Race

For alternative betydninger, se Race (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Race)

En race er en gruppe individer indenfor samme dyre- eller planteart, der deler en række markante nedarvede fysiske kendetegn, som adskiller dem fra andre grupper indenfor arten. De særlige træk kan skyldes geografisk isolation eller være et bevidst resultat af avlsarbejde eller kultivering. Ordet bruges dog sjældent om planter, hvor en tilsvarende betegnelse sort eller kultivar er almindelig. Begrebet "race" bruges ikke mindst i forbindelse med husdyrracer.

Indenfor den biologiske systematik (taksonomi) har begrebet race ikke nogen formel status. Her anvendes begrebet underart (subspecies), som i en del tilfælde er et synonym.

Racebegrebet er også, især tidligere, blevet brugt til at inddele mennesker. I dag opfattes eksistensen af forskellige menneskeracer som uvidenskabelig. Der er dog genetiske forskelle mellem mennesker, der i et vist omfang er geografisk fordelt. Denne viden bruges bl.a. indenfor lægevidenskaben.^{[kilde mangler]}

Etymologi

Det danske ord race er (ligesom tysk Rasse og engelsk race) lånt fra de romanske sprog (fransk race, italiensk razza), men oprindelsen er omstridt. Man har foreslået det arabiske ord ra’s 'hoved, begyndelse, oprindelse'. På engelsk er ordet kendt siden 1500-tallet. På dansk optræder ordet i Primons Lexikon over fremmede Ord og Udtryk fra 1807.

Kategorisering af mennesker

Uddybende artikel: Race (klassifikation af mennesker)

Historisk er racebegrebet også traditionelt blevet brugt i et forsøg på at inddele mennesker efter overfladiske kendetegn. Der er biologiske (genetiske) forskelle mellem mennesker, der til en vis grad er geografisk fordelt, fordi mennesker på forskellige kontinenter historisk set har haft begrænset indbyrdes migration. Det har medført, at hyppigheden af alleler for enkeltgener er forskellig på tværs af menneskegrupper. Desuden har naturlig udvælgelse medført, at befolkninger, som bebor forskellige områder af jorden, har tilpasset sig forskellige miljøforhold. Samtidig er der imidlertid langt mere variation indenfor geografiske grupperinger af mennesker, end der findes på tværs af grupperingerne. Tidligere inddelinger i menneskeracer opfattes derfor i dag som vilkårlige klassifikationer, som ikke opfylder kravene til videnskabelighed.

Racelæren, også kaldet den videnskabelige racisme, der i dag opfattes som en pseudovidenskab, kan spores tilbage til 1600-1700-tallet. Blandt de personer, der har beskæftiget sig med inddelingen af mennesker i racer er den svenske naturhistoriker Carl von Linné, englænderen Charles Darwin, og den franske diplomat Arthur de Gobineau, der er en af racismens intellektuelle ophavsmænd. Inspireret af datidens racelære har eugenik (racehygiejne) og racediskrimination i varierende grad spillet en rolle i lovgivning og samfundsdebat i mange vestlige samfund i første halvdel af 1900-tallet. Under det nazistiske regime i Tyskland 1933-1945 førte den institutionaliserede racisme til holocaust-folkemordene. Såvel nazismen som imperialismen har siden medvirket til at miskreditere den videnskabelige racisme.

Nogle sygdomme, som skyldes genetiske defekter, er mere almindelige i nogle dele af verden end andre dele. Eksempelvis er seglcelleanæmi mere udbredt blandt mennesker i Afrika og Middelhavslandene end i Nordeuropa, mens cystisk fibrose omvendt optræder hyppigere i Nordeuropa end i Afrika. Indenfor lægevidenskaben er man derfor opmærksomme på variationen i etniske gruppers modtagelighed.

Andre betydninger

Betegnelsen race bruges også om sære menneskelignende arter fra mytologien eller det ydre rum. (Se (Race (fantasy/science fiction))). Ligeledes bruges betegnelsen i overført og sommetider spøgende betydning om en særlig type mennesker, eksempelvis i en vending som "rygere er blevet en jaget race".

Brugen af ordet adskiller sig desuden noget i forskellige sprogområder. På engelsk er et udtryk som the human race således almindeligt, som på dansk naturligt kan oversættes som "mennesket som art" eller "menneskeheden". Omvendt anvendes ordet "race" sjældent på engelsk om husdyrracer, hvor man almindeligvis på dette sprog snarere vil anvende ordet breed.

Se også

• Menneskets genetiske variation
• Etnografi
• Etnicitet

Kilder

1. "Race¹" i Den Danske Ordbog. Besøgt 27. juni 2020.
2. Bundgaard, Jørgen: opslagsordet race i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 27. juni 2020.
3. Madsen, Jørn: opslagsordet underart i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 27. juni 2020.
4. Brøgger, Anton: opslagsordet rase i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 27. juni 2020.
5. race (n.2), Online Etymology Dictionary. Besøgt 27. juni 2020.
6. Opslagordet race i Ordbog over det danske Sprog. ordnet.dk, besøgt 28. juni 2020.
7. Voje, Kjetil Lysne; Brøgger, Anton; Skorgen, Torgeir; Haugen, Ludwig K.; Walberg, Fred: opslagsordet mennesket - forskjeller mellom menneskegrupper i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 28. juni 2020.
8. Brøgger, Anton; Skorgen, Torgeir; Haugen, Ludwig K.; Walberg, Fred: opslagsordet rase - historisk bruk i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 28. juni 2020.
9. Stuurman, S. (2000). Francois Bernier and the Invention of Racial Classification. HISTORY WORKSHOP JOURNAL. (50), 1-22. (engelsk)Resume. En redegørelse for en publikation fra 1684 : François Bernier's Nouvelle division de la terre par les différents espèces ou races qui l'habitant (En ny opdeling af kloden ved de forskellige arter eller racer som bebor den).
10. "Scientific Racism, History of ." Encyclopedia of Race and Racism. Encyclopedia.com. Besøgt 28. juni 2020.
11. Etnisk baggrund styrer effekt af kemobehandling. Rigshospitalets hjemmeside 24. februar 2016.
12. Ethnic differences in pharmacogenetically relevant...[Curr Drug Targets. 2006] – PubMed Result
13. Walker, Peter M. B., red. (2004) [1999]. "Race". Chambers Dictionary of Science and Technology. Edinburgh / New Delhi: Chambers Harrap / Allied Chambers. Republished without known revision several times since 1999, and originally published as: The Wordsworth Dictionary of Science and Technology. W. R. Chambers Ltd. and Cambridge University Press. 1988.

Eksterne henvisninger

• "Den hvide race og den danske jord". Jensen, Kurt Villads. (Historie/Jyske Samlinger, Bind 1998; 1998)
• A New Perspective on Race (artikeloversigt)
• Guido Barbujani, Arianna Magagni, Eric Minch, L. Luca Cavalli-Sforza: "An apportionment of human DNA diversity" (Proceedings of the National Academy of Sciences U S A. 1997 April 29; 94(9): s. 4516–4519)
• Brinda K. Ranaa, David Hewett-Emmetta, Li Jina, Benny H.-J. Changa, Naymkhishing Sambuughinb, Marie Linc, Scott Watkinsd, Michael Bamshadd, Lynn B. Jorded, Michele Ramsaye, Trefor Jenkinse, Wen-Hsiung Lia: "High Polymorphism at the Human Melanocortin 1 Receptor Locus" (Genetics, Vol. 151 (April 1999), s. 1547-1557)
• Chiara Romualdi, David Balding, Ivane S. Nasidze, Gregory Risch, Myles Robichaux, Stephen T. Sherry, Mark Stoneking, Mark A. Batzer, Guido Barbujani: "Patterns of Human Diversity, within and among Continents, Inferred from Biallelic DNA Polymorphisms" (Genome Research; 2002, 12: s. 602-612)
• Francis S Collins: "What we do and don't know about 'race', 'ethnicity', genetics and health at the dawn of the genome era" (Nature Genetics 2004, 36: S13 – S15)
• Lynn B Jorde & Stephen P Wooding: "Genetic variation, classification and 'race'" (Nature Genetics 2004, 36: S28 – S33)
• Joanna L Mountain & Neil Risch: "Assessing genetic contributions to phenotypic differences among 'racial' and 'ethnic' groups" (Nature Genetics 2004, 36: S48 – S53)
• E J Parra, R A Kittles & M D Shriver: "Implications of correlations between skin color and genetic ancestry for biomedical research" (Nature Genetics 2004, 36: S54 – S60)
• Charmaine D M Royal & Georgia M Dunston: "Changing the paradigm from 'race' to human genome variation" (Nature Genetics 2004, 36: S5 – S7)