af Central Park i Upper East Side og Upper West Side, og "over" parken ligger Harlem.

• Queens (bef. 2.256.576) er geografisk den største bydel, og det etnisk mest forskelligartede amt i USA. Historisk blev en samling små byer og landsbyer grundlagt her af hollænderne, mens bydelen i dag hovedsagelig fungerer som beboelsesområde for middelklassen. Det er det eneste større amt i USA, hvor middelindkomsten for den sorte befolkning, omkring 52.000 dollar om året, har overhalet de hvides. I Queens ligger Shea Stadium, hjemmebane for New York Mets, og tennisturneringen US Open finder hvert år sted i Queens. I bydelen ligger også byens to store lufthavne, LaGuardia Airport og John F. Kennedy International Airport.

• Staten Island (bef. 475.014) er den mest forstadsagtige af de fem bydele. Den er forbundet med Brooklyn via Verrazano-Narrows-broen og den gratis færge Staten Island Ferry sejler til Manhattan. I bydelen lå indtil 2001 Fresh Kills Landfill, som var verdens største losseplads, men som nu er under omlægning til en stor bypark.

Kultur

Metropolitan Museum of Art er et af de største museer i verden.

„	Kulturen synes at være i luften, som en del af vejret	“
	— Forfatteren Tom Wolfe om New York.

Talrige større amerikanske kulturbevægelser er opstået i byen, såsom Harlem Renaissance, der etablerede den afrikansk-amerikanske litteraturkanon i USA. Byen var centrum for jazzen i 1940'erne, abstrakt ekspressionisme i 1950'erne, og fødselsstedet for hiphop-kulturen i 1970'erne. Byens punk rock-scene var indflydelsesrig i 1970'erne og 1980'erne, og byen har længe haft en blomstrende scene for . Prominente indie rock-bands fra New York er blandt andre The Strokes, Interpol, The Bravery, Scissor Sisters og . Byen er også vigtig i den amerikanske filmindustri. (1920), landets første avantgarde-film, blev optaget i byen. I dag er byen det næststørste center for filmindustrien i USA, selv om den er meget mindre end Hollywood.

Byen har mere end 2.000 kunst- og kulturorganisationer, og mere end 500 kunstgallerier af alle størrelser. Byens administration støtter kunstnere med et årligt budget, der er større end ' budget. Rige industrialister byggede i det 19. århundrede et netværk af større kulturelle institutioner, såsom den berømte Carnegie Hall og Metropolitan Museum of Art, der skulle blive internationalt anerkendte. Med det elektriske lys' komme blev mange teatre opført i byen, og i 1880'erne begyndte teatrene på Broadway og på 42nd Street at vise en ny form for teater, der skulle blive kendt som Broadway musical.

Under stærk påvirkning fra byens indvandrere begyndte teaterproducenter som , George M. Cohan og andre at bruge sange som fortællingsmiddel i opførelser, der ofte afspejlede temaer som håb og ambitioner. I dag er disse produktioner fast indhold på New Yorks teaterscene. Byens 39 største teatre (med flere end 500 sæder) er kollektivt kendt som "Broadway", efter den hovedfærdselsåre, af samme navn, der krydser Times Square-teaterdistriktet.

Lincoln Center for the Performing Arts, der indeholder , The Metropolitan Opera, New York City Opera, New York Philharmonic, New York City Ballet, , The Julliard School og , er det største kulturhus i USA. præsenterer opførelser af gratis forestillinger og musik i Central Park, samt 1.200 gratis koncerter, danse- og teaterstykker i alle fem bydele i sommermånederne.

Turisme

Central Park på Manhattan er den mest besøgte bypark i USA.

Omkring 40 millioner udenlandske og amerikanske turister besøger New York hvert år. Blandt større seværdigheder kan nævnes Empire State Building, Ellis Island, Broadway-opsætninger, museer som Metropolitan Museum of Art, og andre turistattraktioner som Central Park, Washington Square Park, Rockefeller Center, Times Square, Bronx Zoo, , luksusshopping på 5th Avenue og Madison Avenue, og begivenheder som i Greenwich Village og Tribeca Film Festival og gratis optrædener i Central Park ved Summerstage. Frihedsgudinden er en større turistattraktion og en af de mest karakteristiske ikoner for USA. Mange af byens etniske enklaver som , Flushing og , er større indkøbssteder for første- og andengenerationsindvandrere.

New York har over 113 km² park og 22 km offentlige strande. Manhattans Central Park, designet af Frederick Law Olmsted og Calvert Vaux, er den mest besøgte park i USA.Prospect Park i Brooklyn, også designet af Olmsted og Vaux, har en 36 hektar stor græsplæne.Flushing Meadows–Corona Park i Queens, byens tredjestørste, lagde grund til og .

New Yorks afvekslende madkultur er blevet påvirket af byens immigranter gennem tiden. og immigranter gjorde byen berømt for sine bagels, cheesecake og . Omkring 4.000 mobile madvogne er registreret i byen, og mange af dem er immigrantejede. De har gjort mellemøstlige spiser som falafel og kebab til faste indslag i byens gaderestauranter. Byen er også hjemsted for mange af de fineste -restauranter i USA.

Medier

New Yorks brug af kollektiv transport giver byen en stor avislæsermasse.

New York er et globalt centrum for fjernsyn, marketing, musik, aviser og bogudgivelser og er også det største mediemarked i USA. Nogle af byens mediekonglomerater er Time Warner, News Corporation, og Viacom. Syv af verdens otte største globale reklamebureauer har hovedkvarter i New York. Tre af musikkens ""-pladeselskaber ligger også i byen. En tredjedel af alle de amerikanske uafhængige film, der bliver produceret, produceres i New York. Mere end 200 aviser og 350 forbrugermagasiner har et kontor i byen. og 25.000 mennesker er ansat i bogforlagsbranchen.

To af de tre landsdækkede dagblade i USA er New York-aviser, The Wall Street Journal og The New York Times. Blandt de større tabloidaviser i byen kan nævnes og The New York Post, grundlagt i 1801 af Alexander Hamilton. Byen har også en større etnisk presse med 270 aviser og magasiner udgivet på mere end 40 sprog. er New Yorks største spansksprogede daglige avis, og den ældste i landet., udgivet i Harlem, er en prominent afrikansk-amerikansk avis. Village Voice er den største alternative avis.

Tv-industrien udviklede sig i New York og er en betydningsfuld arbejdsgiver i byens økonomi. De fire store amerikanske tv-stationer, ABC, CBS, FOX og NBC, har alle hovedkvarter i New York. Mange kabelkanaler ligger også i byen, blandt andet MTV, Fox News, HBO og Comedy Central. I 2005 blev der optaget mere end 100 tv-shows i New York.

Byen er også et større centrum for ikke-kommercielle medier. Den ældste offentlige tv-station i USA er , grundlagt i 1971. er byens største offentlige tv-station og er hovedleverandør af programmer til PBS. , en offentlig radiostation ejet af byen indtil 1997, har det største antal radiolyttere i USA. Byen New York styrer en offentlig broadcast-service, , der har produceret flere originale Emmy-vindende shows, som handler om musik og kultur i byens kvarterer, såvel som om byens administration.

Dialekt

New York-området har et karakteristisk sprog, kaldet New York-dialekten, alternativt kendt som brooklynese eller newyorkese. Dialekten opfattes ofte som en af de mest genkendelige i amerikansk-engelsk. Den klassiske version af denne dialekt er koncentreret i middel- og arbejderklassen af , og indflydelsen fra ikke-europæiske immigranter i de senere årtier har ledt til ændringer i denne karakteristiske dialekt.

Et af de mere opsigtsvækkende træk ved denne dialekt er dens "r-mangel". Den traditionelle New York-dialekt er , så lyden [ɹ] er stum sidst i en stavelse eller umiddelbart foran en konsonant; derfor udtales byens navn som "New Yawk". Der er ingen [ɹ] i ord som "park".

I de fleste gammeldags og ekstreme udgaver af New York-dialekten bliver vokallyden fra ord som "girl" og ord som "oil" en diftong [ɜɪ]. Dette misforstås ofte af personer, der taler andre dialekter, som en ombytning af "er"- og "oy"-lydene, så "girl" bliver udtalt "goil", og "oil" udtales som "erl"; hvilket fører til karikerede New York-udtaler som "Joizey" (Jersey), "Toidy-Toid Street' (33rd St.) og "terlet" (toilet). Figuren fra 1970'er-serien var et godt eksempel på en talende person, der havde denne egenskab. Dette særlige sprogmønster er ikke særligt fremherskende længere.

Sport

Det berømte Yankee Stadium.

New York City Marathon er det største marathonløb i verden.

New York har hold i de fire store nordamerikanske professionelle sportsligaer, der hver især også har deres hovedkvarterer i byen.

Baseball er byens største fansport. Der har været fjorten (World Series)-opgør mellem New York-hold, i serier kaldet . Byens to nuværende Major League Baseball-hold er de rivaliserende New York Yankees og New York Mets. Rivaliseringen er efter sigende lige så voldsom, som den er mellem Yankees og Boston Red Sox. Der er også to Minor League Baseball-hold i byen, og .

Byen er repræsenteret i amerikansk fodbold-ligaen med New York Jets og New York Giants (officielt "the New York Football Giants"), selv om begge hold spiller deres hjemmekampe i Meadowlands Stadium i nærliggende New Jersey.

New York Rangers repræsenterer byen i USA's ishockeyliga, med Madison Square Garden i Manhattan som hjemmebane.

Byens hold i USA's basketball-liga for mænd er New York Knicks, mens byens hold i er . Det første basketballmesterskab på college-niveau, , blev afholdt i New York i 1938 og finder stadig sted i byen. i Harlem er et afholdt spillested hvor mange professionelle spillere spiller i sommerligaen.

Som global by støtter New York mange sportsgrene ud over de nævnte. Blandt dem findes US Open (golf), New York City Marathon og , et årligt atletikstævne, hvis mest prominente begivenhed er . New York er også hjemsted for flere berømte golfklubber, blandt andet Winged Foot, der afholdt U.S. Open i 2006. Boksning er også en prominent del af byens sportsscene, med begivenheder som Amateur Boxing Golden Gloves, der bliver afholdt hvert år i Madison Square Garden. New York City Marathon er verdens største, og løbene i 2004-2006 har de tre øverste pladser i top tre over maratonløb med flest gennemførende løbere, med 37.866 gennemførende i 2006.

Mange sportsgrene forbindes med New Yorks immigrantmiljøer. , en gadeudgave af baseball, blev gjort populær af arbejderklasseunge fra puertoricanske, italienske, tyske og irske kvarterer i 1930'erne. I de senere år er der opstået flere amatør-cricketligaer med immigranter fra Sydasien og Caribien.

Økonomi

Fuldt panoramisk foto

New York er et globalt centrum for internationalt forretningsliv og handel, og er en af de tre "kommandocentraler" for verdensøkonomien (sammen med London og Tokyo). Byen er et større centrum for finans, forsikring, ejendomshandel, medier og kunst i USA. New Yorks metroområde havde et estimeret på 952,6 milliarder dollar i 2005, den største regionale økonomi i USA. Byens økonomi står for størstedelen af den økonomiske aktivitet i staterne New York og New Jersey. Mange større firmaer har hovedkvarter i New York, blandt andet 44 -firmaer. New York er også unik blandt de amerikanske byer ved sit store antal udenlandske firmaer. Et ud af ti private jobs i byen er hos et udenlandsk firma.

New York er hjemsted for nogle af nationens – og verdens – mest værdifulde ejendomme. Park Avenue 450 blev solgt den 2. juli 2007 for 510 millioner dollars, omkring 17.104 dollars pr. kvadratmeter og slog dermed den knap en måned gamle rekord for en amerikansk kontorbygning, da Madison Avenue 660 blev solgt i juni 2007 for 15.887 dollars pr. kvadratmeter.

New Yorks børs, New York Stock Exchange, der ligger på Wall Street, og NASDAQ er verdens største og næststørste børser, når der måles på gennemsnitlig daglig handelsvolumen og samlet markedskapitalisering. Den finansielle sektor i byen står for mere end 35 procent af byens indkomst. Ejendomshandel er en stor kraft i byens økonomi, eftersom den totale værdi af alle New Yorks ejendomme i 2006 lå på 802,4 milliarder dollar.Time Warner Center er ejendommen med den højest angivne markedsværdi med 11,1 milliarder dollars i 2006.

Byens tv- og filmindustri er den næststørste i landet efter Hollywood. De kreative industrier som "nye medier", marketing, mode, design og arkitektur står for en stadigt voksende andel af beskæftigelsen i New York, der har en stærk konkurrencemæssig fordel i disse industrier. Højteknologiske industrier som biokemi, softwareudvikling, spildesign og internetservices vokser også gennem New Yorks placering som endestation for flere transatlantiske telefonkabler. Andre vigtige sektorer inkluderer medicinalforskning, teknologi, non-profit organisationer og universiteter.

Produktion står for en stor, men aftagende del af beskæftigelsen. Tøj, kemikalier, metalprodukter, præfabrikerede fødevarer og møbler er nogle af de vigtigste produkter. Fødevareindustrien er den mest stabile større produktionssektor i byen. Fødevareproduktion er en industri med en værdi på 5 milliarder dollar, der beskæftiger mere en 19.000 ansatte, hvoraf mange er indvandrere, der taler meget lidt engelsk. Chokolade er New York førende eksportspecialitet, med en eksportværdi på mere end 234 millioner dollar.

Demografi

New York sammenlignet
Folketælling 2000	Byen NY	Staten NY	U.S.A.
Total befolkning	8.213.839	18.976.457	281.421.906
Befolkning, procents ændring, 1990 til 2000	+9,4%	+5,5%	+13,1%
Befolkningstæthed	10.194/km²	155/km²	31/km²
Gennemsnitslig husstandsindkomst (1999)	$38.293	$43.393	$41.994
Bacheloruddannelse eller højere	27%	27%	29%
Udenlandsk født	36%	20%	11%
Hvid (ikke-spansk)	37%	62%	67%
Sort	28%	16%	12%
Spansk (alle racer)	27%	15%	11%
Asiatisk	10%	6%	4%

New York er den mest befolkede by i USA, med en anslået befolkning i 2005 på 8.213.839 (fra 7,3 millioner i 1990). Dette svarer til omkring 40 procent af staten New Yorks befolkning og en tilsvarende procentdel af den regionale metroregions befolkning. Over det seneste årti har byens befolkningstal været støt stigende, og demografikere anslår, at befolkningstallet vil ligge mellem 9,2 og 9,5 millioner i 2030.

New Yorks to nøgledemografiske egenskaber er dens befolkningstæthed og kulturelle forskelligartethed. Byens befolkningstæthed på 10.194 pr. kvadratkilometer gør den til en af de tættest befolkede amerikanske byer med en befolkning på over 100.000. Manhattans befolkningstæthed er 25.846 indbyggere pr. kvadratkilometer, det højeste i noget amt i USA.

New York er exceptionelt mangfoldig. Gennem sin historie har byen været et større indrejsested for immigranter til USA; begrebet "melting pot" (smeltedigel) blev først brugt til at beskrive de tæt befolkede immigrantkvarterer på Lower East Side. 36 procent af byens befolkning er født i udlandet. Blandt amerikanske byer er denne andel kun højere i Los Angeles og Miami, men immigrantfællesskaberne i disse byer er domineret af få nationaliteter, mens der i New York ikke er en enkelt dominerende region eller land. De ti mest repræsenterede lande i den nutidige indvandring er Den Dominikanske Republik, Kina, Jamaica, Guyana, Pakistan, Ecuador, Haiti, Trinidad og Tobago, Colombia og Rusland. Der tales omkring 170 sprog i byen.

Historisk befolkningstal
Tælling	Bef.tal		%±
	33.131		—
	696.490		—
	3.437.202		—
	5.620.048		—
	7.891.957		—
	7.781.984		-1.4%
	7.894.862		1.5%
	7.071.639		-10.4%
	7.322.564		3.5%
2000	8.008.288		9.4%
Anslået 2005	8.143.197		1.7%
Population 1790 - 1990

New Yorks metropolregion er hjemsted for det største jødiske fællesskab uden for Israel; Tel Aviv har et mindre befolkningstal (ikke-metropol/inden for kommunens grænser) end den jødiske befolkning i New York, hvilket gør New York til det største jødiske fællesskab i verden. Omkring 12 procent af newyorkerne er jødiske. Byen er også hjemsted for næsten en fjerdedel af nationens indisk-amerikanske befolkning, og for det største afrikansk-amerikanske fællesskab i nogen by i landet.

Byens fem største etniske grupper var i 2005: puertoricanere, italienere, caribiere, dominikanere og kinesere. Den puertoricanske befolkningsgruppe i New York er den største uden for Puerto Rico. Italienske amerikanere emigrerede til byen i stort tal i det tidlige 20. århundrede. De irske amerikanere i New York, den sjettestørste gruppe, har også en nævneværdig repræsentation; en af halvtreds newyorkere af europæisk afstamning bærer en karakteristisk genetisk signatur på deres Y-kromosomer nedarvet fra Niall Noigíallach, en irsk højkonge i det femte århundrede f.Kr.

New York har store indkomstforskelle. I 2005 var den gennemsnitlige indkomst for husstande i folketællingens velhavergruppe 188.697 dollars, mens det for den fattigste gruppe var 9.230 dollars. Forskellen er udvidet af lønstigninger i de høje indkomstklasser, mens lønningerne er stagneret i de mellemste og lavere klasser. I 2006 var den gennemsnitlige ugeløn på Manhattan 1.453 dollars, den højeste og hurtigst voksende blandt de største amter i USA. Bydelen oplever også et babyboom, der er unikt blandt amerikanske byer. Siden 2000 er antallet af børn under fem år i bydelen steget med mere end 32 procent.

Husejerskab i New York er på omkring 33 procent, meget lavere end det nationale gennemsnit på 69 procent. Der er normalt omkring 3 og 4,5 procent ledige lejligheder i byen, afgjort under den 5 procent-grænse, der er defineret som kritisk husmangel, der plejede at retfærdiggøre huslejekontrol og lejestabilisering. Omkring 33 procent af lejlighederne har et loft over huslejen. At finde lejligheder, særligt billige, i New York kan være en udfordring.

Administration

, hjemsted for mange regeringskontorer, er en af de største administrationskontorbygninger i verden.

Siden sin konsolidering i 1898 har byen været en metropolkommune, ledet af en borgmester med store magtbeføjelser over for byrådsstyret. Administrationen af New York er mere centraliseret end i mange andre byer i USA. I New York er den centrale administration ansvarlig for uddannelse, fængsler, biblioteker, offentlig sikkerhed, rekreative faciliteter, sanitet, vandforsyning og bistandshjælp. Borgmesteren i New York og byrådsmedlemmerne vælges for fireårige perioder. New Yorks byråd har en enkeltkammerstruktur bestående af 51 rådsmedlemmer, hvis distrikter er defineret af geografiske befolkningsgrænser. Borgmesteren og byrådsmedlemmerne kan maksimalt vælges for to fireårige valgperioder.

Borgmesteren er Michael Bloomberg, forhenværende demokrat men nu uafhængigt valgt som republikaner i 2001 og genvalgt i 2005 med 59 procent af stemmerne. Han er kendt for at have overtaget kontrollen med byens uddannelsessystem fra staten, gennemført zoneændringer og befordret økonomisk udvikling, sund finansiel styring og aggressiv offentlig sundhedspolitik. For sin anden valgperiode har Bloomberg gjort skolereform, fattigdomsbekæmpelse og streng våbenkontrol til de centrale politikker. Sammen med Bostons borgmester grundlagde han i 2006 , en organisation med det erklærede mål at "gøre offentligheden mere sikker ved at få illegale våben væk fra gaderne." Medlemmer af det Demokratiske Parti er valgt til flertallet af byens offentlige embeder. 66 procent af de registrerede vælgere i byen er demokrater, og i New Yorks valgdistrikt har en republikaner ikke opnået flertal ved delstats- eller præsidentvalg siden 1924.

New York er den vigtigste kilde til politisk pengeindsamling i USA, eftersom fire af postnumrene på Manhattan er blandt de fem, der har givet flest politiske pengebidrag på landsplan. I postdistriktet 10021, Upper East Side, blev der indsamlet flest penge til præsidentkampagnen i 2004 for både George W. Bush og John Kerry. Byen har en stærk ubalance i betalinger til og fra de nationale administrationer og statsadministrationen. New York modtager 83 cent i ydelser for hver dollar byen sender til den føderale administration i skatter (årligt afleverer byen 11,4 milliarder dollar mere end den får retur). Byen afleverer også 11 milliarder dollar mere til staten New York årligt, end den får retur.

Nær rådhuset findes retsbygningerne for (USA's distriktsdomstol for New Yorks sydlige retsdistrikt) og (USA's appelret for andet retsdistrikt) samt . Brooklyn er hjemsted for (USA's distriktsdomstol for New Yorks østlige retsdistrikt), og hver bydel har en afdeling af (delstaten New Yorks højesteret) og andre delstatsdomstole. I sin egenskab af vært for FN har byen verdens største konsulære korps omfattende 122 konsulater, generalkonsulater og honorære konsulater.

Kriminalitet

NYPD-køretøj holdende på Times Square.

New York er blandt de sikreste byer i USA: ud af 216 byer i USA med en befolkning på mere end 100.000 indbyggere i 2002, lå byen nummer 197 i antallet af forbrydelser (med omkring den samme kriminalitetsniveau som Provo i Utah). Voldskriminalitet i New York er faldet med 75 procent i de seneste tolv år, og antallet af mord var i 2005 var på sit laveste niveau siden 1963. Kriminalitetsniveauet toppede i 1980'erne og de tidlige 1990'ere, da crack-epidemien ramte byen. I 1990'erne iværksatte New York City Police Department (NYPD, New Yorks politi) (et projekt til mindskelse af kriminalitet), ituslåede vinduer-strategien og andre strategier i en større kampagne for at mindske kriminaliteten. Det dramatiske fald er af kriminologer blevet tilskrevet disse strategier sammen med crack-epidemiens ophør og demografiske ændringer.

Organiseret kriminalitet har længe været forbundet med New York, begyndende med gadebanderne og i slumkvarteret i 1820'erne. I det 20. århundrede øgedes mafiaens indflydelse, domineret af de fem familier. Gadebander, blandt andet , voksede også i antal i det senere 20. århundrede. Flere større oprør har fundet sted i New York siden midten af 1800-tallet, blandt andet New York Draft Riots i 1863, flere oprør ved og i Harlem.David Berkowitz' (Son of Sam) seriemorder, der begyndte den 29. juli 1976, terroriserede byen i et helt år.

Uddannelse

Byens offentlige skolesystem, der administreres af , er det største i USA. Omkring 1,1 millioner studerende bliver undervist i mere end 1.200 separate folkeskoler og high schools. Der er desuden omkring 900 private sekulære og religiøse skoler i byen, blandt andre nogle af de mest prestigefyldte privatskoler i USA.

Columbia University i -kvarteret på Manhattan.

Fordham Universitys Keating Hall i Bronx.

Selvom byen normalt ikke omtales som en "universitetsby", er der omkring 594.000 universitetsstuderende i byen, det højeste antal i en hvilken som helst by i USA. I 2005 var tre ud af fem beboere på Manhattan collegeuddannede, og en ud af fire havde længere videregående uddannelse, og dermed har byen en af de højeste koncentrationer af højt uddannede folk i nogen amerikansk by. Offentlig universitetsundervisning udbydes af , landets tredjestørste offentlige universitetssystem, og , der er en del af . New York er ligeledes hjemsted for blandt andre Barnard College, , Columbia University, , Fordham University, , , , New York University, , og . Byen har dusinvis andre private colleges og universiteter, blandt andre mange religiøse og institutioner med særlige formål, så som The Juilliard School.

En stor del af den videnskabelige forskning i byen udføres inden for medicin og biovidenskab. New York er den by i USA med flest tildelinger af ph.d.-, doktor- og tilsvarende grader i biovidenskab. Byen har 40.000 licenserede læger og 127 nobelpristagere med rødder i de lokale institutioner. Byen modtager den næststørste årlige finansiering fra National Institutes of Health blandt alle byer i USA. Blandt de større biomedicinske forskningsinstitutioner kan nævnes , Rockefeller University, , og .

New York Public Library, der har den største bogsamling i noget offentligt biblioteksvæsen i landet, dækker Manhattan, Bronx og Staten Island. Queens dækkes af Queens Borough Public Library, der er landets næststørste offentlige biblioteksvæsen, og Brooklyn Public Library tilbyder borgerne i Brooklyn adgang til et bibliotek. New York Public Library har adskillige videnskabelige biblioteker, blandt andre .

Transport

New York er hjemsted for de to travleste jernbanestationer i USA, en af dem er Grand Central Terminal, som er afbildet her.

Det offentlige transportsystem i New York er indbyggernes mest populære transportform. Omkring en ud af tre rejsende med de offentlige transportmidler og to tredjedele af USA's togpassagerer bor i New York og dens forstæder. Dette står i skarp kontrast til resten af landet, hvor omkring 90 procent af pendlerne kører i bil til deres arbejdsplads. New York er den eneste by i USA, hvor mere end halvdelen af alle husstande ikke ejer en bil (på Manhattan er det 75 procent af beboerne, der ikke har bil. På landsplan er tallet 8 procent).

New York City Subway (New Yorks undergrundsbane) er det største i verden målt på banelængde med 1.062 kilometer hovedspor, og målt på antallet af stationer i brug, med 468. Det er også det fjerdestørste når der måles på antallet af passagerer årligt (1,4 milliarder rejser i 2005). Transportsystemet i New York er enormt og komplekst. Det omfatter den længste hængebro i Nordamerika, verdens første mekanisk ventilerede tunnel, mere end 12.000 gule taxaer og en gondolbane, der transporterer pendlere mellem Roosevelt Island og Manhattan.

New Yorks offentlige og pendlerjernbaner er de største i Nordamerika. Jernbanen, der forbinder forstæderne i med byen, har mere end 250 stationer og 20 linjer. Pendlerjernbanesystemet samles på de to travleste jernbanestationer i USA, Grand Central Terminal og Pennsylvania (Penn) Station.

New York er det største knudepunkt i USA for international passagerflytrafik. Området betjenes af tre større lufthavne, John F. Kennedy International Airport, Newark Liberty International Airport og LaGuardia Airport. Der er planer for en fjerde lufthavn, nær Newburgh, der skal overtages og udvides af Port Authority of New York and New Jersey (der administrerer de tre andre lufthavne), og som skal aflaste de øvrige lufthavne, så den stadig stigende passagertrafik kan afvikles. 100 millioner rejsende brugte de tre lufthavne i 2005, og byens luftrum er det travleste i landet. Internationale fly fra JFK og Newark stod for omkring en fjerdedel af alle amerikanske rejsende, der rejste udenlands i 2004.

Den udbredte brug af offentlige transportmidler i New York gør sammen med 120.000 daglige cyklister og mange pendlere til fods byen til den mest energieffektive større by i USA. Byen er i stand til at klare en oliekrise med en prisstigning fra 3 til 8 dollars per gallon. Fodgængere og cyklister står for 21 procent af al transport i byen, hvor tallet for metroregioner på landsplan er omkring 8 procent.

Venskabsbyer

New York har ti venskabsbyer, ni af dem gennem byens medlemskab i (SCI). Året for påbegyndelsen af hvert venskabsforhold er angivet i parenteserne.

Tokyo, Japan (1960) Beijing, Kina (1980) Madrid, Spanien (1982) Kairo, Egypten (1982) Santo Domingo, Dominikanske Republik (1983)

Rom, Italien (1992) Budapest, Ungarn (1992) (ikke gennem SCI) Jerusalem, Israel (1993) Tel Aviv, Israel (1996) London, Storbritannien (2001) Johannesburg, Sydafrika (2003)

Se også

• Borgmestre i New York – liste over borgmestre i New York siden 1665

Noter

1. www.nyc.gov, hentet 12. februar 2023 (fra Wikidata).
2. www.history.com (fra Wikidata).
3. 2020 United States Census, hentet 1. januar 2022 (fra Wikidata).
4. United States Census Bureau, hentet 16. oktober 2023.
   public.tableau.com, hentet 16. oktober 2023 (fra Wikidata).
5. Storbyer er byer med over 100.000 indbyggere. Kilde: "2000 Census: US Municipalities Over 50,000: Ranked by 2000 Density". Demographia. Hentet 12. juni 2007.
6. "Annual Estimates of the Population of Combined Metropolitan Statistical Areas: April 1, 2000 to July 1, 2006". U.S. Census Bureau. Arkiveret fra originalen 14. september 2007. Hentet 26. juli 2007.
7. "Queens: Economic Development and the State of the Borough Economy" (PDF). New York State Office of the State Comptroller. juni 2006. Hentet 21. marts 2007.
8. "The Newest New Yorkers: 2000" (PDF). New York City Department of City Planning. 2005. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. marts 2009. Hentet 27. marts 2007.
9. Toop, David (1992). Rap Attack 2: African Rap to Global Hip Hop. Serpents Tail. ISBN 1-85242-243-2.
10. Rankin, Rebecca B., Cleveland Rodgers (1948). New York: the World's Capital City, Its Development and Contributions to Progress. Harper.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
11. Miller, Christopher L., George R. Hamell (september 1986). "A New Perspective on Indian-White Contact: Cultural Symbols and Colonial Trade". The Journal of American History. 73 (2). Hentet 21. marts 2007.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
12. Homberger, Eric (2005). The Historical Atlas of New York City: A Visual Celebration of 400 Years of New York City's History. Owl Books. s. p. 34. ISBN 0-8050-7842-8. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
13. "Gotham Center for New York City History" Timeline 1700-1800
14. Moore, Nathaniel Fish (1876). An Historical Sketch of Columbia College, in the City of New York, 1754-1876. Columbia College. s. p. 8. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
15. "The People's Vote: President George Washington's First Inaugural Speech (1789)". U.S. News and World Report. Hentet 2007-05-28.
16. "The Great Fire – Full Particulars of the Buildings Burnt – Names of the Sufferers". New York Daily Tribune. July 20, 1845. p. 2. Retrieved July 17, 2020 – via Library of Congress.
17. Bridges, William (1811). Map of the City of New York and Island of Manhattan with Explanatory Remarks and References.
18. Lankevich (1998), pp. 67–68.
19. Mushkat, Jerome Mushkat (1990). Fernando Wood: A Political Biography. Kent State University Press. s. p. 36. ISBN 0-87338-413-X. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
20. Cook, Adrian (1974). The Armies of the Streets: The New York City Draft Riots of 1863. s. pp. 193-195. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
21. The 100 Year Anniversary of the Consolidation of the 5 Boroughs into New York City, New York City. Hentet 2007-06-29.
22. "Cornell University Library: Triangle Factory Fire". Cornell University. Hentet 12. marts 2007.
23. Allen, Oliver E. (1993). "Kapitel 9: The Decline". The Tiger – The Rise and Fall of Tammany Hall. Addison-Wesley Publishing Company. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
24. Burns, Ric (22. august 2003). "The Center of the World - New York: A Documentary Film (Transcript)". PBS. Arkiveret fra originalen 19. august 2006. Hentet 20. juli 2006.
25. Office Buildings - Skyscrapers || World Trade Center
26. Washington, D.C. er 228 mil fra New York, mens Boston er 217 mil fra byen – Google Maps
27. "Information about the Hudson River estuary". Arkiveret fra originalen 4. juni 2017. Hentet 14. september 2007.
28. Gillespie, Angus K. (1999). Twin Towers: The Life of New York City's World Trade Center. Rutgers University Press. s. p. 71. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
29. "Land Use Facts". New York City Department of City Planning. Arkiveret fra originalen 30. marts 2007. Hentet 2007-03-13. New Yorks totale areal er 1214,445 km², hvoraf 414,087 km² er vand, og 831,386 km² er land.
30. Lundrigan, Margaret (2004). Staten Island: Isle of the Bay, NY. Arcadia Publishing. s. p. 10. ISBN 0-7385-2443-3. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
31. Howard, David (2002). Outside Magazine's Urban Adventure New York City. W. W. Norton & Company. s. 35. ISBN 0-393-32212-2.
32. "The Climate of New York". New York State Climate Office. Hentet 2007-03-27.
33. Riley, Mary Elizabeth (2006). "Assessing the Impact of Interannual Climate Variability on New York City's Reservoir System" (PDF). Cornell University Graduate School for Atmospheric Science. Arkiveret (PDF) fra originalen 25. september 2006. Hentet 2007-03-27.
34. Romm, Joseph J., Hell and High Water: Global Warming — the Solution and the Politics, pp. 44, 47 (2006) William Morrow & Co. ISBN 0-06-117212-X citing MIT's and Kerry Emanuel's research as showing that the AMO has now been supplanted by global warming as the "dominant force" in the Atlantic climate.
35. Jervey, Ben (2006). The Big Green Apple: Your Guide to Eco-Friendly Living in New York City. Globe Pequot Press. ISBN 0-7627-3835-9.
36. Owen, David (18. oktober 2004). "Green Manhattan". The New Yorker.
37. "Inventory of New York City Greenhouse Gas Emissions" (PDF). New York City Office of Long-term Planning and Sustainability. april 2007. Hentet 2007-04-11.
38. "Global Warming and Greenhouse Gases". PlaNYC / The City of New York. 12. juni 2006. Arkiveret fra originalen 25. december 2010. Hentet 13. december 2006.
39. Coburn, Jason, Jeffrey Osleeb, Michael Porter (juni 2006). "Urban Asthma and the Neighbourhood Environment in New York City". Health & Place. 12(2): 167-179. PMID 16338632.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
40. DePalma, Anthony (11. december 2005). "It Never Sleeps, but It's Learned to Douse the Lights". The New York Times. Hentet 2006-07-19.
41. "A Century of Buses in New York City". Metropolitan Transportation Authority. Arkiveret fra originalen 25. maj 2006. Hentet 2006-11-17. Se også New York City's Yellow Cabs Go Green Arkiveret 7. januar 2009 hos Wayback Machine, press release, Sierra Club, 1. juli 2005, hentet 2006-07-19
42. Pogrebin, Robin (16. april 2006). "7 World Trade Center and Hearst Building: New York's Test Cases for Environmentally Aware Office Towers". The New York Times. Hentet 2006-07-19.
43. "Current Reservoir Levels". New York City Department of Environmental Protection. Hentet 4. juni 2007.
44. Miele, Joel A., Sr (20. november 1998). "Maintaining Water Quality that Satisfies Customers: New York City Watershed Agricultural Program". International Water Supply Symposium Tokyo 1998. New York City Department of Environmental Protection. Arkiveret fra originalen 24. juni 2007. Hentet 17. november 2006.
45. "New York City 2005 Drinking Water Supply and Quality Report" (PDF). New York City Department of Environmental Protection. 2005. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2006. Hentet 17. august 2007.
46. "About New York City". Emporis. Hentet 2007-03-21.
47. Fischler, Raphael (1998). "The Metropolitan Dimension of Early Zoning: Revisiting the 1916 New York City Ordinance". Journal of the American Planning Association. 64(2).
48. "Favorites! 100 Experts Pick Their top 10 New York Towers". The Skyscraper Museum. 22. januar 2006. Hentet 2007-04-11.
49. Plunz, Richar A. (1990). "Chapters 3 [Rich and Poor] & 4 [Beyond the Tenement]". History of Housing in New York City: Dwelling Type and Change in the American Metropolis. Columbia University Press. ISBN 0-231-06297-4.
50. Lankevich (1998), pp. 82–83.
51. Wilson, Rufus Rockwell (1902). New York: Old & New: Its Story, Streets, and Landmarks. J.B. Lippincott. s. p. 354. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
52. B. Diamonstein–Spielvoegel, Barbaralee (2005). The Landmarks of New York. Monacelli Press. ISBN 1-58093-154-5. Se også Whyte, William H. (1939). The WPA Guide to New York City. New Press. ISBN 1-56584-321-5.
53. Elliot, Debbie (2. december 2006). "Wondering About Water Towers". National Public Radio. Hentet 11. april 2007.
54. Hood, Clifton (2004). 722 Miles: The Building of the Subways and how They Transformed New York. Johns Hopkins University Press. s. pp. 175–177. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
55. Benjamin, Gerald, Richard P. Nathan (1990). Regionalism and realism: A Study of Government in the New York Metropolitan Area. Brookings Institute. s. p. 59. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
56. "The Current Population of NYC (2005)" (PDF). New York City Department of City Planning. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. juni 2007. Hentet 2007-03-13. Tallet anført af U.S. Census Bureau i september 2006.
57. Frazier, Ian (26. juni 2006). "Utopia, the Bronx". The New Yorker. Hentet 26. marts 2007.
58. Ward, Candace (2000). New York City Museum Guide. Dover Publications. s. 72. ISBN 0-486-41000-5.
59. Immerso, Michael (2002). Coney Island: The People's Playground. Rutgers University Press. s. 3. ISBN 0-8135-3138-1.
60. O'Donnell, Michelle (4. juli 2006). "In Queens, It's the Glorious 4th, and 6th, and 16th, and 25th..." New York Times. Hentet 2006-07-19.
61. Roberts, Sam (10. januar 2006). "Black Incomes Surpass Whites in Queens". The New York Times. Hentet 2007-03-28.
62. "Fresh Kills Park: Lifescape - Draft Master Plan" (PDF). New York City Department of City Planning. marts 2006. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. oktober 2009. Hentet 2007-06-03.
63. Speeches: Tom Christopher Exhibit Opening Arkiveret 23. juli 2007 hos Wayback Machine, press release, Consulate General of the United States: Frankfurt, 9 maj 2007, hentet 2007-05-25
64. Bruce Posner (2005). Picturing a Metropolis: New York City Unveiled (DVD). Unseen Cinema.
65. "The Migration of U.S. Film & Television Production" (PDF). The United States Department of Commerce. marts 2001. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. september 2006. Hentet 2007-06-14.
66. "Creative New York" (PDF). Center for an Urban Future. december 2005. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. januar 2011. Hentet 2006-06-19.
67. Welsh, Anne Marie (6. juni 2004). "2 plays + 9 nominations = good odds for locals". San Diego Union-Tribune. Hentet 2007-06-08.
68. "Summerstage: Our Mission". Summerstage.org. Arkiveret fra originalen 20. august 2008. Hentet 2007-05-31.
69. "NYC Statistics" (engelsk). NYC & Company. Arkiveret fra originalen 19. august 2006. Hentet 3. august 2006.
70. "Statue of Liberty" (engelsk). New York Magazine. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2008. Hentet 20. juni 2006.
71. "Mayor Giuliani Announces Amount of Parkland in New York City has Passed 28,000 Acre Mark" (engelsk). New York City Mayor's Office. 3. februar 1999. Hentet 6. juni 2007.
72. "Beaches" (engelsk). New York City Department of Parks & Recreation. Arkiveret fra originalen 29. september 2007. Hentet 6. juni 2006.
73. "City Park Facts" (engelsk). The Trust for Public Land, Center for City Park Excellence. juni 2006. Arkiveret fra originalen 15. marts 2011. Hentet 19. juli 2006.
74. "General Information" (engelsk). Prospect Park Alliance. Arkiveret fra originalen 10. juni 2007. Hentet 6. juni 2007.
75. Bleyer, Jennifer (14. maj 2006). "Kebabs on the Night Shift" (engelsk). The New York Times. Hentet 19. juli 2006.
76. Collins, Glenn (3. november 2005). "Michelin Takes on the City, Giving Some a Bad Taste" (engelsk). The New York Times. Hentet 19. juli 2006.
77. Ivry, Sara (26. december 2005). "Since Riders had no Subways, Commuter Papers Struggled, Too". The New York Times. Hentet 2006-07-19.
78. Tampa Bay 12th largest media market now Arkiveret 8. august 2007 hos Wayback Machine, press release, Tampa Bay Partnership, 26. august 2006, hentet 2007-05-31
79. Top 10 Consolidated Agency Networs: Ranked by 2006 Worldwide Network Revenue, Agency Report 2007 Index (April 25, 2007). Retrieved on June 8, 2007.
80. "Request for Expressions of Interest" (PDF). The Governors Island Preservation & Education Corporation. 2005. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. juni 2007. Hentet 2007-03-26.
81. "Media and Entertainment". New York City Economic Development Corporation. Arkiveret fra originalen 28. januar 2008. Hentet 2006-07-19.
82. "Ethnic Press Booms In New York City". Editor & Publisher. 10. juli 2002. Arkiveret fra originalen 30. juni 2008. Hentet 2007-03-26.
83. "el diario/La Prensa: The Nation's Oldest Spanish-Language Daily". New America Media. 27. juli 2005. Arkiveret fra originalen 22. maj 2008. Hentet 2007-06-09.
84. 2005 is banner year for production in New York Arkiveret 1. februar 2013 hos Wayback Machine, press release, The City of New York Mayor's Office of Film, Theater and Broadcasting, 28. december 2005, hentet 2006-07-19
85. Community Celebrates Public Access TV's 35th Anniversary Arkiveret 25. august 2010 hos Wayback Machine, press release, Manhattan Neighborhood Network, 6. august 2006, hentet 2007-04-28. "Public access TV was created in the 1970s to allow ordinary members of the public to make and air their own TV shows—and thereby exercise their free speech. It was first launched in the U.S. in Manhattan July 1st 1971, on the Teleprompter and Sterling Cable systems, now Time Warner Cable."
86. "Top 30 Public Radio Subscribers: Spring 2006 Arbitron" (PDF). Radio Research Consortium. 28. august 2006. Arkiveret fra originalen (PDF) 13. januar 2013. Hentet 2006-11-17.
87. Newman, Michael (2005) "New York Talk" in American Voices Walt Wolfram and Ben Ward (eds). p.82-87 Blackwell ISBN 1-4051-2109-2
88. [Sontag, Deborah. "Oy Gevalt! New Yawkese An Endangered Dialect?", The New York Times, February 14, 1993. Accessed July 8, 2007.
89. "Postseason Overview". National Invitation Tournament. Hentet 2007-06-06.
90. World's Largest Marathons Arkiveret 21. juli 2013 hos Wayback Machine, . Accessed June 28, 2007.
91. Sas, Adrian (Producer) (2006). It's my Park: Cricket (TV-Series). New York City: . Arkiveret fra originalen 27. september 2009. Hentet 14. september 2007. {{cite AV media}}: Mere end en |accessdate= og |access-date= angivet (hjælp); Mere end en |archivedate= og |archive-date= angivet (hjælp); Mere end en |archiveurl= og |archive-url= angivet (hjælp)
92. Sassen, Saskia (2001). The Global City: New York, London, Tokyo (2 udgave). Princeton University Press. ISBN 0-691-07063-6.
93. "NYC Business Climate - Facts & Figures". New York City Economic Development Corporation. Arkiveret fra originalen 14. februar 2008. Hentet 2007-06-08.
94. Wylde, Kathryn (23. januar 2006). "Keeping the Economy Growing". Gotham Gazette. Hentet 2006-07-19.
95. Quirk, James. "Bergen offices have plenty of space", , July 5, 2007. Accessed July 5, 2007. "On Monday, a 26-year-old, 33-story office building at 450 Park Ave. sold for a stunning $1,589 per square foot, or about $510 million. The price is believed to be the most ever paid for a U.S. office building on a per-square-foot basis. That broke the previous record -- set four weeks earlier -- when 660 Madison Ave. sold for $1,476 a square foot."
96. Claessens, Stjin (september 2000). "Electronic Finance: Reshaping the Financial Landscape Around the World" (PDF). The World Bank. Hentet 2007-03-27.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
97. Orr, James and Giorgio Topa (1. januar 2006). "Challenges Facing the New York Metropolitan Area Economy" (PDF). Current Issues in Economics and Finance - Second District Highlights. New York Federal Reserve. Hentet 2007-06-05.
98. "Tentative Assessment Roll: Fiscal Year 2008" (PDF). New York City Department of Finance. 15. januar 2007. Arkiveret (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet 2007-03-21.
99. "NYC Film Statistics". Mayor's Office of Film, Theatre, and Broadcasting. Arkiveret fra originalen 14. februar 2008. Hentet 2007-06-07.
100. Currid, Elizabeth (2006). "New York as a Global Creative Hub: A Competitive Analysis of Four Theories on World Cities". Economic Development Quarterly. 20(4): 330-350.
101. "Telecommunications and Economic Development in New York City: A Plan for Action" (PDF). New York City Economic Development Corporation. marts 2005. Arkiveret (PDF) fra originalen 30. maj 2005. Hentet 2006-07-19.
102. "Protecting and Growing New York City's Industrial Job Base" (PDF). The Mayor's Office for Industrial and Manufacturing Business. januar 2005. Arkiveret (PDF) fra originalen 25. januar 2006. Hentet 2006-07-19.
103. "More Than a Link in the Food Chain" (PDF). The Mayor's Office for Industrial and Manufacturing Business. februar 2007. Arkiveret (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet 2007-02-14.
104. "New York City Population Projections by Age/Sex and Borough, 2000-2030" (PDF). New York City Department of City Planning. december 2006. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. januar 2007. Hentet 2007-03-27. Se også Roberts, Sam (19. februar 2006). "By 2025, Planners See a Million New Stories in the Crowded City". New York Times. Hentet 2006-07-19.
105. United States -- Places and (in selected states) County Subdivisions with 50,000 or More Population; and for Puerto Rico Arkiveret 8. juni 2011 hos Wayback Machine, United States Census Bureau United States Census, 2000. Accessed June 12, 2007.
106. "Population Density" Arkiveret 10. februar 2007 hos Wayback Machine, Geographic Information Systems – GIS of Interest. Accessed May 17, 2007. "What I discovered is that out of the 3140 counties listed in the Census population data only 178 counties were calculated to have a population density over one person per acre. Not surprisingly, New York County (which contains Manhattan) had the highest population density with a calculated 104.218 persons per acre."
107. "Census 2000 Data for the State of New York". U.S. Census Bureau. Hentet 2006-07-19.
108. "Appendix Table 5-4: Ten Largest Sources of the Foreign-Born by County New York Metropolitan Region, 2000" (PDF). New York City Department of City Planning. 2005. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. juni 2007. Hentet 2007-03-26.
109. Data for New York city, New York Arkiveret 22. november 2011 hos Wayback Machine, United States Census Bureau. Accessed June 12, 2007.
110. Gibson, Campbell. Population of the 100 Largest Cities and Other Urban Places in the United States:1790 to 1990, United States Census Bureau, June 1998. Accessed June 12, 2007.
111. "Jewish Community Study of New York" (PDF). United Jewish Appeal-Federation of New York. 2002. Arkiveret (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet 2007-03-26.
112. "Census Profile:New York City's Indian American Population" (PDF). Asian American Federation of New York. 2004. Arkiveret (PDF) fra originalen 22. april 2004. Hentet 2007-03-28.
113. Socioeconomic Characteristics by Race/Hispanic Origin and Ancestry Group, 2005 American Community Survey, New York City Department of City Planning, available at
114. Archive of the Mayor's Press Office, Mayor Giuliani Proclaims Puerto Rican Week in New York City, Tuesday, June 9, 1998.
115. Moore LT, McEvoy B, Cape E, Simms K, Bradley DG (februar 2006). "A Y-Chromosome Signature of Hegemony in Gaelic Ireland" (PDF). The American Journal of Human Genetics. 78 (2): 334-338. PMID 16358217. Hentet 2007-06-07.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link) Se også Wade, Nicholas (2006-01-18). "If Irish Claim Nobility, Science May Approve". The New York Times. Hentet 2006-07-16.
116. Roberts, Sam (9. april 2005). "In Manhattan, Poor Make 2 Cents for Each Dollar to the Rich". The New York Times. Arkiveret fra originalen 3. april 2007. Hentet 2007-03-27.
117. "Average Weekly Wage in Manhattan at $1,453 in Second Quarter 2006" (PDF). Bureau of Labor Statistics, U.S. Department of Labor. 20. februar 2007. Arkiveret (PDF) fra originalen 10. januar 2005. Hentet 2007-02-21.
118. Roberts, Sam (2007-03-27). "In Surge in Manhattan Toddlers, Rich White Families Lead Way". The New York Times. Hentet 2007-03-27.
119. Homeownership
120. "How to find a cheap apartment in New York City". Arkiveret fra originalen 11. november 2007. Hentet 14. september 2007.
121. Housing Vacancy Survey
122. "About the Council". New York City Council. Hentet 2007-06-06.
123. "Statement and Return Report for Certification: General Election 2005" (PDF). New York City Board of Elections. 8. november 2005. Arkiveret (PDF) fra originalen 5. december 2005. Hentet 2006-07-19.
124. "About Mike Bloomberg". The Official Site of Mike Bloomberg. Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 2007-05-31.
125. "Mayors Against Illegal Guns: Coalition Members". Arkiveret fra originalen 5. marts 2007. Hentet 14. september 2007. Retrieved on June 20, 2007
126. "County Enrollment Totals". New York State Board of Elections. 1. april 2006. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2008. Hentet 2006-07-19.
127. "2006 Election Overview: Top Zip Codes". Opensecrets.org. Hentet 2006-07-19.
128. "A Fair Share of State Budget: Does Albany Play Fair with NYC?". New York City Finance Division. 11. marts 2005. Hentet 2006-07-19.
129. "Foreign Consular Offices in the United States" (PDF). U.S. Department of State. 4. august 2006. Hentet 2007-01-21.
130. "Don't tell New York, but crime is going up". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2021. Hentet 14. september 2007. {{cite news}}: Teksten "Law Enforcement News" ignoreret (hjælp)
131. Langan, Patrick A. (21. oktober 2004). "The Remarkable Drop In Crime In New York City" (PDF). Istituto Nazionale di Statistica (Italy). Arkiveret fra originalen (PDF) 16. februar 2008. Hentet 2007-05-22. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
132. Johnson, Bruce D., Andrew Golub, Eloise Dunlap (2006). "The Rise and Decline of Hard Drugs, Drug Markets, and Violence in Inner-City New York". I Blumstein, Alfred, Joel Wallman (red.). The Crime Drop in America. Cambridge University Press. ISBN 0-521-86279-5.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
133. Karmen, Andrew (2000). New York Murder Mystery: The True Story Behind the Crime Crash of the 1990s. NYU Press. 0814747175.
134. Lardner, James, and Thomas Reppetto (2000). NYPD: A City and Its Police. Owl Books. s. 18-21.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
135. Johnson, Marilynn S. (2003). Street Justice: A History of Political Violence in New York City. Beacon Press.
136. "Son of Sam, David Berkowitz, famous serial killer". Crime Library / Court TV. Arkiveret fra originalen 30. september 2007. Hentet 2007-06-06.
137. "School Enrollment by Level of School and Type of School for Population 3 Years and Over" (MS Excel). New York City Department of City Planning. 2000. Hentet 2007-03-26.
138. "Private School Universe Survey". National Center for Education Statistics. Hentet 2007-06-05.
139. "New York in Focus: A Profile from Census 2000" (PDF). Brookings Institution. november 2003. Hentet 2006-11-17. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
140. McGeehan, Patrick (16. august 2006). "New York Area Is a Magnet For Graduates". The New York Times. Hentet 2007-03-27.
141. Mayor Michael R. Bloomberg and Economic Development Corporation President Andrew M. Alper Unveil Plans to Develop Commercial Bioscience Center in Manhattan Arkiveret 11. oktober 2007 hos Wayback Machine, press release, New York City Economic Development Corporation, 18. november 2004, hentet 2006-07-19
142. "NIH Domestic Institutions Awards Ranked by City, Fiscal Year 2003". National Institutes of Health. 2003. Arkiveret fra originalen 12. februar 2007. Hentet 2007-03-26.
143. "Nation's Largest Libraries". LibrarySpot. Arkiveret fra originalen 29. maj 2007. Hentet 2007-06-06.
144. "NHTS 2001 Highlights Report, BTS03-05" (PDF). U.S. Department of Transportation, Bureau of Transportation Statistics. 2001. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. september 2012. Hentet 2006-05-21.
145. "The MTA Network: Public Transportation for the New York Region". Metropolitan Transportation Authority. Arkiveret fra originalen 30. december 2011. Hentet 2006-05-17.
146. Pisarski, Alan (16. oktober 2006). "Commuting in America III: Commuting Facts" (PDF). Transportation Research Board. Hentet 2007-03-27.
147. "Verrazano-Narrows Bridge". Nycroads.com. Hentet 2007-03-26.
148. "Holland Tunnel" (PDF). National Park Service. 4. november 1993. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. juni 2007. Hentet 2007-03-26.
149. "The State of the NYC Taxi" (PDF). New York City Taxi and Limousine Commission. 2006-03-09. Arkiveret fra originalen (PDF) 25. december 2010. Hentet 2006-08-02.
150. "About the MTA Long Island Rail Road". Metropolitan Transportation Authority. Arkiveret fra originalen 13. september 2008. Hentet 2006-07-19.
151. "Facts at a Glance" (PDF). NJ Transit. 2005. Arkiveret (PDF) fra originalen 7. maj 2006. Hentet 2007-03-26.
152. "Grand Central Demographics". Metropolitan Transportation Authority. Arkiveret fra originalen 16. april 2007. Hentet 2007-03-26.
153. "Amtrak Facts". National Atlas. Arkiveret fra originalen 29. september 2007. Hentet 2006-07-19.
154. "U.S. International Travel and Transportation Trends, BTS02-03". U.S. Department of Transportation, Bureau of Transportation Statistics. 2002. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2008. Hentet 2007-02-18.
155. "2005 Annual Airport Traffic Report" (PDF). The Port Authority of New York and New Jersey. 2. november 2006. Arkiveret (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet 2007-02-18.
156. Port Authority Leads Nation in Record-Setting Year for Travel Abroad Arkiveret 2. oktober 2006 hos Wayback Machine, press release, The Port Authority of New York and New Jersey, 29. august 2005, hentet 2007-02-18
157. Schaller, Bruce (juni 2006). "Biking It". Gotham Gazette. Hentet 2006-07-20.
158. "U.S. Cities' Preparedness for an Oil Crisis". SustainLane. marts 2006. Arkiveret fra originalen 9. september 2006. Hentet 2006-07-20.
159. "2001 National Household Travel Survey: Summary of Travel Trends" (PDF). U.S. Department of Transportation. december 2004. Hentet 2007-02-18.
160. "NYC's Sister Cities". Sister City Program of the City of New York. 2006. Arkiveret fra originalen 21. maj 2008. Hentet 2006-11-14.
161. "Sister Cities International: Online Directory: New York, USA". Sister Cities International. 2007.

Referencer

• Lankevich, George L. (1998). American Metropolis: A History of New York City. NYU Press. ISBN 0-8147-5186-5.

Videre læsning

• Edwin G. Burrows and Mike Wallace (1998), Gotham: A History of New York City to 1898, Oxford University Press.
• Anthony Burgess (1976). New York, Little, Brown & Co.
• Federal Writers Project (1939). The WPA Guide to New York City, The New Press (1995 reissue).
• Kenneth T. Jackson (ed.) (1995). The Encyclopedia of New York City, Yale University Press.
• Kenneth T. Jackson and David S. Dunbar (eds.) (2005), Empire City: New York Through the Centuries, Columbia University Press.
• E. B. White (1949). Here is New York, Little Bookroom (2000 reissue).
• Colson Whitehead (2003). The Colossus of New York: A City in 13 Parts, Doubleday.
• E. Porter Belden (1849). New York, Past, Present, and Future: Comprising a History of the City of New York, a Description of its Present Condition, and an Estimate of its Future Increase, New York, G.P. Putnam. from Google Books

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til New York City