Et råsejl er i skibsterminologi betegnelsen for et firkantet sejl der udspændes på en rå Råsejl Sejltypen er særdeles ga

Et råsejl er i skibsterminologi betegnelsen for et firkantet sejl der udspændes på en rå.

Sejltypen er særdeles gammel: der sad råsejl på de nordiske vikingeskibe, såvel som på Columbus' skibe da han fandt Amerika. De sidste store sejlskibe, Klipperne, havde alle råsejl. På de fleste mellemstore og små sejlskibe er råsejl for mandskabskrævende. Her benyttes andre typer, som f.eks. gaffelsejl eller .

Fuldmast med sejl

Sejlene på en fuldrigget mast er fra oven:

skysejl eller stængestagsejl
røjl eller bovenbramsejl
overbramsejl
underbramsejl
overmærssejl
undermærssejl
(for eksempel) storsejl

Det underste sejl navngives efter masten. På fokkemasten (forreste mast) er det som her, en fok. På stormasten benævnes det storsejl.

De øvrige benævnes tilsvarende. Overmærssejlet på stormasten bliver til store overmærssejl, røjlen på fokkemasten bliver til fore røjl og underbramsejlet på mesanmasten mesanunderbramsejl.

Benævnelserne kan variere en del efter skibstypen.

En fuldrigget mast, er en mast der udover er taklet med råsejl både har mærs og salling.

Sejlet

Rigningen omkring et råsejl:

Toplente – bærer noget af råens vægt, holder den vandret
Rånok – her gøres toplente og braser fast
Nokgårding
Rebknyttelse
Buggårding
Halse – styrer sejlet forover
Skøde – styrer sejlet agterover
Rebtalje -bruges til at hale sejlet et stykke op, så det kan rebes med rebknyttelserne
Givtov – bruges sammen med nok- og buggårdingen til at opgive sejlet
Bras – styrer råen

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Råsejl

Jens Kusk Jensen: Haandbog i Praktisk Sømandsskab 4. udg. 1924 (Genoptryk, Høst & Søn, København 1993)
C.L.L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog 1839 (Genoptryk, Høst & Søn, København 1979)