Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i

Psykologisme

Psykologisme
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (marts 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Psykologismen er en erkendelsesteoretisk og relativistisk teori om grundlaget for viden. Dens tese er, at erkendelse og logik er begrundet i den menneskelige psykologi. David Hume kan ses som dens grundlægger, idet han opfattede tænkning som styret af psykisk kausalitet. Psykologismen var udbredt i perioden op til år 1900 og repræsenteret af tænkere som Theodor Lipps og Wilhelm Wundt. Utilitarismen arbejdede videre med psykologismen. John Stuart Mill udgav i 1843 sin . De tyske filosoffer Johann Eduard Erdmann og regnes også som psykologister.

Kritik af psykologismen

Gottlob Frege kritiserede psykologismen i sit værk fra 1884 (Aritmetikkens grundlag). Fænomenologiens grundlægger Edmund Husserl kritiserede psykologismen meget grundigt i første bind af Logische Untersuchungen (Logiske undersøgelser). Bl.a. påpeger Husserl, at psykologien er nødt til at forudsætte logikkens regler for at kunne være en videnskab, samt at psykologismen kun kan beskrive, hvordan vi tænker, men ikke hvordan vi bør tænke. Kritikken af psykologismen har derfor haft afgørende betydning for det tyvende århundredes filosofi, idet altså både fænomenologien og den moderne analytiske filosofi opstod som en reaktion imod psykologismen.

Eksterne referencer

  • Opslagsordet Psychologism fra Stanford Encyclopedia of Philosophy af Martin Kusch

Literatur

  • Jacquette, Dale (Ed.): Philosophy, psychology, and psychologism , Kluwer Academic Publ.: Dordrecht, 2003; ISBN 1-4020-1337-X
  • Viktor E. Frankl: Der Mensch vor der Frage nach dem Sinn. Eine Auswahl aus dem Gesamtwerk. Piper, München 1979/2002. (16. Aufl.). ISBN 3-492-20289-6
  • Edmund Husserl: Philosophie als strenge Wissenschaft. Logos, Bd. 1, 1910/1911, S. 289-341.
  • Dieter Münch: Die mannigfaltigen Beziehungen zwischen Philosophie und Psychologie. Das Verhältnis Edmund Husserls zur Würzburger Schule in philosophie-, psychologie- und institutionengeschichtlicher Perspektive. In: Jürgen Jahnke, Jochen Fahrenberg, Reiner Stegie, Eberhard Bauer (Hrsg.): Psychologiegeschichte – Beziehungen zu Philosophie und Grenzgebieten. Profil, München 1998, S. 319-345. ISBN 3-89019-461-3
  • Nicole D. Schmidt: Philosophie und Psychologie. Trennungsgeschichte, Dogmen und Perspektiven. Rowohlt, Reinbek 1995. ISBN 3-499-55556-5
  • Wilhelm Wundt: Psychologismus und Logizismus. Kleine Schriften. Band 1. Engelmann. Leipzig 1910, S. 511-634.
imageSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: April 15, 2025, 08:16 am
De fleste læses
  • Kan 13, 2025

    Jakob 6. af Skotland

  • Kan 20, 2025

    Jacques-Louis David

  • Kan 08, 2025

    Joseph Henry

  • Kan 16, 2025

    Josef (søn af patriarken Jakob)

  • Kan 21, 2025

    Jordstængel

Daglige
  • BBC

  • Rumskib

  • Kultstatus

  • Ruslands invasion af Ukraine 2022

  • Gazakrigen 2023-nu

  • Nicușor Dan

  • Rumænien

  • Sissal

  • Zakarpatska oblast

  • Ukrain

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top