Rom-traktaten

Rom-traktaten eller Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab blev indgået 25. marts 1957 mellem Belgien, Nederlandene/Holland, Luxembourg, Frankrig, Italien og Vesttyskland, med ikrafttrædelse 1. januar 1958.

Rom-traktaten

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Underskrivelsesceremonien for Rom-traktaten i på Kapitol-højen.
Traktattype	Oprettelsestraktat
Underskrevet	25. marts 1957
Underskrivelses- sted	Kapitol i Rom, Italien
Effektueret	1. januar 1958
Parter	Oprindelige parter:  Belgien Frankrig  Italien  Luxembourg  Nederlandene  Vesttyskland
Vært	Den italienske regering
Sprog	Tysk, fransk, italiensk og hollandsk (original version)
The Treaty establishing the European Economic Community på Wikisource

De oprindeligt kontraherende stater havde alle i 1951 tilsluttet sig Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), hvor staterne på kul- og stålområderne havde opgivet dele af deres suverænitet ved at tildele væsentlige beføjelser til en institution, der var uafhængig af medlemsstaterne, og som kunne træffe bindende beslutninger på grundlag af flertalsafgørelser. Erfaringerne fra dette samarbejde havde givet staterne ønske om at udvide samarbejdet på øvrige økonomiske områder og om en fredelig udnyttelse af atomkraften.

I overensstemmelse hermed underskrev Kul- og Stålunionens medlemsstater samme dag Rom-traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM).

Formålet med traktaterne var at opnå en øget integration af medlemsstaternes økonomier (fællesmarkedet). Rom-traktaten fastlægger samarbejdets formelle rammer og samarbejdets institutioner samt de grundlæggende principper for samarbejdet, herunder princippet om de fire friheder.

Rom-traktaten er den grundlæggende traktat i EU-samarbejdet og er således tiltrådt af alle lande, som har sluttet sig til EF og Den Europæiske Union (EU).

Rom-traktaten er blevet ændret flere gange, herunder ved Den Europæiske Fælles Akt (1987), Maastricht-traktaten (der oprettede Unionstraktaten i 1992), Amsterdamtraktaten (1997), Nice-traktaten (2001), Tiltrædelsestraktaten med de 10 nye medlemsstater (2003), Tiltrædelsestraktaten med Rumænien og Bulgarien (2005) og Lissabontraktaten (2009).

Tidslinje

Underskrevet Ikrafttrædelse Dokument

1948 1948 Bruxelles-traktaten

1951 1952 Paris-traktaten

1954 1955 Ændrede Bruxellestraktat

1957 1958 Rom-traktaterne

1965 1967 Fusionstraktaten

1975 - Rådsmødekonklusioner

1985 1985 Schengen-traktaten

1986 1987 EF-pakken

1992 1993 Maastricht-traktaten

1997 1999 Amsterdam-traktaten

2001 2003 Nice-traktaten

2007 2009 Lissabon-traktaten

Den Europæiske Unions tre søjler:

Europæiske Fællesskaber:

Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM)

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF)

Traktaten ophørte i 2002

Den Europæiske Union (EU)

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)

Schengen-samarbejdet

Det Europæiske Fællesskab (EF)

(Retlige og indre anliggender) (RIA)

Politi- og strafferetligt samarbejde (PSS)

(EPS)

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

Vestunionen (WU)

Den Vesteuropæiske Union (WEU)

Traktaten ophørte i 2011

v d r

Spire Denne artikel om EU er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.