Smørumnedre

Smørumnedre er en københavnsk forstad med 21.627 indbyggere (2024). Smørumnedre ligger tre kilometer vest for Ballerup og 20 kilometer nordvest for Københavns centrum. Forstaden tilhører Region Hovedstaden og er satellitby til Hovedstadsområdet. Byområdet inkluderer i dag den tidligere naboby Måløv og er dermed kommet til at ligge i tre forskellige kommuner.

Smørumnedre
Overblik
Land	Danmark
Region	Region Hovedstaden
Kommuner	Ballerup, Egedal og Furesø
Demografi
Smørumnedre by	21.627(2024)
Andet
Tidszone	UTC +1
Højde m.o.h.	31 m
Oversigtskort
Smørumnedre Smørumnedres beliggenhed 55°44′N 12°18′Ø / 55.733°N 12.300°Ø / 55.733; 12.300

Historie

Ved Smørumnedre ligger bronzealderhøjen , der er en gravhøj fra ca. 1800–1000 f. Kr.

Smørumnedre omtales første gang allerede den 21. maj 1085 i formen Smørhem minore, det vil sige "lille Smørum". Landsbyen omtales også i Kong Valdemars Jordebog i 1231 som kongelev.

Smørumnedre landsby bestod i 1682 af 14 gårde, 1 hus med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 694,0 tønder land skyldsat til 132,15 tønder hartkorn. Dyrkningsformen var trevangsbrug.

Smørumnedre lå gennem hele første halvdel af 1900-tallet som en landsby omgivet af sine marker. Først omkring midten af århundredet skete en begyndende udstykning mod nordøst i tilknytning til den opvoksende stationsby og forstad Måløv, og først i 1960-erne skete en begyndende udstykning i tilknytning til selve landsbyen. Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavnsegnen fra 1951 havde forudset udviklingen ved Måløv, der blev lagt i "mellemzone", det vil sige til byudvikling på længere sigt, men ikke ved landsbyen Derimod forudså Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavnsegnen fra 1965, at der kunne udlægges en mere omfattende åben og lav boligbebyggelse i tilknytning til bebyggelsen ved Måløv, dog i første omgang kun i mellemzone, indtil der forelå en nærmere udarbejdet plan.

Den endelige bebyggelse er blevet udformet efter et princip, der byggede på differentieret vejplanlægning, hvor der fra en fordelingsvej ledte tre stamveje ind og herfra var sidegrene i form af boligveje. Der blev placeret flere skoler i området, mindre grønne områder fandtes i tilknytning til søer, fx , og mod sydøst en indrætshal og idrætsplads. I bebyggelsen indgik en omfattende stinet.

Noter

1. Statistikbanken Tabel BEF44 – heraf 10729 i Egedal Kommune, 8683 i Ballerup Kommune (Måløv) og 2215 i den del af Måløv som ligger i Furesø Kommune
2. Weise, s. 26
3. Nielsen, s. 46, 129
4. Pedersen, s. 4
5. Frandsen, bilagskort
6. Byudviklingsplan nr. 2, s. 17, 31
7. Byudviklingsplan nr. 6, s. 58, bilagskort

Litteratur

• Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Afgivet den 2. maj 1951 af det af boligministeriet den 6. oktober 1949 bedsatte byudviklingsudvalg for Københavns-egnen; København 1951
• Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Betænkning nr 401, 1965
• Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
• Nielsen, O., red. (1873), Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog (PDF), København: G.E.C. Gads forlag
• Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
• Lis Weise: Efterstillet adjektiv i danske stednavne (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 8); Akademisk Forlag, København 1969

Spire Denne artikel om geografi i Egedal Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.