Saudi-Arabiens flag (arabisk: علم المملكة العربية السعودية) er grønt med den muslimske trosbekendelse over et hvidt sværd. Den grønne farve menes at have været profeten Muhammeds foretrukne farve. Flaget blev i sin nuværende form indført den 15. marts 1973 og har størrelsesforholdet 2:3. Flaget benyttes på land og til søs som stats- og orlogsflag.
Saudi-Arabiens flag har sit ophav i wahhabitternes grønne flag med Shahadah, islams trosbekendelse, påskrevet. Flaget er kendt fra slutningen af 1800-tallet. Tidlige varianter kunne også have en hvid stribe ved stangsiden af flagdugen. Sværdet kom med i 1902, da Ibn Saud blev konge af Nejd og står som symbol for hans indsats og erobringer. Flaget, som også forekom i varianter med hvid stribe og to korslagte kors, blev videreført, da Kongeriget Saudi-Arabien blev etableret i 1932.
Siden trosbekendelsen er hellig, skal flaget ikke bruges i uværdige eller uegnede sammenhænge, for på eksempel t-shirts og lignende. Da FIFA planlagde at lave en fodbold med flagene til alle deltagerlandene ved VM i fodbold 2002, protesterede Saudi-Arabien. Af samme grund flager man ikke på halv under sorg.
Tidligere flag
- Nejds flag 1744-1891
- Nejds flag 1902-1921
- Nejds flag 1921-1926
- Nejds flag 1926-1932
- Hijaz' flag 1916-1917
- Hijaz' flag 1917-1920
- Hijaz' flag 1920-1926
- Hijaz' flag 1926-1932
Litteratur
- Album des pavillons nationaux et des marques distinctives. National flags and distinctive markings, Service hydrographique et océanographique de la marine, Brest, 2000
- William Crampton: The World of Flags, London: Studio Editions, 1992
Eksterne henvisninger
- Saudi-Arabiens flag Arkiveret 6. december 2006 hos Wayback Machine på Flags of the World
- Historien om Saudi-Arabiens flag Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine på Flags of the World
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer