Pramfart

Pramfart betegner sejlads med pramme på vandløb eller kanaler. Pramfarten sker ved at trække eller drage prammen på en langs vandløbets eller kanalens bred. Pramfart adskiller sig fra flodfart som denne kendes blandt andet fra Mellemeuropa ved, at forholdene ikke (eller kun på mindre strækninger) muliggør fartøjets fremdrift ved egen kraft.

To pramme krydser på Gudenåen syd for Silkeborg. Den, der går mod strømmen, bliver trukket af heste på trækstien. Stik efter maleri af Hans Smidth i sidste halvdel af 1800'tallet

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

I 1700-tallet og 1800-tallet gravedes mange steder i Europa kanaler til fremme af pramfarten. Da jernbanerne blev anlagte fra midten af 1800-tallet, blev pramfarten overalt trængt tilbage.

I Danmark kendes blandt andet:

• pramfarten på Esrum Kanal;
• pramfarten på Gudenåen;
• pramfarten på Susåen mellem Karrebæksminde og Næstved.

Pramfarten blev reguleret ved Anordning af 29. juli 1846.

Litteratur

• Knud Bidstrup: "Vandvejen" (Skalk 1973 nr. 5, s. 28-30 om Esrum kanal)
• Peter Bondesen: "Pramfart" (kronik i Skalk 1997 nr. 2, s. 20-28)

Eksterne henvisninger

• Ordbog over Det danske Sprog; opslag: Pramfart
• Pramfarten på Esrum Å Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine
• Bjarne Harboe: "Handel og pramfart i Midtjylland i 1800-tallet" (Fortid og Nutid oktober 1999, s. 171-197)
• Silkeborg Museum om pramfarten Arkiveret 8. november 2011 hos Wayback Machine
• C. Klitgaard: "En Fortids-Vandvej (Ryaa)" (Historie/Jyske Samlinger, 4. række, Bind 6; 1928)
• Om pramfart på Susåen mellem Karrebæksminde og Næstved Arkiveret 12. juni 2012 hos Wayback Machine
• Arthur Feddersen: "Bidrag til de danske Indsøers Geografi" (Geografisk Tidsskrift, Bind 12; 1893)
• E. Petræus: "Pram- og Dampskibsfarten imellem Næstved og Karrebæksminde" (Næstved Avis, Torsdagen den 23 Marts 1854) Arkiveret 24. juni 2008 hos Wayback Machine