Oktetreglen også kaldet ædelgasreglen er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for

Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht. antallet af elektroner i deres yderste skal.

Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle.

Populært siger man at grundstofferne tilstræber at få otte elektroner i yderste skal. De letteste grundstoffer hydrogen, lithium, beryllium og bor stræber dog efter to elektroner i yderste skal, da ædelgassen helium kun har to i yderste skal. Denne afvigende regel kaldes undertiden for dubletreglen.

Oktetreglen gælder kun for hovedgrupperne; overgangsmetallerne, lanthaniderne og actiniderne følger ikke oktetreglen.

Se også

Det periodiske system for et overblik over grundstofferne.